Afgørelse om afvisning af dækning for skimmelskade efter renovering af ejendom

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning af skimmelsvamp konstateret i en ejendom omfattet af en udvidet ejerskifteforsikring.

Sagens baggrund

Klageren overtog ejendommen, opført i 1961, den 15. maj 2018. I forbindelse med renovering ca. 9 måneder senere blev der opdaget omfattende skimmelsvamp i loftet. Tilstandsrapporten af 14. februar 2018 nævnte ikke skimmelsvamp, men angav, at sælger havde ejet ejendommen i 15 år og ikke havde kendskab til utætte tage.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren kræver dækning for nedrivning af lofter, vægge, dækbrædder, isolering, nedrensning af skimmelsvamp, opsætning af nye materialer og genhusning. Klageren har fremsendt to rapporter fra ingeniørfirmaer, der vurderer, at skimmelsvampen stammer fra en tidligere tagskade, hvor vandskaden ikke blev udbedret korrekt. Klageren mener, at skimmelsvampen er en følgeskade af en dækningsberettiget skade (utætheder i det oprindelige tag) og udgør en skjult skade, der påvirker indeklimaet og helbredet. Klageren har oplevet symptomer som hovedpine og luftvejsgener, som tilskrives skimmelsvampen. Klageren påpeger, at tidligere ejere valgte at lægge et Decra-tag oven på det oprindelige tag uden at udbedre den underliggende vandskade, og at opsætning af nye dampspærrer og lofter oven på eksisterende lofter sandsynligvis var et forsøg på at skjule skaden. Klageren kræver også 50% dækning af udgifterne til ingeniørrapporterne.

Selskabets påstande og argumenter

Dansk Boligforsikring A/S har afvist dækning med henvisning til, at der ikke er konstateret fugtskader i huset, og at det ikke er sandsynliggjort, at der skulle være et indeklimaproblem ved overtagelsen. Selskabet anfører, at klageren ikke har påvist, at indeklimaet var påvirket i et omfang, der nedsætter værdien eller brugbarheden af beboelsesrummene nævneværdigt ved overtagelsen. Selskabet henviser til forsikringsbetingelsernes punkt 3.1 og 3.6.2.

Rapporter og undersøgelser

Selskabets besigtigelseskonsulent og ingeniørfirmaerne har konstateret mørke plamager og skimmel på gipsplader og forskalling. Fugtmålinger i forskalling og indervæg indikerer, at opfugtningen fra vandskaden nu er tørret ud. MycoMeter-tests viste massiv vækst af skimmelsvamp i gipslofter og lette vægge, der potentielt kan påvirke indeklimaet. Ingeniørfirma 2 vurderer, at årsagen til skimmelsvampen skyldes tidligere utætheder i den oprindelige tagflade, og at skimmelangrebene er uacceptable og påvirker indeklimaet negativt. Det er dog ikke muligt at udføre retvisende indeklimamålinger efter blotlæggelsen af de skjulte forekomster af skimmelsvamp. Forsikringsbetingelserne definerer "skade" som fysiske forhold, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt, og "nærliggende risiko for skade" som forhold, der vil udvikle sig til en skade uden omfattende vedligeholdelse.

Ankenævnet finder, at klageren ikke har bevist, at den tidligere vandindtrængen har givet anledning til nedbrudsskader på bygningsdele i tag-/loftskonstruktionen. Nævnet bemærker, at vækst af skimmelsvamp på bygningsdelenes overflader ikke kan antages at have nogen konstruktiv betydning for så vidt angår bygningsdelenes funktion og levetid. Overfladerust i skruer opfylder ikke forsikringens skadebegreb.

Spørgsmålet er herefter, om der på overtagelsestidspunktet var udbredelse af skimmelsvamp i et omfang og af en sådan karakter, at beboelsens indeklima var væsentligt påvirket, således at bygningens værdi og brugbarhed af den grund kan anses for nævneværdigt nedsat.

Nævnet finder efter sin gennemgang af sagen, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var tale om skimmelsvamp, som påvirkede beboelsens indeklima i en sådan, væsentligt grad, at bygningens værdi og brugbarhed af den grund må anses for nævneværdigt nedsat. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse vedrørende dækning af klagerens udgifter til skimmelsanering og nedbrydning og retablering af loftskonstruktioner.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at der er tale om skimmelsvamp i spredte plamager/områder, som på overtagelsestidspunktet var afskærmet mod beboelsen af en underliggende dampspærre og et underliggende gipsloft. En dampspærre skal udføres tæt, så der undgås uhensigtsmæssig luftpassage. Der er ikke påvist særlige utætheder ved dampspærren eller konstruktionsmæssige årsager i øvrigt til, at der skulle kunne ske særlig spredning af skimmelmateriale fra de overliggende konstruktioner til beboelsen. Dampspærren og gipsloftet må antages i betydeligt omfang at hindre eventuel spredning af skimmelmateriale til beboelsen.

Nævnet har også lagt vægt på, at der ikke ved målinger i beboelsesrummene er konstateret påvirkning af indeklimaet i boligen på grund af skimmelsvamp. Helbredsmæssige gener ved ophold i boligen var heller ikke årsag til, at loftskonstruktionen blev blotlagt. Skimmelsvampen i den lukkede konstruktion blev konstateret i forbindelse med sædvanlige renoveringsarbejder i ejendommen.

Under hensyntagen til udfaldet af hovedspørgsmålet – om der var en dækningsberettigende skade som følge af skimmelsvamp – finder nævnet, at der ikke er grundlag for at pålægge selskabet at betale klagerens udgifter til ingeniørbistand.

Som følge heraf bestemmes: Klageren får ikke medhold.