Afgørelse om erstatning for totalskadet bil: Uenighed om værdiansættelse og dækning af tilbehør

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende erstatningsopgørelsen for en totalskadet bil efter et færdselsuheld den 22. marts 2020. Klageren har en bilforsikring med kombineret ansvars- og kaskodækning hos selskabet.

Sagens faktiske omstændigheder

Klagerens bil blev påkørt af en modpart, der ikke overholdt sin ubetingede vigepligt og efterfølgende stak af fra uheldsstedet. Modparten er dog kendt, og selskabet har rettet henvendelse til modpartens forsikringsselskab for at afklare erstatningspligten. Skaderne på klagerens bil blev opgjort til en reparationspris på 82.272,06 kr., hvilket oversteg 75 % af bilens handelsværdi, hvorfor bilen blev erklæret totalskadet.

En detaljeret opgørelse af reparationsprisen var som følger:

Klagerens påstande og argumenter

Klageren er utilfreds med selskabets tilbud på 85.000 kr. i erstatning og mener, at bilens reelle værdi er 112.380 kr. Denne værdi er baseret på dagsprisen for en tilsvarende model, inklusive GPS-anlæg, nummerplader, restgaranti og serviceaftale frem til januar 2022. Klageren påberåber sig, at skadevolderen har objektivt ansvar i henhold til Færdselsloven § 26, stk. 2, Færdselsloven § 101 og Færdselsloven § 108, samt Erstatningsansvarsloven. Klageren mener, at selskabets vurdering er baseret på en væsentligt billigere model og ikke modsvarer et tilsvarende køretøj i samme stand. Derudover kræver klageren erstatning for afsavn af bil i perioden og forrentning af erstatningsbeløbet. Klageren har også henvist til Straffeloven § 252 og Færdselsloven § 9 i forbindelse med modpartens flugt fra uheldsstedet.

Selskabets påstande og argumenter

Gjensidige Forsikring fastholder sit tilbud på 85.000 kr. Selskabet har baseret sin værdiansættelse på salgsannoncer og vurderinger fra to autoriserede forhandlere, der begge fastsatte handelsværdien til 85.000 kr. Selskabet har tilbudt klageren at få foretaget en uvildig syns- og skønsforretning, hvor selskabet ville dække omkostningerne, hvis bilens værdi vurderes højere end deres tilbud. Selskabet anfører, at erstatningen skal opgøres i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 26.3, som fastsætter erstatningen til det beløb, et køretøj af tilsvarende fabrikat, model, type, årgang og stand vil kunne købes for mod kontant betaling. Selskabet afviser, at Erstatningsansvarsloven finder anvendelse i denne situation, da der er tale om en erstatning inden for kontrakt. De afviser også dækning for nummerplader (da de er inkluderet i bilens købspris) og GPS-anlæg (da det er over 7 år gammelt og inkluderet i bilens pris). Endvidere afviser selskabet dækning for afsavn eller lånebil, da dette ikke er omfattet af forsikringsaftalen. Selskabet har tilbudt at udbetale et acontobeløb på 50.000 kr. og forrente erstatningen i overensstemmelse med Forsikringsaftaleloven § 24 og Forsikringsaftaleloven § 25.

Klageren får ikke medhold i sin klage.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet bemærker, at erstatningen skal opgøres efter de gældende forsikringsbetingelser, uanset om der er en ansvarlig modpart eller ej. Erstatningsansvarsloven finder således ikke anvendelse, da der er tale om erstatning inden for kontrakt. Det er efter almindelige forsikringsretlige principper klageren, der skal bevise rigtigheden og størrelsen af sit krav.

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at hans bil, inklusive nummerplader og GPS-anlæg, havde en højere værdi end den erstatning, som selskabet har tilbudt. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet har lagt vægt på, at selskabet har fastsat bilens handelsværdi på baggrund af indhentede salgsannoncer og vurderinger fra en sælger fra værkstedet (82.000 kr.) samt fra to autoriserede forhandlere (85.000 kr.). Nævnet har også noteret sig, at bilen ved selskabets besigtigelse fremstod med skrammer og andre kosmetiske skader, som ikke kan henføres til uheldet, og at de to autoriserede forhandlere ikke var bekendt hermed ved deres vurdering af bilens handelsværdi.

Selskabet har tilbudt at udbetale et acontobeløb på 50.000 kr. og forrente erstatningen i overensstemmelse med Forsikringsaftaleloven § 24, såfremt klageren måtte ønske dette. Dette viser selskabets vilje til at opfylde sine forpligtelser.

Vedrørende afsavn og lånebil har selskabet anført, at klagerens forsikring ikke indeholder aftale om dækning for afsavn eller lånebil. Da forsikringen ikke indeholder sådan dækning, kan nævnet ikke kritisere selskabets afslag på dette punkt.

Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.