Afvisning af dækning for skimmelsvamp i hus fra 1967: Tvist om kuldebroer versus renoveringsfejl

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for skimmel og fugt i en ejendom opført i 1967.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren købte ejendommen i 2018, som blev markedsført som 'nyrenoveret'. Cirka en måned efter overtagelsen begyndte de første svampespor at vise sig i bryggerset, og gulvene var skæve. På trods af klagerens forsøg med affugter, brændeovn og nyt fyr, spredte svampen sig til hele huset, herunder køkken, to værelser og stuen. Klageren opdagede også, at huset ikke var hulmursisoleret, som angivet i tilstandsrapporten. Klageren har anført, at vand drypper fra køkkenskabene, og at gulvet i bryggerset er vådt fra væggen. Klageren har et barn med astma og anser huset for ubeboeligt og sundhedsskadeligt.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstande: Klageren ønsker, at Dansk Boligforsikring A/S tager ansvar og dækker udgifter til:

• Efterisolering af huset.
• Maling af huset udvendigt og indvendigt.
• Fjernelse af eksisterende svamp.

Klageren argumenterer for, at problemerne skyldes fejl i forbindelse med den tidligere ejers renovering, herunder en byggesagkyndigs vurdering af, at facademalingen ikke er åndbar, hvilket forhindrer fugt i at komme ud. Klageren mener, at skimmelvæksten ikke er normal for et hus fra 1967, og at deres brugeradfærd er sædvanlig.

Selskabets påstande: Dansk Boligforsikring A/S har afvist dækning med den begrundelse, at skimmelvæksten er en følge af brugeradfærd og sædvanlige kuldebroer, som er almindelige i huse fra 1967. Selskabet har ikke konstateret tegn på fejlkonstruktioner i huset eller fugtophobning i murværket. En Pro-Clean skimmelundersøgelse udført af klagerens rådgiver var negativ for skimmelvækst. Selskabet fastholder, at skimlen primært ses langs fodpanelerne i de kolde måneder på grund af kondens som følge af konstruktionsbetingede kuldebroer og utilstrækkelig ventilation. Selskabet bemærker, at ejerskifteforsikringen ikke dækker ændringer af konstruktioner, som var sædvanlige på tidspunktet for bygningens opførelse.

Relevante forhold og dokumentation

• Ejendommen blev overtaget den 1. november 2017. Handlen er omfattet af Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.
• Tilstandsrapport blev udfærdiget den 14. august 2017.
• Ejerskifteforsikringen er tegnet uden udvidet dækning med en selvrisiko på 5.000 kr. pr. skade og en samlet selvrisiko på 35.000 kr. over 5 år.
• Skadeanmeldelse indgivet den 10. december 2019.
• Ejendommen blev besigtiget af Dansk Boligforsikring A/S den 19. december 2019.
• Klageren har fået udarbejdet et notat af en rådgiver vedrørende fugt i ydervæggene, som selskabet har gennemgået og fastholdt sin afvisning.

Selskabets besigtigelsesnotat af 6/1 2020 angiver, at skimmel og dårligt indeklima er anmeldt, primært på ydervægge i køkken, bryggers og et værelse. Notatet konkluderer, at der er tale om almindelige kuldebroer i et hus af den alder, og at der ikke er konstateret fugt i bagmuren eller tegn på forkert facademaling.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet for Forsikring har lagt vægt på, at det efter almindelige forsikringsretlige principper er klageren, der skal bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade. Ved anmeldelse af skimmelsvamp på ejerskifteforsikringen er det en betingelse for dækning, at skimmelsvampen enten 1) udgør en følgeskade af en dækningsberettigende skadesårsag på bygningen, som medfører, at der forekommer opfugtning/skimmeldannelse i et omfang, der er usædvanligt for tilsvarende bygningskonstruktioner af samme alder og byggemåde, eller 2) at der er tale om et massivt skimmelangreb, som i sig selv på overtagelsestidspunktet havde en intensitet og et omfang, som nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder.

Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at bygningens indretning indebærer, at forholdene skal bedømmes ud fra et andet tidspunkt end 1967, hvor ejendommen er opført. På denne baggrund og i betragtning af det oplyste om fugtforholdene i bygningen finder nævnet, at det ikke er bevist, at der på overtagelsestidspunktet var skader eller en nærliggende risiko for, at skader ville opstå i forsikringsbetingelsernes forstand. Nævnet har herved lagt vægt på, at isoleringsforholdene i byggeri fra 1967 efter nutidens standard ofte er ringe, og at der i datidens byggeri hyppigt ses kuldebroer. Nævnet finder det ikke godtgjort, at den udvendige malerbehandling af ejendommen er udført forkert, eller at forholdet på andet grundlag udgør skade i ejerskifteforsikringens forstand. Nævnet har herefter ikke grundlag for at pålægge selskabet at yde forsikringsdækning for udgifter til efterisolering, maling eller ændringer af konstruktioner i øvrigt.

Endvidere har nævnet fundet, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var tale om et massivt skimmelangreb, der i sig selv har en intensitet og et omfang, som nedsatte værdien eller brugbarheden af særligt beboelsesrummene i bygningen nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger af samme alder. Skimmelforekomsten udgør derfor ikke i sig selv en dækningsberettigende skade. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at det ikke ved målinger i beboelsesrummene er konstateret påvirkning af indeklimaet i boligen på grund af skimmelsvamp. Klagerens forventninger til ejendommens stand baseret på salgsmaterialet kan ikke føre til et andet resultat.