Afvisning af krav om fuld erstatning for stjålne euro: Manglende dokumentation for besiddelse på skadestidspunktet

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tjenestemændenes Forsikring vedrørende erstatning for stjålne kontanter i forbindelse med et indbrud. Klageren søger fuld dækning for et beløb på 25.750 DKK, som selskabet kun har udbetalt 5.000 DKK af.

Sagens baggrund

Den 9. december 2019 fandt et indbrud sted i klagerens familiemedlems hjem, hvor klagerens penge blev opbevaret. Det stjålne beløb var i EURO, svarende til ca. 25.750 DKK. Klageren havde hævet pengene i tre omgange i juni, juli og august 2019 som opsparing til en planlagt ferie i foråret 2020. Pengene blev opbevaret hos familiemedlemmet, da klageren følte sig utryg ved at opbevare dem i egen lejlighed grundet et familiemedlem, og fordi klageren og hendes barn har opholdt sig i Danmark siden barnets fødsel, og barnet ikke har pas, hvilket forhindrer rejser.

Klageren fremlagde kontoudtog og en bekræftelsesmail fra sin bank som dokumentation for hævningerne. Hævningerne var som følger:

Selskabets standpunkt

Selskabet modtog skadeanmeldelsen den 27. december 2019. De udbetalte skønsmæssigt 5.000 DKK og afviste at udbetale det fulde beløb. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 6, som fastslår, at klageren skal kunne dokumentere eller sandsynliggøre sit tab. Selskabet mente ikke, at de fremsendte kontoudtog dokumenterede, at klageren stadig var i besiddelse af beløbet 4-6 måneder efter hævningerne på skadestidspunktet. De henviste desuden til tidligere ankenævnskendelser (90818 og 91801) vedrørende skønsmæssig erstatning for kontantbeløb hævet 2-3 måneder før en hændelse.

Klagerens argumentation

Klagerens repræsentant fastholdt, at klageren havde dokumenteret og sandsynliggjort, at Euro-beløbet var til stede i hjemmet på indbrudstidspunktet. De argumenterede, at den tidsmæssige forskel mellem hævning og indbrud ikke var essentiel, da pengene var opsparet til en planlagt ferie. De fremhævede også, at klageren og barnet havde opholdt sig i Danmark i hele perioden, og at klageren betaler med DKK, hvilket yderligere sandsynliggjorde, at Euro-beløbet ikke var blevet brugt. Klageren afviste, at hun havde ændret forklaring undervejs i forløbet, og mente, at selskabet ignorerede deres redegørelse og dialog.

Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Klageren får derfor ikke medhold i sin klage. Ankenævnet har lagt vægt på, at den fremlagte dokumentation for valutahævningerne ikke beviser, at kontanterne fortsat var i behold på indbrudstidspunktet. Efter forsikringsbetingelserne, specifikt punkt 6 om erstatning og krav til dokumentation, er det klagerens ansvar at dokumentere eller sandsynliggøre sit tab. Hvis dette ikke kan gøres, kan selskabet afvise kravet eller fastsætte erstatningen skønsmæssigt. Klagerens øvrige anførsler, herunder at hun kun har opholdt sig i Danmark, at barnet ikke har pas, og at betalinger i Danmark ikke er sket med brug af Euro, kan ikke føre til et andet resultat, da de ikke dokumenterer, at kontanterne var til stede ved indbruddet.