Tvist om underliggende pensionspolices indregning i samlet pensionsordning

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og AP Pension vedrørende indregningen af en underliggende pensionspolice i forsikringstagerens hovedpensionsordning. Forsikringstageren hævder, at værdien af den underliggende police ikke er korrekt indregnet, hvilket har resulteret i en lavere pensionsudbetaling end forventet.

Sagens baggrund

Forsikringstageren oprettede i 1977 en pensionspolice hos et andet selskab (Selskab 2). I 1979 skiftede han job og blev optaget i SSP (nu AP Pension). I den forbindelse blev den underliggende police anvendt som et indskud for at opnå fuldt pensionstilsagn ved fyldte 67 år. Ifølge forsikringstageren var værdien af denne police dengang 24.003 kr. og skulle bruges til opskrivning af pensionsudbetalinger. Policen blev dog aldrig formelt overført til AP Pension. I 1979, da klagers ordning i Selskab 2 blev underliggende, var det meget omkostningsfyldt at lave en overførsel efter Pensionsbeskatningsloven § 41.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren påstår, at den underliggende police og dens depot hos Selskab 2 ikke er korrekt indregnet i hans AP Pension-depot. Han mener, at beløbet på 1.014.000 kr. (depotet i Selskab 2) skulle have været tillagt hans AP Pension-depot på 3.838.000 kr., hvilket ville have resulteret i en samlet værdi på 4.852.000 kr. Han har udarbejdet egne beregninger, som ifølge ham beviser, at beløbet ikke er medtaget. Klageren kræver, at policen og depotet hos Selskab 2 udleveres til ham. Subsidiært har han tilbudt at lade AP Pension nedskrive hans livrentedepot med 100.000 kr. eller 142.341 kr. mod udlevering af policen fra Selskab 2. Han fastholder, at bonussen fra den underliggende police skulle have været brugt til opskrivning af hans pensionsydelser, og at han aldrig har modtaget årlige bonusmeddelelser.

Selskabets påstande og argumenter

AP Pension fastholder, at klageren ikke er berettiget til udbetaling fra policen hos Selskab 2. De anfører, at klageren i 1979 overgav alle rettigheder og forpligtelser vedrørende policen til SSP (nu AP Pension) mod at opnå fuldt pensionstilsagn. Selskabet mener, at den underliggende ordning er korrekt indregnet i klagerens pensionsordning hos AP Pension, og at klageren er blevet fuldt kompenseret for afgivelsen af policen. AP Pension har foretaget omfattende aktuarmæssige beregninger og gennemgået historiske data, som ifølge dem bekræfter, at den underliggende ordning er korrekt indregnet. De påpeger, at depoterne i Selskab 2 og AP Pension har udviklet sig forskelligt på grund af forskellige investeringsgrundlag (gennemsnitsrente med garantier vs. markedsrente uden garantier) og omvalg foretaget af klageren. Selskabet har ekstraordinært tilbudt klageren at overtage den underliggende ordning mod en tilsvarende reduktion i hans AP Pension-depot, men parterne har ikke kunnet opnå enighed om reduktionens størrelse. AP Pension har også bemærket, at Selskab 2 i strid med branchekutyme har udleveret oplysninger om den underliggende ordning til klageren.

Forløb og relevant dokumentation

I 1981 blev klageren informeret om, at han var optaget med fuldt pensionstilsagn, og at policen hos Selskab 2 indgik i ordningen. I 1986 blev policen hos Selskab 2 omdannet til en fripolice. Som følge af en skattereform vedtaget af Folketinget i 1993 gik klagerens pensionsordning i 1994 fra en ydelsesbaseret tilsagnsordning til en præmiebaseret ordning. I 2011 valgte klageren at flytte sin ordning til markedsrente. AP Pension har fremlagt dokumentation, herunder pensionsoversigter fra 2015, der viser, at AP Pension har alle rettigheder over den underliggende ordning, inkl. opsparing og udbetalinger. Selskabet har også henvist til, at klageren har modtaget skrivelser gennem årene, der har gjort ham opmærksom på, at policen i Selskab 2 er en underliggende ordning til hans pensionsordning i selskabet.

Klageren får ikke medhold i sin klage.

Ankenævnet finder, efter en grundig gennemgang af sagens dokumenter og parternes argumenter, at klageren ikke har ret til pensionsudbetalinger eller bonustilskrivninger fra den underliggende police hos Selskab 2, og at han heller ikke har haft en berettiget forventning herom.

Nævnet lægger vægt på følgende:

• Overdragelse af rettigheder: Klageren opnåede i 1979 fuldt pensionstilsagn ved sit jobskifte og skifte af pensionsselskab. Dette skete mod, at alle rettigheder og forpligtelser vedrørende policen i Selskab 2 blev overdraget til SSP (nu AP Pension).
• Policens påtegning: Det fremgår tydeligt af påtegningen på policen i Selskab 2, at pensionsydelser og bonustilskrivninger udbetales til selskabet (SSP/AP Pension).
• Løbende information: Selskabet har fremlagt dokumentation, der viser, at klageren gennem årene har modtaget skrivelser, hvori han er blevet gjort opmærksom på, at policen i Selskab 2 er en underliggende ordning til hans pensionsordning i selskabet, og at selskabet har alle rettighederne over policen, inkl. opsparingen og udbetalingerne.
• Manglende bevis for manglende indregning: Klageren har ikke bevist, at værdien af depotet i Selskab 2 ikke er blevet indregnet i depotet hos AP Pension ved etableringen af pensionsordningen i 1979. Nævnet henviser til de aktuarmæssige beregninger, som selskabet har fremlagt, der understøtter, at indskuddene fra den underliggende ordning er medregnet i depotet.
• Passivitet: Klageren har modtaget pensionsoversigter siden 2001, hvilket betyder, at der er gået 18 år, uden at han har reageret på den påståede manglende indregning. Dette indikerer en ikke ubetydelig passivitet fra klagerens side.
• Lovændringens betydning: Som følge af en skattereform vedtaget af Folketinget i 1993 gik klagerens pensionsordning fra den 1/1 1994 fra at være en ydelsesbaseret tilsagnsordning til en præmiebaseret ordning, hvor pensionsydelsen fremover blev beregnet ud fra et depot. Dette ændrede grundlaget for pensionsberegningen.
• Forskellige depotudviklinger: Depoterne i Selskab 2 og AP Pension har udviklet sig forskelligt over tid på grund af forskellige investeringsgrundlag (gennemsnitsrente med høje garantier i Selskab 2 vs. markedsrente uden garantier i AP Pension efter klagerens omvalg). Dette forklarer forskellen i beløb og betyder, at depoterne ikke direkte kan sammenlignes.

Ankenævnet finder, at selskabets vurdering af, at klageren er fuldt kompenseret for afgivelsen af policen i 1979, er korrekt. Sagen afvises ikke på grund af vanskelig bevisførelse, da den fremlagte dokumentation er tilstrækkelig til at træffe en afgørelse.