Tvist om bortfald af dækning ved erhvervsevne efter fusion og udløb af indbetalingsfri periode

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og PFA Pension vedrørende bortfald af forsikringsdækninger ved tab af erhvervsevne. Tvisten udspringer af, at klagerens pensionsordning blev overført fra FunktionærPension til PFA Pension i forbindelse med en fusion, og uklarhed om betingelserne for at videreføre dækningerne uden løbende indbetalinger.

Baggrund og aftale om indbetalingsfrihed

I 2010 blev klageren omfattet af en pensionsordning hos FunktionærPension via sit arbejde. Efter at være fratrådt sin stilling i 2011, indgik hun en aftale med FunktionærPension om at videreføre sine forsikringer uden indbetaling i en periode. I den forbindelse udfyldte hun en blanket, hvor hun angav, at dækningen skulle opretholdes til 1. december 2014. FunktionærPension bekræftede efterfølgende skriftligt, at den indbetalingsfrie periode ville løbe i 3 år fra sidste indbetaling, hvilket betød, at dækningen ville ophøre den 30. juni 2014, medmindre en ny aftale blev indgået.

Overdragelse til PFA Pension og kommunikation

I 2013 blev det meddelt, at FunktionærPension ville fusionere med PFA Pension, og at klagerens ordning ville blive overført pr. 1. januar 2014. I breve fra PFA Pension i oktober 2013 og marts 2014 blev klageren informeret om, at den indbetalingsfrie periode blev forkortet og ville udløbe henholdsvis 1. april 2014 og senere 1. september 2014. I brevene stod der, at hun skulle indgå en skriftlig aftale med PFA, hvis hun ønskede at forlænge dækningen. Der blev også henvist til, at hun skulle foretage sine valg, når hun modtog en "velkomstpakke".

I juli 2014 modtog klageren en pensionsoversigt fra PFA, som kun viste en dødsfaldsdækning på 10.000 kr. og ingen dækning ved erhvervsevnetab. Først i foråret 2019, som følge af sygdom, kontaktede hun PFA for at høre om sine dækninger og fik at vide, at de var bortfaldet.

Parternes påstande

Klageren anfører, at PFA ikke vejledte hende korrekt eller tilstrækkeligt. Hun mener, at kommunikationen var vildledende, især henvisningen til en kommende "velkomstpakke", som hun skulle afvente for at træffe sine valg. Hun argumenterer for, at hun ikke fik en klar og utvetydig advarsel om, at hendes dækninger ville bortfalde helt, hvis hun ikke foretog sig noget aktivt.

PFA Pension fastholder, at klageren blev rådgivet tilstrækkeligt. De henviser til, at den oprindelige aftale med FunktionærPension var tidsbegrænset til 3 år og udløb 30. juni 2014. PFA informerede hende om muligheden for at forlænge perioden, men det krævede en skriftlig aftale, som hun aldrig indgik. Desuden modtog hun flere pensionsoversigter fra 2014 og frem, der tydeligt viste den manglende dækning, uden at hun reagerede. PFA gør desuden gældende, at et eventuelt krav er forældet.

Klageren får ikke medhold.

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at klagerens forsikringer ved tab af erhvervsevne udløb pr. 30. juni 2014. Dette var den udløbsdato, som FunktionærPension oprindeligt meddelte klageren i brevet af 24. november 2011. Aftalen var således, at dækningerne ville udløbe, hvis der ikke blev indgået en ny aftale. Det er ubestridt, at klageren ikke indgik en aftale om forlængelse med hverken FunktionærPension eller det indklagede selskab, PFA Pension.

Nævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at PFA Pension har ydet mangelfuld vejledning, der kan medføre et erstatningsansvar. Nævnet lægger vægt på flere centrale punkter:

1. Klar kommunikation om handling: Selskabets breve af 30. oktober 2013 og 21. marts 2014 oplyste med fremhævet skrift, at klageren fortsat kunne beholde sine forsikringer uden indbetaling frem til henholdsvis 1. april 2014 og 1. september 2014. Det blev umiddelbart herefter anført, at hun skriftligt skulle aftale det med selskabet, hvis hun ønskede at beholde forsikringerne efter disse datoer. Nævnet vurderer, at klageren på baggrund af denne kommunikation ikke burde være i tvivl om, at hun aktivt skulle kontakte selskabet for at videreføre sine forsikringer.

2. Tydelig pensionsoversigt: Den 4. juli 2014 modtog klageren et velkomstbrev fra PFA med en pensionsoversigt. Det fremgik tydeligt heraf, at hendes eneste forsikringsdækning var en dødsfaldssum på 10.000 kr. Dette brev alene burde have givet klageren anledning til at kontakte selskabet, hvis hun mente, at der var en fejl, og fortsat ønskede dækning ved erhvervsevnetab.

3. Klagerens passivitet: Klageren henvendte sig først til selskabet i 2019, næsten fem år efter forsikringernes udløb. Da hun i 2011 indgik en tidsbegrænset 3-årig aftale, og da hun ikke efterfølgende tog skridt til at forlænge den, har hun forholdt sig passiv i en lang årrække. Selskabets påstand om forældelse efter forældelseslovens almindelige 3-årsregel understøtter dette, selvom nævnet ikke tager endeligt stilling til dette, da klagen afvises på et andet grundlag.

Samlet set konkluderer nævnet, at det ikke kan tilskrives mangelfulde forhold ved selskabets vejledning, at klageren ikke fik taget kontakt til selskabet for at aftale en fortsættelse af sine dækninger. Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.