Afgørelse om afvisning af dækning for vandskade grundet manglende vedligeholdelse og tabsbegrænsning

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Forsikrings-Aktieselskabet Alka vedrørende dækning af vandskader på en bygning under en bygningsforsikring med udvidet dækning.

Sagens baggrund og forløb

Klageren anmeldte i juli 2017 en vandskade på sin ejendom, som han mente skyldtes et fældet træ fra en naboejendom. Alka's taksator konkluderede dog, at skaden skyldtes almindelig slidtage af eternittaget, store afskalninger og to skotrender med forkert fald, der fungerede som "badekar". Alka dækkede følgeskaderne under den udvidede dækning, men gjorde det til en forudsætning for fremtidig dækning, at årsagen til skaden (tagets tilstand) blev udbedret straks. Klageren bestrider at have modtaget denne information.

I februar 2020 anmeldte klageren en ny vandskade, som han tilskrev en "orkanagtig storm og heftig regn". Ejendommen havde stået tom i to år. Alka's taksator konstaterede igen omfattende slidtage på taget og de samme problemer med skotrenderne, samt udbredt skimmelsvamp og opfugtning af trægulve, hvilket tydede på langvarig vandindtrængning. Alka afviste dækning med henvisning til, at der ikke var tale om en ny stormskade, men en fortsættelse af de tidligere problemer, og at klageren ikke havde udbedret årsagen til skaderne som aftalt i 2017.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstande:

• Klageren fastholder, at skaderne i 2020 var stormrelaterede og ikke skyldtes almindelig slidtage. Han henviser til vejroplysninger, der viste vindhastigheder over 17,2 m/sek. og kraftig regn.
• Han er uenig i taksators fortolkning af en intern rapport fra 2017 og hævder, at han ikke blev informeret om tagets dårlige stand i 2017.
• Han påpeger, at Alka selv rejste en regressag mod kommunen i 2017, hvilket ville være meningsløst, hvis taget var nedslidt.
• Han anfører, at han straks udbedrede skaden i 2020, hvilket opfylder betingelsen for udvidet dækning.
• Han mener, at taksator afviste skaden på forhånd, inden besigtigelsen i 2020, baseret på en ukendt intern rapport.

Alka's påstande:

• Alka fastholder, at der hverken i 2017 eller 2020 blev konstateret stormskade på taget. Skaderne skyldes omfattende slidtage og mangelfuld vedligeholdelse af taget og skotrenderne.
• Selskabet henviser til, at klageren i 2017 blev gjort opmærksom på tagets nedslidte tilstand og pligten til at udbedre årsagen til skaden for at opnå dækning af følgeskader.
• Alka påpeger klagerens tabsbegrænsningspligt og vedligeholdelsespligt i henhold til Forsikringsaftaleloven § 52.
• De afviser, at en regressag mod kommunen blev indledt i 2017; der var kun tale om en indledende henvendelse baseret på klagerens anmeldelse.
• Selskabet anfører, at de indvendige følgeskader i 2020 ikke var nyopståede, men tegn på langvarig vandindtrængning, hvilket understøttes af fotos af grønne og jordslåede lofter.

Ankenævnet for Forsikring finder, at klageren ikke har godtgjort, at de anmeldte skader i 2017 og 2020 skyldtes en stormskade eller anden dækningsberettiget pludselig skade. Nævnet har lagt vægt på, at taget udviste omfattende slidtage af eternittaget med store afskalninger og utætte skotrender, der fungerede som badekar. Vandskaderne i ejendommen kan tilskrives disse forhold, som allerede blev påpeget over for klager i forbindelse med den i juli 2017 anmeldte skade.

Nævnet bemærker, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade. Da klageren ikke har fremlagt konkret dokumentation for, hvornår vandskaderne er opstået, eller bevis for bygningsskade på ejendommen under stormvejr, kan selskabets afvisning af dækning ikke kritiseres.

For så vidt angår dækning under forsikringens udvidede dækning for vandskader (punkt 9 i betingelserne), er det en forudsætning for erstatning, at årsagen til skaden repareres umiddelbart efter skaden. Denne udgift er ikke omfattet af forsikringen. Nævnet henviser til Forsikringsaftaleloven § 52, som pålægger forsikringstageren en tabsbegrænsningspligt, herunder pligten til at vedligeholde sin ejendom, når der er umiddelbar fare for, at en forsikringsbegivenhed vil indtræde. Ifølge denne bestemmelse skal et forsikringsselskab ikke erstatte en skade, når forsikringskunden ved grov uagtsomhed har overtrådt sin pligt til at begrænse skaden.

Nævnet finder det sandsynliggjort, at selskabets mail af 5. juli 2017, der informerede klageren om tagets dårlige tilstand og behov for udskiftning/vedligehold, er kommet frem til klagerens e-mailadresse. Klageren har ikke godtgjort, at han i tidsrummet mellem den anmeldte skade i 2017 og den anmeldte skade i 2020 har undersøgt og fået udbedret de utætheder i taget, der var årsag til vandindtrængningen. Derfor finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at selskabet har afvist at yde dækning med henvisning til, at klageren ved grov uagtsomhed har tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt efter Forsikringsaftaleloven § 52.

Klageren får ikke medhold.