Afvisning af erstatning for stjålet bil grundet uoverensstemmelser i forklaringer og teleoplysninger

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Codan Forsikring A/S vedrørende dækning af en stjålet erhvervsbil. Klageren anmeldte den 19. marts 2019 telefonisk, at hans firmabil var blevet stjålet fra en rasteplads vest for by 2, efter at den var kørt tør for benzin. Klageren oplyste, at han var på vej til lufthavnen for en længere arbejdsrejse i udlandet. Han kræver en erstatning på 349.700 kr. med tillæg af renter i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24.

Klagerens repræsentant har anført, at tyveriet er dokumenteret, og at hændelsesforløbet ikke er atypisk. Det hævdes, at selskabet ikke har dokumenteret grov uagtsomhed eller tilsidesættelse af sikkerhedsforskrifter fra klagerens side. Repræsentanten bestrider selskabets krav om yderligere teledata, idet det anses for ulovligt og i strid med Grundloven § 72 om privatlivets fred. Klageren har dog givet samtykke til indhentelse af visse teledata fra et dansk telefonnummer, men selskabet fandt disse utilstrækkelige. Klageren fastholder, at han brugte data til at kontakte en ven via apps som FaceTime eller Messenger, hvilket ikke ville fremgå af almindelige opkaldslister. Politiet har registreret sagen som brugstyveri.

Codan Forsikring A/S har afvist dækning med den begrundelse, at klageren ikke har dokumenteret en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed. Selskabet påpeger flere mistænkelige omstændigheder, herunder at klageren kørte tør for brændstof tæt på en tankstation på vej til lufthavnen, og at det er usandsynligt, at en tyv ville stjæle en bil uden brændstof, især når den var udstyret med en startspærre. Selskabet henviser til Forsikringsaftaleloven § 22, som pålægger den sikrede at give alle tilgængelige oplysninger af betydning for sagens bedømmelse.

Selskabet fremhæver uoverensstemmelser i klagerens forklaringer, herunder teledata, der viser en SMS sendt fra by 1 på et tidspunkt, hvor klageren ifølge egen forklaring burde have været langt derfra. Desuden påpeges Facebook-opslag, der indikerer, at klageren var kontaktbar og ikke offshore som anført. Der er også uoverensstemmelser vedrørende bilens kilometertal, købspris og antallet af nøgler, samt at den originale registreringsattest lå i bilen. Selskabet fastholder, at bevisbyrden for en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed påhviler klageren.

Afgørelse

Ankenævnet for Forsikring afgør, at klageren ikke får medhold i sin klage mod Codan Forsikring A/S.

Nævnet lægger til grund, at det i henhold til almindelige forsikringsretlige principper er klageren, der skal bevise, at der er indtrådt en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed.

Nævnet finder efter en samlet bedømmelse af sagens konkrete omstændigheder ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af at yde forsikringsdækning. Dette skyldes, at klageren ikke har bevist, at bilen er bortkommet ved en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på:

• De indhentede teledata vedrørende klagerens danske telefonnummer, som viser en SMS sendt fra en telemast i by 1 den 25. februar 2019 kl. 15.37.04. Dette er vanskeligt foreneligt med klagerens oplysninger om, at bilen blev efterladt på en rasteplads i by 2 omkring kl. 13.00 samme dag, hvorefter han var på vej mod lufthavnen, som ligger længere fra by 1.
• Klagerens manglende vilje til at fremlægge teledata for to øvrige telefonnumre samt screenshots fra opkaldstjenester, som selskabet havde anmodet om. Dette har bragt klageren i en bevismæssigt vanskelig position.
• Selskabets oplysning om, at bilen var monteret med en fabriksmonteret startspærre, hvilket i betydelig grad vanskeliggør tyveri og som minimum forudsætter anvendelse af specialudstyr.
• Klagerens oprindelige forklaring om, at bilen var kørt tør for brændstof.

Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets sagsbehandling, idet selskabet ikke har truet klageren. Selskabet har anført, at det var afgørende for vurderingen, at de modtog dokumentation for opkaldet til vennen og klagerens placering, og at de ville vurdere sagen på ny, når denne dokumentation var modtaget. Klagerens øvrige anbringender kan ikke føre til et andet resultat.