Afgørelse om afvist ulykkesforsikring efter akillessenesprængning under fodboldkamp

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og If Skadeforsikring vedrørende dækning under en ulykkesforsikring efter en akillesseneruptur under en fodboldkamp. Klageren kræver erstatning for et varigt mén på 5% og forrentning efter Forsikringsaftaleloven § 24.

Klagerens påstande og argumenter

Klagerens repræsentant har anført, at hændelsen, hvor klagerens akillessene sprængte under en fodboldkamp, lever op til selskabets definition af en ulykke. Det bestrides, at der er manglende årsagssammenhæng, og det hævdes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES) udtalelser er fejlbehæftede, da de bygger på en fejlfortolkning af hændelsens karakter. Klageren har oprindeligt beskrevet hændelsen som et pludseligt 'smæld' under løb uden bold, men har senere forklaret, at det skete i forbindelse med en hovedstødsduel, hvor han landede og ville accelerere, muligvis i et hul på banen. Klageren henviser til Højesteretskendelsen 285/2016 og flere tidligere Ankenævnskendelser (AK 85.462, AK 85.103, 85820, 86304, 85.204, 85.748) som præcedens for, at skader opstået ved sportsaktivitet er dækningsberettigede, og at det ikke er en betingelse, at hændelsen er usædvanlig eller uventet.

Selskabets påstande og argumenter

If Skadeforsikring fastholder deres afvisning af dækning med henvisning til manglende årsagssammenhæng mellem hændelsen og skaden. Selskabet lægger klagerens første forklaring af hændelsesforløbet til grund, hvor han løb rundt på banen uden bold, og der ikke var andre involverede. De argumenterer for, at almindeligt løb ikke kan anses for en uventet hændelse i forsikringsbetingelsernes forstand, og at hændelsen derfor ikke opfylder definitionen på et ulykkestilfælde. Selskabet henviser til AES's vurdering, som konkluderer, at ménet er mindre end 5%, og at der ikke er tilstrækkelig årsagssammenhæng, da hændelsen ikke er egnet til at medføre en overrivning af en rask akillessene. Selskabet mener desuden, at Højesteretskendelsen 285/2016 ikke kan benyttes direkte, da If Skadeforsikrings betingelser har en mere uddybende ordlydsforklaring af ulykkesbegrebet.

Sagens faktiske omstændigheder og dokumentation

Klageren anmeldte skaden den 16. oktober 2017 som et 'smæld i venstre fod under fodboldkamp', med 'pludselig opstået skade' som direkte årsag. I et supplerende spørgeskema af 19. oktober 2017 beskrev klageren det som et 'solouheld', hvor han løb uden bold og ingen var tæt på ham. Senere, den 8. marts 2019, oplyste klageren, at hændelsen skete under en hovedstødsduel. En udskrivningsepikrise af 15. oktober 2017 bekræfter en venstresidig akillesseneruptur under fodboldkamp.

AES har i udtalelser af 12. november 2018 og 8. februar 2019 vurderet, at ménet er under 5% og fundet manglende årsagssammenhæng. De har lagt vægt på, at der ikke var andre spillere eller bold i nærheden, og at klageren bevægede sig i almindeligt løb uden acceleration, spring eller tackling. AES konkluderer, at almindeligt løb uden traume ikke er egnet til at rive en rask akillessene over, og at klagerens gener må skyldes andre forhold.

Nævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Klageren får derfor ikke medhold i sin klage.

Nævnet lægger klagerens oprindelige beskrivelser i skadeanmeldelsen af 16. oktober 2017 og det supplerende spørgeskema af 19. oktober 2017 til grund for sin afgørelse. Det betyder, at hændelsen skete under en fodboldkamp, hvor klageren løb rundt på banen uden bolden, og at der ikke skete noget uventet eller tilfældigt, samt at det var et solouheld.

Med henvisning til sag 88886 og UfR 2018.7H finder nævnet, at den beskrevne hændelse – løb under fodbold – må anses for en pludselig hændelse i henhold til ulykkesdefinitionen i denne sag.

Spørgsmålet er herefter, om selskabet kan afvise at yde dækning med henvisning til, at der ikke er årsagssammenhæng mellem ulykken og den indtrådte skade. Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at der er årsagssammenhæng mellem ulykkestilfældet den 14. oktober 2017 og hans gener efter overrivning af akillessenen.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings udtalelser af 12. november 2018 og 8. februar 2019. Heraf fremgår, at hændelsen, hvor klageren spillede fodbold, ikke er egnet til at medføre overrivning af en rask akillessene. Ved vurderingen lagde Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vægt på, at der efter det oplyste ikke var andre spillere eller bold i nærheden, der kunne have ramt klageren under hans løb, og at klageren efter det oplyste bevægede sig i almindeligt løb uden acceleration, spring eller tackling. Nævnet må på denne baggrund lægge til grund, at overrivningen af akillessenen skyldes andre forhold end den anmeldte hændelse – herunder muligvis en forudbestående svækkelse af akillessenen.

Det, som klageren i øvrigt har anført, kan ikke føre til andet resultat.