Command Palette

Search for a command to run...

Tryg Forsikring: Afslag på fuld erstatning grundet manglende oplysning om fast bruger af bil

Dato

30. september 2020

Principiel sag

Nej

Forsikringstype

Auto

Afgørelse

Selskab medhold

Firma navn

Tryg Forsikring

Dokument

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende udbetaling af pro rata erstatning efter en bilskade. Selskabet har udbetalt en forholdsmæssig erstatning, da de mener, at forsikringen var tegnet på et forkert grundlag, idet forsikringstagerens barn var den primære bruger af bilen, hvilket ikke var oplyst ved forsikringens tegning.

Sagens baggrund

Klagerens far havde en kombineret ansvars- og kaskoforsikring hos Tryg Forsikring A/S med en selvrisiko på 7.052 kr. Den 5. september 2019 kørte klagerens far galt i bilen, og skaden blev anmeldt. Klagerens barn varetog dialogen med forsikringsselskabet på grund af farens sprogvanskeligheder.

Parternes påstande og argumenter

Selskabets argumenter

Selskabet anfører, at klagerens barn er den faste bruger af bilen, og at forsikringen derfor er tegnet på et forkert grundlag i henhold til Forsikringsaftaleloven § 6. De har derfor gjort pro rata gældende i henhold til Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 2. Selskabet påpeger, at barnet beviseligt har været involveret i tre ud af fire skader inden for en ni måneders periode. De finder det påfaldende, at barnet anmeldte skaden den 9. september 2019 i "jeg-form" og gav modstridende oplysninger om uheldets omstændigheder. Selskabet oplyser, at den årlige præmie ville have været 23.100 kr., hvis de korrekte brugerforhold var oplyst, i stedet for de betalte 8.652 kr. Selskabet har udbetalt 33.922,58 kr. ud af en samlet opgørelse på 97.483,19 kr.

Klagerens argumenter

Klagerens barn fastholder, at det var faren, der kørte bilen ved uheldet den 5. september 2019, og at barnet ikke har oplyst at være fører af bilen i telefonen til selskabet. Barnet forklarer, at det varetog kontakten på grund af farens sprogvanskeligheder. Barnet anfører, at det ikke havde råd til at købe en sådan bil og har haft egne biler i den periode, hvor forældrene har haft den omhandlede bil. Barnet har fremlagt slutseddel og låneoplysninger, der viser, at faren købte bilen og tog lån. Desuden har barnet fremlagt Facebook-videoer, der angiveligt viser faren køre i en bil af samme mærke som den skadede bil på tidligere tidspunkter.

Relevant dokumentation

Nævnet har fået forelagt en række bilag, herunder:

  • Slutseddel af 24. juli 2017 vedrørende den omhandlede bil.
  • Lånedokumenter og certifikat vedrørende Autotjek-Garanti.
  • Skadeanmeldelser og selskabets dokumentation for klagerens barns involvering i tidligere skader.
  • Udklip fra selskabets interne system med referat af samtale med klagerens barn den 9. september 2019.
  • Henvisning til værksted, hvor klagerens barns telefonnummer er angivet.
  • Slutseddel af 26. september 2018 vedrørende en af klagerens barns egne biler.
  • Dokumentation for pro rata beregning.
  • Policevilkår, der omhandler "Forudsætninger", "Urigtige oplysninger" og "Ændringer", herunder pligten til at informere om ændringer, der kan påvirke dækningen eller prisen på forsikringen.

Klageren får ikke medhold i sin klage over forsikringsselskabets afgørelse om pro rata erstatning. Ankenævnet finder det bevist, at klagerens barn var den primære bruger af den forsikrede bil, og at selskabet ville have opkrævet en højere præmie, hvis de korrekte brugerforhold var blevet oplyst ved forsikringens tegning.

Begrundelse

Bevisvurdering

Nævnet har lagt vægt på en række omstændigheder, der understøtter, at klagerens barn var den primære bruger af bilen:

  • Ved en skade den 7. december 2018 var barnets telefonnummer anført på modpartens skadeanmeldelse.
  • Ved en parkeringsskade den 20. april 2019 var barnets telefonnummer oplyst i forbindelse med kontakten til værkstedet.
  • Ved en påkørsel den 2. juni 2019 oplyste barnet først, at klageren havde påkørt et parkeret køretøj, men det viste sig efterfølgende at være barnet selv, der var fører.
  • Udklip fra selskabets interne system vedrørende en samtale den 9. september 2019 om uheldet den 5. september 2019 viser, at det var barnet, der var fører af bilen og stod for kontakten med selskabet i forbindelse med skaden.
  • Barnet afviste at fremlægge et kørselsregnskab, som selskabet havde anmodet om for at be- eller afkræfte, hvorvidt barnet var primær bruger af bilen.
  • Bilen blev oprindeligt indtegnet med et andet familiemedlem som ejer, bruger og betaler pr. 1. oktober 2018, men dette blev ændret inden for fortrydelsesfristen, så bilen i stedet blev indtegnet i klagerens navn.

Juridisk vurdering

Efter nævnets opfattelse er det almindeligt kendt, at præmien for en bilforsikring beregnes ud fra brugerens risikooplysninger. Klageren burde derfor have oplyst, at hans barn var den primære bruger af bilen. Nævnet finder, at undladelsen heraf kan tilregnes klageren som groft uagtsomt.

Selskabet kan herefter ikke kritiseres for at have opgjort erstatningen for den skadede bil som en pro rata erstatning i medfør af Forsikringsaftaleloven § 6 og Forsikringsaftaleloven § 7. Disse paragraffer regulerer forsikringstagerens oplysningspligt ved forsikringens tegning og konsekvenserne af urigtige eller mangelfulde oplysninger.

Nævnet bemærker, at beregningen af pro rata erstatningen for den forsikrede bil skal tage udgangspunkt i den samlede aftalte præmie for ansvars- og kaskodækningerne (inklusive statsafgift), idet ansvarsforsikringen indgår som en fast ufravigelig bestanddel af præmien for enhver autoforsikring. Nævnet henviser til tidligere afgørelser (U.2014.720Ø, nævnets afgørelse i sag 65449, 93685, 94255 og 94115), der inddrager tilsvarende overvejelser.

Nævnet har ikke tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om selskabet har foretaget en beregning af præmierne og dermed af pro rata erstatningen i overensstemmelse hermed. Hvis dette ikke er tilfældet, og hvis den af nævnet anviste opgørelsesmetode fører til en forhøjelse af erstatningen i klagerens favør, skal selskabet udbetale differencebeløbet til klageren.

Lignende afgørelser