Tvistsag om ansvar for påkørsel på parkeringsplads og opkrævning af selvrisiko

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende anerkendelse af ansvar for en påkørselsskade og den efterfølgende opkrævning af selvrisiko.

Sagens baggrund og forløb

Klageren har en bilforsikring hos Topdanmark Forsikring A/S, tegnet den 5. maj 2017, med dækning for ansvar, kasko, førerulykke og udvidet glas. Den gældende selvrisiko for ansvar og kasko udgør 3.927 kr.

Sagen opstod, da Topdanmark den 30. august 2019 modtog en regresopkrævning fra modpartens forsikringsselskab. Det blev anført, at klageren den 28. august 2019 havde påkørt modpartens bil på en parkeringsplads. Klageren indsendte en redegørelse den 2. september 2019, hvor han afviste at have påkørt modpartens bil, idet han kun fandt et lille stykke rødt glas på jorden. Topdanmark afviste indledningsvist kravet.

Den 17. januar 2020 modtog Topdanmark en vidneerklæring fra en person, der havde set hændelsen og talt med klageren. Vidnet bekræftede påkørslen, og der blev vedlagt en skitse og billeder. Efter at have undersøgt vidnets relation til modparten og fået bekræftet, at der ikke var nogen relation, anerkendte Topdanmark kravet fra modpartens forsikringsselskab og opkrævede klageren den gældende selvrisiko på 3.927 kr.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klageren er utilfreds med Topdanmarks anerkendelse af ansvaret. Han fastholder, at han ikke har påkørt modpartens bil, eller subsidiært, at skaderne er i mindre omfang end det reparerede. Klageren bestrider vidnets troværdighed og modpartens dokumentation, herunder billeder med forkerte datoer. Han anfører, at modparten parkerede ulovligt, hvilket gjorde det svært at manøvrere ud, og at hans egen bil ikke har lidt synlig skade. Klageren nævner også, at modparten telefonisk skulle have oplyst en reparationspris på 2.000 kr., hvilket er lavere end den faktiske.

Topdanmark Forsikring A/S har anerkendt ansvaret over for modpartens forsikringsselskab. Selskabet henviser til, at de som ansvarsforsikringsselskab for klageren hæfter direkte over for modparten i henhold til Færdselsloven § 108, stk. 1, og derfor er berettiget til at afgøre skyldsspørgsmålet. Selskabet anfører, at det er bevist, at en påkørsel har fundet sted, og at klageren er ansvarlig. Dette bygger på vidneerklæringen fra et uvildigt vidne, skitsen, billederne og takseringsrapporterne. Selskabet mener ikke, at der er grundlag for at tro, at reparationsudgifterne er for høje eller urelaterede til hændelsen.

Relevant dokumentation

Sagen omfatter flere bilag, herunder:

• Klagerens bilforsikringspolice.
• Gældende forsikringsvilkår for personbiler.
• Vidneerklæring, skitse og billeder fra vidnet.
• Takseringsrapporter fra modpartens forsikringsselskab.

De to taksatorrapporter viser følgende estimater for skaderne på modpartens bil:

Topdanmark har gennemgået takseringen og fundet, at der ikke er lagt udbedringsudgifter på fakturaen, som ikke relaterer sig til skaden.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere Topdanmark Forsikrings anerkendelse af ansvaret for skaden på modpartens bil og den efterfølgende opkrævning af selvrisiko. Selskabet er ansvarsforsikrer for klageren og hæfter direkte over for modparten i henhold til Færdselsloven § 108, stk. 1. Nævnet har lagt vægt på, at et uvildigt vidne har bekræftet hændelsen og identificeret klagerens bil på skadestedet. Der er desuden overensstemmelse mellem skadens placering på modpartens bil og det sted, hvor bilen blev ramt. Nævnet finder heller ikke grundlag for at antage, at taksatoren skulle have godkendt skader, der ikke stammede fra uheldet, eller en mere omfattende reparationsmåde end nødvendigt. Klagerens indvendinger, herunder tvivl om vidnets troværdighed, ændrer ikke nævnets vurdering, da der ikke er grundlag for at antage, at vidnet ikke er uvildigt.