Uenighed om fastsættelse af méngrad efter hovedtraume: 8% mod 10%
Dato
2. september 2020
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Ulykke
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Lokal Forsikring
Dokument
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Lokal Forsikring G/S vedrørende fastsættelsen af den varige méngrad efter et ulykkestilfælde. Kernen i uenigheden er, om méngraden skal fastsættes til 8 %, som selskabet har gjort, eller 10 %, som klageren kræver.
Sagens Baggrund
Den 29. september 2017 kom klageren til skade i et legeland, hvor hun bankede hovedet hårdt op i en skumbelagt overlægger. Hun anmeldte skaden i november 2018 og beskrev, at hun umiddelbart efter uheldet oplevede svimmelhed og smerter. Siden har hun haft vedvarende gener i form af nakkesmerter, hovedpine og kognitive problemer som glemsomhed.
Parternes Argumenter
Selskabet og klageren er uenige om, hvordan klagerens gener skal vurderes i henhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES) vejledende méntabel.
| Part | Fastsat Méngrad | Argumentation |
|---|---|---|
| Lokal Forsikring | 8 % (skønsmæssigt) | Mener, at klagerens gener er værre end beskrevet i méntabellens pkt. B.1.1.2 (5 %), men ikke alvorlige nok til at opfylde pkt. B.1.1.3 (10 %). Selskabet henviser desuden til et journalnotat fra 2016, som de mener dokumenterer en forudbestående lidelse med nakkespændinger og hovedpine. |
| Klageren | 10 % | Mener, at hendes symptomer med middelsvære, daglige nakkesmerter og kognitive ledsagesymptomer svarer til méntabellens pkt. B.1.1.3. Hun afviser, at notatet fra 2016 er udtryk for en forudbestående lidelse af relevans, da det var en enkeltstående og kortvarig episode. |
Lægelig Dokumentation
En neurokirurgisk speciallægeerklæring fra marts 2020 konkluderer, at der er sammenhæng mellem uheldet og klagerens aktuelle gener, herunder nakkesmerter og spændingshovedpine. Erklæringen beskriver de kognitive gener som uspecifikke ledsagesymptomer til en længerevarende smertetilstand og finder ikke holdepunkter for en hjernerystelse.
Ankenævnet giver ikke klageren medhold.
Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige regler er den person, der fremsætter et krav, som har bevisbyrden for kravets rigtighed og størrelse.
Efter en samlet gennemgang af sagen, herunder de foreliggende lægelige oplysninger, finder nævnet ikke grundlag for at kritisere selskabets skønsmæssige fastsættelse af méngraden til 8 %.
Nævnet har i sin afgørelse lagt vægt på oplysningerne om klagerens gener, de fremlagte lægelige bilag og den vejledende méntabel fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. På baggrund heraf fastholdes selskabets afgørelse.
Lignende afgørelser
