Afslag på erstatning for stjålet bil grundet manglende bevis for dækningsberettigende forsikringsbegivenhed

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning af en stjålet bil under en kaskoforsikring. Forsikringstageren anmeldte, at hans bil var blevet stjålet fra en parkeringsplads mellem den 27. og 28. december 2019, og at bilen ikke er blevet fundet.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren krævede, at selskabet udbetalte erstatning for den stjålne bil, som var værdisat til 400.000 kr. plus renter jf. Forsikringsaftaleloven § 24. Klageren anførte, at tyveriet var en dækningsberettiget begivenhed under kaskoforsikringen, og at han havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for ejerskab (registreringsattest, nøgler) og tyveriet (politianmeldelse, vidneudsagn). Han argumenterede for, at det er muligt at omgå bilens startspærre og starte bilen uden den rette nøgle, og henviste til videoer fra FDM og en byretsdom fra 2015, der understøttede dette. Klageren mente, at selskabet ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at forsikrede skulle have overtrådt sikkerhedsforskrifter, eller at undtagelsesbestemmelser trådte i kraft. Klageren henviste til Forsikringsaftaleloven § 22 vedrørende forsikredes pligt til at dokumentere en begivenhed og sit krav. Klageren påpegede også, at selskabet havde nægtet at udlevere alle akter i sagen og havde skiftet forklaringer undervejs, hvilket stred mod Bekendtgørelse om god skik for finansiel virksomhed § 3.

Selskabets påstande og argumenter

Tryg Forsikring A/S afviste at yde dækning med den begrundelse, at klageren ikke havde bevist, at der var sket en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Selskabet anførte, at bilen var udstyret med en startspærre, og at klageren var i besiddelse af begge nøgler. Selskabet lagde vægt på, at de indleverede nøgler ifølge vurderinger fra en bilforhandler og en autolåsesmed var kopinøgler, og at data fra nøglerne ikke stemte overens med klagerens oplysninger om tidspunktet for parkering. Selskabet fandt det påfaldende, at klageren, som specialiserede sig i programmering af bilnøgler, havde indleveret kopinøgler. Desuden påpegede selskabet, at klageren havde købt bilen af en ven til en pris, der var ca. 20% over markedsprisen, og at han uden diskussion havde accepteret taksatorens lavere værdiansættelse. Selskabet bemærkede også, at klageren havde betalt kontant og ikke kunne dokumentere købet. Selskabet afviste at have påberåbt sig Forsikringsaftaleloven § 51 (svig).

Ankenævnet for Forsikring afgjorde, at klageren ikke fik medhold i sin påstand om, at forsikringsselskabet skulle udbetale erstatning for den stjålne bil. Nævnet kunne ikke kritisere selskabets afvisning af dækning, da klageren ikke havde bevist, at der var indtrådt en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler bevisbyrden for en dækningsberettiget skadebegivenhed klageren.

Nævnet lagde vægt på følgende specifikke forhold i sin begrundelse:

• Fabriksmonteret startspærre: Bilen var udstyret med en fabriksmonteret startspærre, hvilket i betydelig grad vanskeliggør tyveri og som minimum forudsætter anvendelse af specialudstyr.
• Besiddelse af begge nøgler: Klageren var i besiddelse af begge bilens nøgler.
• Kopinøgler: Både bilforhandleren og autolåsesmeden vurderede, at de af klageren indsendte nøgler var kopinøgler.
• Klagerens branchekendskab: Klageren havde branchekendskab inden for programmering af bilnøgler.
• Købsforhold: Klageren havde købt bilen af en ven og havde angiveligt betalt ca. 20% over markedsprisen for lignende biler. Det fandtes påfaldende, at klageren uden diskussion accepterede taksatorens opgørelse af bilens værdi, som var væsentligt lavere end den pris, han oplyste at have betalt kort tid forinden. Endvidere kunne klageren ikke dokumentere købet, da det angiveligt var betalt kontant uden pengeoverførsler eller kontanthævninger.

De øvrige anbringender fra klageren kunne ikke føre til et andet resultat.