Nykredit Forsikring: Afvisning af dækning efter påkørsel af parkeret bil

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Nykredit Forsikring A/S vedrørende dækning under en bilforsikrings kaskodækning efter et færdselsuheld.

Sagens faktiske omstændigheder

Den 7. februar 2019 anmeldte forsikringstageren en skade, hvor hendes mand angiveligt påkørte en parkeret bil tilhørende et familiemedlem. Ifølge den oprindelige anmeldelse skete uheldet i mørke og regn, hvorfor føreren ikke så den parkerede bil. Hastigheden blev angivet til 5-10 km/t. Føreren forklarede, at han ikke vidste, at den påkørte bil tilhørte et familiemedlem, da han ikke havde haft kontakt med vedkommende i cirka et år.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Forsikringstagerens påstande: Forsikringstageren krævede, at selskabet anerkendte retten til erstatning for den skadede bil. Efter selskabets afvisning ændrede føreren sin forklaring og angav, at han var meget syg og energiforladt på uheldstidspunktet, hvilket påvirkede hans hukommelse og evne til at huske det præcise forløb. Han fastholdt, at uheldet var et uheld, selvom detaljerne var uklare. Forsikringstageren henviste desuden til en nabo, der angiveligt havde overværet sammenstødet.

Selskabets påstande: Selskabet afviste dækning med henvisning til, at forsikringstageren ikke havde sandsynliggjort, at der var indtrådt en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Selskabet henviste til, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler forsikringstageren at bevise, at en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed er indtrådt.

Selskabet baserede sin afvisning på en DanCrash-rapport, der viste væsentlige uoverensstemmelser mellem den anmeldte hændelse og de faktiske omstændigheder og skaderne på bilerne. Rapporten indikerede blandt andet:

• At uheldsstedet ikke var en smal vej, og at der var gadebelysning tændt.
• At skaderne på bilerne ikke kunne opstå ved den angivne lave hastighed (5-10 km/t), men snarere ved ca. 20 km/t.
• At kollisionen skete front mod front og efterfølgende som en 'sliding collision', og ikke under et højresving som forklaret.
• At føreren burde have kunnet stoppe bilen før kollisionen, selv ved højere hastighed.
• At førerens styreudslag under kollisionen var mod venstre, selvom han angiveligt drejede mod højre.

Selskabet fandt førerens ændrede forklaring om sygdom utroværdig, da den først fremkom efter afvisningen af dækning og præsentationen af DanCrash-rapporten. Subsidiært gjorde selskabet gældende, at skaden måtte anses for forvoldt ved forsæt eller grov uagtsomhed, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 22.8, der henviser til forsikringsaftaleloven § 18. Selskabet afviste at kontakte det af forsikringstageren nævnte vidne.

Ankenævnet for Forsikring afgør, at sagen ikke er egnet til afgørelse på skriftligt grundlag. Nævnet finder, at en stillingtagen til sagens faktiske omstændigheder kræver en nærmere bevisførelse, som bedst kan finde sted ved domstolene, hvor der er mulighed for parts- og vidneforklaringer. Som følge heraf afstår nævnet fra at viderebehandle sagen i henhold til nævnets vedtægter § 4.

Nævnet har lagt vægt på, at DanCrash-rapportens informationer om bilens hastighed og manglende aktivering af bremserne ikke er af en sådan karakter, at det med sikkerhed kan fastslås, at påkørslen er forårsaget af ægtefællen på en måde, der udelukker dækning. Nævnet bemærker, at det ikke er afgørende, om hastigheden var 5-10 km/t eller 20 km/t.

Det er af central betydning, at forsikringstageren har oplyst om et vidne til sammenstødet, som selskabet ikke har fundet anledning til at kontakte. Nævnet fremhæver, at kendskab til vidnets observationer kunne være afgørende for sagens afgørelse, især i relation til ægtefællens hastighed, køremåde og tilstand efter påkørslen. Nævnet understreger, at bevisbyrden for grov uagtsomhed påhviler selskabet, og at selskabet ikke har fremlagt oplysninger, der sår tvivl om vidnets uvildighed eller troværdighed.

På baggrund af den manglende bevisførelse, der er nødvendig for at afgøre de faktiske omstændigheder, kan nævnet ikke træffe en afgørelse i sagen. Klagegebyret tilbagebetales til forsikringstageren.