If Skadeforsikring: Tvist om ansvar efter påkørsel af parkeret bil

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og If Skadeforsikring vedrørende ansvaret for en parkeringsskade og gyldigheden af en vidneforklaring.

Sagens baggrund

Sagen drejer sig om et færdselsuheld, der fandt sted den 11. februar 2019 på en parkeringsplads, hvor klagerens bil angiveligt påkørte en parkeret bil. If Skadeforsikring modtog en regresmeddelelse fra modpartens selskab den 14. februar 2019. Klageren kontaktede If den 18. februar 2019 og benægtede at have påkørt modpartens bil, selvom han erkendte at have været på skadestedet. Den 29. april 2019 modtog If en vidneerklæring fra modpartens selskab, som bekræftede påkørslen og identificerede klagerens bil. Vidnet var kollega til modparten, men If anså vidnet for uvildigt.

Klagerens påstande

Klageren er utilfreds med selskabets afgørelse og anfører, at vidneforklaringen er falsk og ikke bekræfter hans skyld. Han mener, det var fysisk umuligt at ramme bilen som beskrevet, og at hans egen bil ikke havde skade. Klageren føler sig snydt, da han ikke fik mulighed for at bevise sin uskyld, og ønsker, at selskabet ændrer sin beslutning, så han ikke skal betale selvrisiko og falder tre trin lavere i præmie. Han bestrider vidnets uvildighed, da vidnet er kollega til modparten, og mener, at forsikringsselskabet ikke har beskyttet hans interesser som klient.

Selskabets argumentation

If Skadeforsikring fastholder, at klageren bærer det fulde ansvar for skaden. Selskabet baserer sin afgørelse på vidneerklæringen, som de anser for troværdig og uvildig, da vidnet ikke har økonomisk interesse, er i familie med eller i nær relation til modparten. Selskabet mener, at vidnets forklaring ville have afgørende betydning i en eventuel retssag. Som følge af den anerkendte skade har selskabet opkrævet en selvrisiko på 5.000 kr. og rykket klageren ned i præmietrin i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne.

Relevante dokumenter og betingelser

Sagen omfatter dokumentation som klagerens autoforsikringspolice, der blev tegnet den 13. august 2018 med en selvrisiko på 5.000 kr. Der er fremlagt en vidneerklæring af 10. april 2019, som detaljeret beskriver hændelsen og identifikation af klagerens bil. Forsikringsbetingelserne indeholder bestemmelser om prisregulering, hvor en belastende skade medfører et fald på tre præmietrin, samt regler for selvrisiko, herunder selskabets ret til at opkræve udlagte beløb.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere If Skadeforsikrings afgørelse om at anerkende ansvaret for skaden på modpartens bil og som følge heraf opkræve selvrisiko samt rykke klageren ned i præmietrin.

Ankenævnets begrundelse

Nævnet bemærker, at selskabet som ansvarsforsikrer for klageren har ret til at afgøre skyldsspørgsmålet i forhold til modparten, da selskabet hæfter direkte i henhold til Færdselsloven § 108, stk. 1. Denne paragraf fastslår forsikringsselskabets direkte hæftelse for skader forvoldt af motorkøretøjer.

Ankenævnet har lagt vægt på, at selskabets anerkendelse af ansvaret bygger på en vidneforklaring, hvor vidnet identificerede klagerens bil. Desuden har klageren selv bekræftet at have været til stede på skadestedet på skadesdatoen. Selvom klageren har anført, at vidnet er kollega til modparten og derfor ikke uvildigt, kan dette argument ikke føre til et andet resultat. Vidnets forklaring anses for tilstrækkelig til at understøtte selskabets afgørelse om ansvar.