Afvisning af dækning for tyveri af bil grundet divergerende forklaringer om tidspunkt for sidste brug

Sagen omhandler en forsikringstagere klage over Tryg Forsikring A/S' afvisning af dækning for et anmeldt biltyveri under en kaskoforsikring. Tvisten centrerer sig om forsikringstagerens skiftende forklaringer vedrørende tidspunktet for bilens sidste brug og tyveriet, samt uoverensstemmelser mellem disse forklaringer og data fra bilens nøgle.

Sagens baggrund

Klageren anmeldte den 6. februar 2020, at hans Audi var blevet stjålet. Han oplyste, at han sidst havde benyttet bilen den 2. februar 2020 (en søndag formiddag), og at den var forsvundet efter arbejde den 4. februar 2020. Bilen var parkeret foran klagerens virksomhed, da der ikke var plads indendørs til dækskifte.

Tryg Forsikring indledte en nærmere kontrol af sagen, da der var tale om en 'speciel bil'. Under sagsbehandlingen foretog selskabet en nøgleudlæsning af bilens eneste nøgle, som klageren var i besiddelse af. Denne udlæsning, bekræftet af Audi, viste, at bilen sidst var benyttet den 30. januar 2020 kl. 20:08.

Da klageren blev konfronteret med disse data, ændrede han sin forklaring flere gange. Først oplyste han, at han havde parkeret bilen den 30. januar 2020 om morgenen, og senere, at han havde været ved virksomheden om aftenen den 30. januar 2020 for at køre bilen ind.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens argumenter: Klageren fastholder, at han aldrig har haft til hensigt at give ukorrekte oplysninger. Han forklarer de divergerende datoer og forvirring med, at han i perioden omkring tyveriet var under et betydeligt pres grundet personlige omstændigheder, herunder hans ekskærestes indlæggelser, fuldtidsansvar for to mindreårige børn, et fuldtidsjob og en forestående flytning. Han mener, at disse omstændigheder påvirkede hans hukommelse og evne til at huske datoer præcist, men at biltyveriet er reelt, og at han bør have dækning. Han påpeger, at politiet har modtaget en anmeldelse om brugstyveri.

Selskabets argumenter: Tryg Forsikring afviste erstatningspligten med henvisning til, at klageren havde afgivet divergerende forklaringer, som ikke stemte overens med data fra bilens nøgle. Selskabet anførte, at de ikke havde tillid til anmeldelsen og ikke fandt det sandsynliggjort, at bilen var stjålet ved en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Selskabet henviste til, at det er kravstiller, der skal løfte bevisbyrden for, at det rejste krav er korrekt og dækningsberettiget.

Relevant dokumentation

Sagen omfatter en række bilag, herunder:

• Registreringsattest af 15. juni 2019.
• Skadeerklæring.
• Nøgleudlæsninger fra selskabet og Audi, der begge viste, at bilens nøgle sidst blev anvendt den 30. januar 2020 kl. 20:08.
• Transskriberinger af telefonsamtaler mellem klageren og selskabet fra den 25. februar 2020, 31. marts 2020 og 6. april 2020, som dokumenterer klagerens skiftende forklaringer.
• Kvittering for anmeldelse til politiet af 4. april 2020, hvor tyveriet er angivet at være begået mellem den 2. februar 2020 kl. 14:00 og den 4. februar 2020 kl. 15:15.
• Kvittering for anmeldelse til selskabet af 10. februar 2020, hvor køretøjet angives sidst benyttet den 2. februar 2019 (formodentlig en fejl for 2020).
• Uddrag af forsikringsbetingelserne vedrørende kaskoforsikring (pkt. 4.3) og anmeldelse af skade (pkt. 9.1), som fastslår, at forsikringen dækker tyveri, og at forsikringstageren skal sandsynliggøre og dokumentere sit erstatningskrav.

Ankenævnet finder, at klageren ikke får medhold i sin klage.

Nævnet bemærker, at klageren har stillet sig i en bevismæssig vanskelig situation ved at ændre sin forklaring flere gange vedrørende tidspunktet for bilens sidste brug. Klageren oplyste oprindeligt, at bilen sidst var benyttet den 2. februar 2020, hvilket han fastholdt i en telefonsamtale den 25. februar 2020. Da selskabet konfronterede ham med nøgledata, der viste, at nøglen sidst var anvendt den 30. januar 2020 kl. 20:08, ændrede klageren sin forklaring. Han forklarede først, at han måtte have været ved virksomheden om torsdagen (30. januar), og senere, den 6. april 2020, at der var sket en misforståelse, og at han havde sat bilen ved virksomheden torsdag morgen, inden han tog på arbejde. Da selskabets medarbejder oplyste, at bilen sidst var benyttet torsdag aften, kunne klageren godt huske, at han var oppe ved virksomheden om aftenen for at køre bilen ind, men måtte opgive dette.

Nævnet lægger også vægt på, at klageren har oplyst, at han kun havde én nøgle til bilen, at han stadig er i besiddelse af denne nøgle, og at udlæsningerne af nøglen viste, at bilen senest var anvendt den 30. januar 2020 kl. 20:08.

Efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler det klageren at bevise, at der er indtrådt en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. På baggrund af en samlet vurdering finder nævnet, at der er en sådan tvivl om hændelsesforløbet omkring det anmeldte tyveri af bilen, at klageren ikke har bevist, at der er indtrådt en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse. Klagerens øvrige anbringender kan ikke føre til et andet resultat.