Afslag på dækning for fugtskade trods hus- og ejerskifteforsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem forsikringstagere og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning af fugtskader og skimmelsvamp under en tegnet hus- og ejerskifteforsikring.

Sagens baggrund og faktiske omstændigheder

Ejendommen, et enfamiliehus opført i 1927, blev overtaget af klagerne den 15. maj 2015. Forud for overtagelsen blev der udarbejdet en tilstandsrapport den 15. september 2014. Rapporten indeholdt flere K-anmærkninger og bemærkninger om manglende adgang til besigtigelse af skunkrum, tagrum, gulve under faste belægninger og sokkel. Der var også noteret revnedannelser i murværk, begyndende nedbrydning af altandør og ovenlysvindue samt revnede fuger og fugeslip ved vinduer/døre med risiko for vandindtrængning.

Klagerens påstande og forløb

I januar 2016 anmeldte klagerne fugt i husets syd-øst hjørne. Efter at Tryg Forsikring havde sendt fagfolk ud uden at nå en konklusion eller yde erstatning, valgte klagerne selv at hyre et rådgiverfirma og udbedre skaden, da de frygtede svampeangreb. De fremsatte et krav på ca. 35.000 kr. for udbedringerne, herunder udskiftning af en udvendig dør, fjernelse af mørtel, skift af isolering, ny tapet og maling samt udskiftning af fuger omkring vinduer. Klagerne havde desuden monteret nye tagrender til en pris af 30.000 kr. Klagerne mente, at Tryg burde dække udgifterne enten via ejerskifteforsikringen eller husforsikringen, da selskabet ikke havde taget forbehold ved tegning af forsikringerne.

Selskabets påstande og argumenter

Tryg Forsikring afviste dækning under både ejerskifte- og husforsikringen. Selskabet anførte, at det ikke var dokumenteret, at opfugtningen og den efterfølgende skimmelsvamp var til stede ved overtagelsen af ejendommen, hvilket er en forudsætning for dækning under ejerskifteforsikringen. Selskabet henviste til, at der efter dansk rets almindelige bevisbyrderegler, lovfæstet i Forsikringsaftaleloven § 22, påhviler klageren at dokumentere, at kravet er berettiget. Selskabet fremhævede desuden, at klagerne havde iværksat udbedringer uden selskabets tilladelse, hvilket ifølge forsikringsbetingelsernes pkt. 6 ikke må ske, og at dette stillede klagerne i en bevismæssig svær situation.

Selskabet argumenterede yderligere, at de byggetekniske forhold ikke afveg fra, hvad der kan forventes ved tilsvarende ejendomme af samme alder og i almindelig god vedligeholdelsesstand. De anførte, at opstigende grundfugt og nedbrudte fugtstandsende membraner (murerpap) ikke er dækningsberettigende skader, da det ikke var usædvanligt, at sådanne membraner manglede ved opførelsen i 1927, eller at deres normale levetid var udløbet. Forhold ved grunden, såsom terræn der ligger for højt i forhold til soklen, er ikke omfattet af ejerskifteforsikringen, da den ikke dækker forhold uden for bygningen. Vedrørende fugerne ved vinduerne henviste selskabet til, at tilstandsrapporten allerede havde advaret om fugeslip, og at udbedring af fuger er almindelig vedligeholdelse. Endelig fandt selskabet ikke dokumentation for, at opfugtningen var omfattet af husforsikringens dækninger eller var en følgeskade af en dækningsberettigende skade, og at udskiftning af tagrender var almindelig vedligeholdelse.

Klagerne får ikke medhold i sagen. Ankenævnet finder, at klagerne ikke har bevist, at den konstaterede opfugtning i husets syd-øst hjørne er dækket under husforsikringen, eller at den er en følge af en dækningsberettigende skade. Selskabets afgørelse kan derfor ikke kritiseres.

For så vidt angår ejerskifteforsikringen har nævnet lagt vægt på, at klagerne ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved ejendommen, der adskilte sig nævneværdigt fra, hvad der kan forventes ved tilsvarende ejendomme af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand, således at forholdet er omfattet af forsikringens skadebegreb. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet har specifikt bemærket:

• Opstigende grundfugt og defekt sokkel: Den byggesagkyndige rapport af 11/7 2018 angiver, at fugten i bunden af det indvendige murværk mod terrassen stammer fra opstigende grundfugt og fugtpåvirkning fra defekt sokkel, idet terrænet skråner ind mod bygningen, og belægningen ligger for tæt på murværket. Da huset er opført i 1927, er det sandsynligt, at der ikke er udført fugtspærre mellem fundament og murværk. Nævnet finder, at opstigende grundfugt i huse fra 1920'erne som følge af manglende eller uvirksom fugtspærre ikke er usædvanligt. Klagerne måtte derfor forvente, at øget nedbør og højt grundvand kunne medføre opfugtning af væggen.
• Terrænfald: En basis ejerskifteforsikring dækker ikke forhold uden for bygningen. Klagerne har ikke bevist, at forhold ved soklen adskiller sig fra, hvad der kan forventes ved tilsvarende ejendomme af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand, så skadebegrebet er opfyldt.
• Fuger ved vinduer: Rapporten af 11/7 2018 nævner defekte fugebånd omkring vinduer og sandsynlig papiruld i hulmuren, der holder på fugten. Tilstandsrapporten af 15/9 2014 (punkt 3.3, K1) angav allerede, at "Elastiske fuger om vinduer/døre har enkelte steder fugeslip". Klagerne var således advaret om forholdet, og udbedring af fugebånd må påregnes som almindelig vedligeholdelse. Den omstændighed, at hulmuren måtte være efterisoleret med papiruld, udgør ikke i sig selv en dækningsberettigende skade.
• Generel opfugtning: Klagerne har ikke bevist, at den konstaterede opfugtning på overtagelsestidspunktet havde et sådant omfang, at forholdene nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand.
• Bevismæssig situation: Klagerne har ikke bevist andre skadeårsager til den anmeldte opfugtning, som opfylder definitionen på en dækningsberettigende skade i ejerskifteforsikringens forstand. Ved at udbedre forholdet, inden selskabet gav tilladelse hertil, har klagerne stillet sig i en bevismæssig vanskelig situation.
• Sagkyndig rapport: Nævnet finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at betale for klagernes udgifter til den byggesagkyndige rapport, da rapporten ikke har bidraget til afklaring af skader, der er dækket af forsikringen.