ETU Forsikring: Afslag på fuld erstatning efter vandskade - utilfredsstillende udbedring og krav om yderligere dækning
Dato
4. november 2020
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Bygning
Afgørelse
Delvis medhold
Firma navn
ETU Forsikring
Dokument
Sagen omhandler en forsikringstagers krav mod ETU Forsikring A/S vedrørende erstatning for vandskader i en kælder, der opstod i september 2015 og juli 2016. Klageren har en parcelhusforsikring hos selskabet.
Sagens baggrund og forløb
Efter vandskaderne dækkede ETU Forsikring udskiftning af de nederste 60 cm af forsatsvæggene i kælderen. Klageren var imidlertid utilfreds med den udførte udbedring og indbragte sagen for Byggeriets Ankenævn, som afsagde kendelse den 17. januar 2018. Denne kendelse fastslog mangler ved flisearbejdet, men fandt ikke grundlag for at fastslå mangler ved dampspærren.
Klagerens påstande og argumenter
Klageren påstod, at den udbedring, som ETU Forsikring havde anerkendt (35.000 kr.), var utilstrækkelig. Han henviste til en skønsmands opgørelse fra Byggeriets Ankenævn, der vurderede den nødvendige udbedring til 140.000 kr. inklusive moms, samt yderligere 10.500 kr. for fliser og forkerte fuger. Klageren mente, at elinstallationer, trappe, fyr og inventarhåndtering ikke var korrekt prissat eller inkluderet i overslaget. Han krævede fuld erstatning, der ville stille ham, som om skaden aldrig var sket, og at priserne skulle reguleres i henhold til almindelig prisudvikling og forrentes i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24.
Klageren krævede desuden dækning af udgifter til bistand fra en forsikringsrådgiver (2.800 kr. inkl. moms) i henhold til Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3, samt udgifter til advokatbistand (13.500 kr.), som han mente var nødvendige på grund af selskabets sagsbehandling. Han ønskede også kompensation for et langvarigt og kritisk skadesagsforløb på fire år og en undersøgelse af potentiel skimmel og radon som følge af en utæt dampspærre.
Selskabets påstande og argumenter
ETU Forsikring fastholdt, at den foretagne partielle udbedring var i overensstemmelse med sædvanlig praksis. Selskabet anførte, at de allerede havde afholdt betydelige omkostninger til skimmelsanering og opmagasinering (251.211,29 kr.) og havde betalt 116.155 kr. til tømrerfirmaet. Selskabet bestred, at de kun havde anerkendt 35.000 kr. i erstatning for udbedring af vandskaden.
Vedrørende flisearbejdet henviste selskabet til, at erstatningen på 13.500 kr. for fliser og fuger allerede var udbetalt til klagerens advokat i henhold til Byggeriets Ankenævns kendelse. Selskabet afviste at dække udgifter til forsikringsrådgiver, da Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3 specifikt omhandler advokatbistand, og at udgiften ikke blev anset for rimelig og nødvendig. Selskabet afviste også at dække advokatudgifter, da de ikke anså det for påkrævet i en ankenævnssag.
Selskabet anførte, at dampspærren var monteret fagmæssigt korrekt, og at Byggeriets Ankenævn ikke havde pålagt entreprenøren at udbedre dette. De afviste krav om forrentning af erstatningen med henvisning til forsikringsbetingelsernes punkt 2.12, som fraviger Forsikringsaftaleloven § 24, stk. 1 og fastslår, at erstatning udbetales, når retablering har fundet sted. Selskabet afviste også at betale for undersøgelser af skimmel og radon, da klageren ikke havde løftet bevisbyrden for disse krav.
Ankenævnet for Forsikring traf følgende afgørelse:
Yderligere erstatning for flisearbejdet Nævnet fandt ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale yderligere erstatning for det mangelfulde flisearbejde ud over de 13.500 kr. (inkl. moms), som allerede var tilkendt og udbetalt via Byggeriets Ankenævns kendelse af 17. januar 2018. Nævnet lagde vægt på, at beløbet var kalkuleret af en skønsmand, og der var ikke fremkommet oplysninger, der gav grundlag for at fravige denne kalkulation.
Fuldspartling af vægge Nævnet fandt, at klageren ikke havde en berettiget forventning om fuldspartling af vægflader fra gulv til loft, da selskabets dækningstilsagn kun omfattede de nederste 60 cm af væggene. Malerarbejdet i dette omfang blev anset for fagligt korrekt udført af skønsmanden.
Dampspærre Nævnet fandt, at den udførte reparation af forsatsvæggene ikke var håndværksmæssigt forsvarlig, idet dampspærren ikke var placeret korrekt. Den udførte reparation, uden forskudte samlinger på gips- og trævæg, efterlod en konstruktion, der ikke var tilstrækkeligt damptæt. Selskabet skal derfor erstatte en omgørelse af arbejdet, så konstruktionen bag forsatsvæggene bliver gjort så damptæt som muligt, henset til det valgte udbedringsomfang. Nævnet kunne dog ikke kritisere det valgte udbedringsomfang (udskiftning af de fugtskadede dele af væggene), da dette anses for en sædvanlig reparationsmetode.
Skimmel og radon Nævnet bemærkede, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at sandsynliggøre sit krav. Nævnet fandt ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale for undersøgelser til konstatering af mulig skimmel og mængden af radon, da klageren ikke havde løftet denne bevisbyrde.
Kompensation for et dårligt skadesagsforløb Nævnet fandt det ikke bevist, at selskabets sagsbehandling havde været af en sådan karakter, at der var grundlag for at pålægge selskabet at yde erstatning til klageren.
Omkostninger til advokat og forsikringsrådgiver Nævnet fandt ikke grundlag for at pålægge selskabet at dække klagerens advokatudgift (13.500 kr.). Nævnet lagde vægt på, at advokatbistand ikke er påkrævet ved Byggeriets Ankenævn, og at klageren ikke behøvede advokatbistand til at gøre selskabet opmærksom på ufærdige arbejder.
Nævnet fandt heller ikke grundlag for at dække udgiften til forsikringsrådgiver (2.800 kr.). Selvom Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3 tillader dækning af udgifter til andre sagkyndige end advokater, forudsætter det, at udgiften er rimelig og nødvendig, og at bistanden har ændret sagens udfald. Nævnet vurderede, at forsikringsrådgiverens bistand ikke havde bevirket et andet udfald i sagen.
Renter Nævnet fandt, at klageren ikke kunne kræve forrentning af erstatningsbeløbet fra et tidligere tidspunkt end bestemt i forsikringsbetingelsernes punkt 2.12. Dette skyldes, at forsikringsbetingelsernes punkt 2.12 gyldigt fraviger Forsikringsaftaleloven § 24, stk. 1, som ellers regulerer forrentning af forsikringsydelser. Ifølge betingelserne udbetales erstatning, når retablering af det beskadigede har fundet sted.
Ankenævnets endelige bestemmelse: Selskabet, ETU Forsikring A/S, skal erstatte en omgørelse af arbejdet, således at konstruktionen bag forsatsvæggene bliver gjort damptæt.
Klageren får ikke medhold i øvrigt.
Klagegebyret tilbagebetales.
Lignende afgørelser