Lloyd's: Opsigelse af ulykkesforsikring - manglende overholdelse af forsikringsaftalelovens formkrav

Sagen drejer sig om, hvorvidt klagerens forsikringer – en heltidsulykkesforsikring, en familieforsikring og en motorkøretøjsforsikring (kasko og ansvar) – var i kraft den 20. september 2015, hvor klageren blev udsat for en alvorlig trafikulykke. Klageren, hans samlever og deres to mindreårige børn var involveret i ulykken.

Selskabets påstande og argumenter

Indklagede selskab er af den opfattelse, at forsikringerne (undtagen autoansvarsforsikringen) blev bragt til ophør den 17. september 2015 på grund af præmierestance for august 2015. Selskabet fremsendte en faktura den 22. juli 2015 med forfald den 3. august 2015, en betalingspåmindelse den 17. august 2015 og en yderligere betalingspåmindelse/opsigelse den 7. september 2015, hvoraf det fremgik, at forsikringerne ville ophøre den 17. september 2015, hvis præmien ikke blev betalt. Selskabet hævder, at opsigelsen opfyldte kravene i Forsikringsaftaleloven § 13 vedrørende frister og oplysningskrav.

Selskabet afviste dækning for den anmeldte skade på heltidsulykkesforsikringen med henvisning til, at forsikringen var ophørt før ulykken. De bestrider, at klageren har foretaget rettidig anmeldelse af personskaden for barn 1, idet anmeldelsen først skete i maj 2019, mere end tre år efter skaden. Selskabet mener, at klageren ved sin passivitet har anerkendt forsikringernes ophør.

Klagers påstande og argumenter

Klageren bestrider, at selskabet var berettiget til at ophæve forsikringerne med tilbagevirkende kraft. Han anfører, at selskabet faktisk har oppebåret forsikringspræmie for september og oktober 2015 uden indsigelse, hvilket indikerer, at forsikringerne var i kraft. Klageren gør gældende, at selskabets opsigelsesskrivelse ikke opfyldte kravene i Forsikringsaftaleloven § 13, da den ikke gav en 21-dages betalingsfrist efter opsigelsen og ikke oplyste om muligheden for at bringe forsikringsaftalen til at løbe på ny efter Forsikringsaftaleloven § 14.

Vedrørende anmeldelsen af personskaden for barn 1 fastholder klageren, at den var rettidig. Han påpeger, at selskabet allerede i december 2015 modtog anmeldelse vedrørende personskade med henvisning til politirapporten, og at selskabet i januar 2017 modtog spørgeskemaer, hvoraf det fremgik, at begge børn var omfattet af en ulykkesforsikring hos selskabet. Klageren mener, at selskabet har forholdt sig passivt til disse oplysninger og ikke har reageret på dem, på trods af en almindelig oplysnings- og vejledningspligt i forbrugerforhold. Klageren bestrider, at der er indtrådt forældelse eller retsfortabende passivitet.

Ankenævnet for Forsikring finder, at selskabet ikke har opsagt klagerens heltidsulykkesforsikring i overensstemmelse med den procedure, som er foreskrevet i Forsikringsaftaleloven §§ 12-17. Nævnet har lagt vægt på, at klageren ikke er blevet givet en frist på 21 dage fra opsigelsen til at foretage betaling af præmien, og at der ikke fremgår oplysning om muligheden efter Forsikringsaftaleloven § 14 for at bringe forsikringsaftalen til at løbe på ny, jf. Forsikringsaftaleloven § 13, stk. 2.

Forsikringen var derfor i kraft den 20. september 2015, hvor klageren og hans familie var involveret i et trafikuheld.

Nævnet finder endvidere, at der er foretaget rettidig anmeldelse af personskaden for så vidt angår barn 1. Selvom klageren ikke indgav en traditionel anmeldelse, har klageren på anden måde givet selskabet relevante informationer om barn 1's ulykke, hvilket efter omstændighederne kan betragtes som en anmeldelse. Nævnet har lagt vægt på, at klagerens advokat den 29. august 2016 bad selskabet om at bekræfte, at personskadeansvaret kunne anerkendes efter Færdselsloven § 101 for så vidt angik barn 1 og 2. Selskabet anerkendte erstatningspligten, hvorefter børnenes værger blev bedt om at udfylde to spørgeskemaer, hvoraf det fremgik, at klageren oplyste selskabet om, at begge børn også var omfattet af en ulykkesforsikring hos selskabet på tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtræden.

Nævnet finder, at selskabet – under de givne omstændigheder og i henhold til god skik bekendtgørelsens krav om at handle "redeligt og loyalt over for sine kunder" – havde en forpligtelse til enten at vejlede klageren om, at kravet også kunne anmeldes under heltidsulykkesforsikringen, eller at betragte barn 1's ulykke som anmeldt til selskabet. Nævnet finder ikke grundlag for at statuere, at klageren har udvist retsfortabende passivitet i forhold til sit krav mod selskabet.

Afgørelse: Selskabet, Lloyd's v/Indigo Underwriters V/Dfa Forsikringsagentur, skal anerkende, at opsigelsen af klagerens heltidsulykkesforsikring ikke er sket i overensstemmelse med proceduren i Forsikringsaftaleloven §§ 12-17, og at forsikringen derfor var i kraft den 20. september 2015. Selskabet skal genoptage sagsbehandlingen med henblik på at opgøre en eventuel erstatning. En eventuel erstatning forrentes efter Forsikringsaftaleloven § 24.

Klagegebyret tilbagebetales.