Afslag på retshjælpsdækning til udenretligt syn og skøn under Ankenævnssag

Sagen omhandler en tvist om retshjælpsdækning til omkostninger forbundet med et udenretligt syn og skøn i en ejerskifteforsikringssag. Klageren har en husforsikring med tilhørende retshjælpsforsikring hos Popermo Forsikring g/s.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren overtog en ejendom i foråret 2016 og konstaterede efterfølgende omfattende revner i facaderne, buler på væggene samt følgeskader i form af råd. Skaderne blev anmeldt til klagerens ejerskifteforsikringsselskab, som afviste dækning.

Sagens forløb og parternes påstande

Klageren indbragte sagen for Ankenævnet for Forsikring. Under nævnsbehandlingen foreslog ejerskifteforsikringsselskabet (modparten) et udenretligt syn og skøn og anmodede om, at sagen blev sat i bero hos Ankenævnet, hvilket klageren accepterede. Klageren anmodede herefter Popermo Forsikring om retshjælpsdækning til omkostningerne ved dette udenretlige syn og skøn.

Popermo Forsikring afslog dækning med henvisning til, at forsikringen ikke dækker tvister, der kan behandles ved et ankenævn. Selskabet anførte, at den sikrede er forpligtet til først at benytte klagenævnsbehandling, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 3.3 og 7.d. Selskabet fastholdt, at Ankenævnet var kompetent til at behandle sagen, og at der ikke var særlige omstændigheder, der gav anledning til at fravige dette udgangspunkt.

Klageren klagede over afslaget og gjorde gældende:

• Det udenretlige syn og skøn blev initieret af modparten, og det bør ikke stille klageren dårligere.
• Det udenretlige syn og skøn er en erstatning for et indenretligt syn og skøn, som utvivlsomt ville være dækket af retshjælpsforsikringen.
• Sagen kan ikke fortsætte ved Ankenævnet, før syn og skøn er foretaget.
• Vilkårenes undtagelsesbestemmelse om nævnsbehandling bør ikke finde anvendelse, da modparten selv har bedt om at sætte sagen i bero for at gennemføre syn og skøn.
• Klageren henviste til Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3, hvorefter den sikrede kan kræve rimelige og nødvendige udgifter til advokatbistand dækket i forbindelse med udenretlig fremsættelse og opgørelse af et krav. Klageren anførte desuden, at ejerskifteforsikringsselskabet var under konkursbehandling, hvilket gjorde det umuligt at opgøre et krav efter denne bestemmelse.
• Tanken bag et ankenævn er at tilgodese forbrugeren med en nem, hurtig og billig sagsafslutning, hvilket undermineres ved afslag på retshjælpsdækning.

Popermo Forsikring fastholdt sit afslag og henviste til, at klageren havde mulighed for at minimere sagens omkostninger ved at lade sagen færdigbehandle ved Ankenævnet for Forsikring. Selskabet anførte, at det udenretlige syn og skøn vedrørte konstatering af mangler og omfanget heraf samt årsag og udbedringsomkostninger, hvilket de anså for at være en del af opgørelsen og fremsættelsen af et krav.

Klageren får ikke medhold i sin anmodning om retshjælpsdækning til et udenretligt syn og skøn. Ankenævnet for Forsikring finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afslag.

Nævnet har lagt vægt på, at tvisten mellem klageren og ejerskifteforsikringen vedrører et skadeforhold, som nævnet i almindelighed kan træffe afgørelse om, og nævnet har ikke afvist at behandle sagen. Det udenretlige syn og skøn er aftalt mellem parterne, og klageren har en tabsbegrænsningspligt efter Forsikringsaftaleloven § 52. Klageren kan derfor ikke aftale sig uden om forsikringsbetingelsernes punkt 3.3.

Forsikringsbetingelsernes punkt 3.3 fastslår, at hvis en tvist kan behandles ved et klagenævn (f.eks. et godkendt klagenævn eller et klagenævn nedsat ved lov), er den sikrede forpligtet til først at benytte denne mulighed. Denne forpligtelse gælder dog ikke, hvis det er åbenbart, at klagenævnet ikke kan realitetsbehandle sagen. Omkostninger i forbindelse med sådan klagebehandling dækkes ikke.

Nævnet bemærker, at klageren har mulighed for ensidigt at indhente sagkyndige erklæringer, som kan fremlægges for nævnet. Ligeledes kan klageren efter aftale med ejerskifteforsikringsselskabet aftale, at en eller flere sagkyndige udpeges i fællesskab for at belyse relevante aspekter af sagen.

Nævnets praksis, jf. eksempelvis sagerne 87880 og 85837, giver klageren mulighed for at få nødvendige og rimelige omkostninger til at indhente sagkyndige erklæringer – både ensidigt indhentede og fælleserklæringer – dækket af det i hovedsagen indklagede forsikringsselskab, hvis klageren får helt eller delvist medhold i sagen.