Sag om frostsprængningsskade: Uenighed om dækning af gulv og brændeovn

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Forsikringsselskabet Vendsyssel A/S vedrørende dækning af følgeskader efter en frostsprængning i en villaejendom.

Sagens baggrund

Den 4. marts 2018 opstod en frostsprængningsskade i en udluftningspotte i skunken i villaejendommen, hvilket førte til vandudstrømning fra et skjult varmeinstallationsrør. Dette resulterede i vandskader på stueloft, vægge, stuegulv og en brændeovn i stuen. Forsikringsselskabet anerkendte skaden og tilbød dækning for udbedring af selve rørskaden, affugtning, udskiftning af listelofter i stue, afvaskning og maling af vægflader samt afslibning af trægulvet i spisestuen.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren krævede fuld dækning for udskiftning af trægulvet og brændeovnen. Han henviste til, at gulvet havde fået store skjolder/fugtaftegninger, som ifølge en vurderingsmand fra et gulvfirma gjorde, at gulvet ikke kunne slibes og efterbehandles med et godt resultat, og derfor anbefaledes udskiftning. En tømrermester vurderede ligeledes, at gulvet og isoleringen skulle skiftes, med et samlet tilbud på 81.906,25 kr. for lofter og gulve.

Vedrørende brændeovnen anførte klageren, at vandskaden havde forårsaget rust, som gjorde ovnen uanvendelig og ville føre til yderligere rust over tid. Et pejsecenter og en producent af brændeovne bekræftede, at vand er yderst skadeligt for ovne, og at rust i konvektionskanaler kan føre til udledning af støv og partikler, hvilket betyder, at ovnen ikke lever op til normerne. Klageren mente, at en reparation ikke var mulig med et tilfredsstillende resultat, og at en ny ovn burde dækkes. Klageren afviste selskabets antagelse om, at brændeovnen var i brug på skadestidspunktet, og at vandet derfor skulle være fordampet.

Klageren anførte desuden, at der kunne være opstået følgeskader i form af råd på loft og væg, og at selskabet burde dække udgifter til genhusning, hvis dette blev nødvendigt.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet fastholdt, at gulvet forud for skaden fremstod meget slidt og brugt, og at de synlige skjolder alene var af kosmetisk art uden betydning for gulvets anvendelighed. De henviste til, at klageren selv havde opsamlet det meste af vandet, før det ramte gulvet. Selskabet tilbød derfor kun en erstatning svarende til udgiften til en afslibning af gulvet (6.000 kr.), idet forsikringsbetingelsernes punkt 6.3.3 angiver, at beskadigelse af kosmetisk art ikke erstattes.

Vedrørende brændeovnen fandt selskabet det ikke bevist, at den ældre brændeovn var uanvendelig, eller at eventuel rustdannelse kunne henføres til forsikringsbegivenheden. De mente, at den fremsendte dokumentation fra fagpersoner (baseret på telefonfotos og -samtaler) ikke var tilstrækkelig til at bevise en aktuel skade, og at en minimal vandmængde ville være fordampet øjeblikkeligt, hvis ovnen havde været i brug. Selskabet afviste derfor dækning for udskiftning af brændeovnen.

Selskabet anførte, at mængden af udstrømmende vand var begrænset til ca. 64 liter, da rørinstallationen alene betjente to små radiatorer på 1. sal. De afviste desuden dækning for yderligere følgeskader som råd og genhusning, da disse ikke var bevist.

Oversigt over skader og dækningstvist

Nævnet bemærker, at klageren har bevisbyrden for, at der i forbindelse med rørbruddet konkret er sket yderligere følgeskade på bygningen end anerkendt af selskabet, og at han derfor har krav på yderligere forsikringsdækning. Efter en gennemgang af sagen kan nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse. Nævnet finder ikke grundlag for at pålægge selskabet at yde yderligere forsikringsdækning.

Vedrørende trægulvet

Nævnet har lagt vægt på de fremlagte fotos, der alene viser mindre skjolder på et i øvrigt slidt bræddegulv. Det er ikke påvist, at der er sket skader på gulvet, som har betydning for gulvets anvendelse eller levetid, eller at der aktuelt er sket skader på den underliggende isolering. Nævnet har også lagt vægt på, at det fremgår af forsikringsbetingelsernes punkt 6.3.3, at "Beskadigelse af kosmetisk art ... erstattes ikke". Nævnet kan efter en samlet vurdering ikke kritisere, at selskabet har tilbudt klageren en erstatning svarende til en afslibning af gulvet.

Vedrørende brændeovnen

Nævnet har lagt vægt på, at de fremlagte sagkyndige erklæringer ikke beviser et aktuelt rustangreb på brændeovnen. Der foreligger ikke beskrivelser af rustangrebets omfang og karakter, og klagerens to fotos af brændeovnen af 17/10 2018 og 19/11 2019 godtgør ikke i sig selv en nævneværdig rustudvikling, der kan henføres til vandskaden den 4/3 2018. Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at han har et krav på dækning for udskiftning af brændeovnen.

Vedrørende øvrige følgeskader og genhusning

Nævnet bemærker afslutningsvist, at klageren også har anført, at der kan være opstået følgeskader på loft og væg i form af råd mv., og at selskabet derfor bør pålægges at dække eventuelle følgeskader og pålægges at betale for udgifter til genhusning, hvis genhusning skulle blive nødvendigt. Nævnet finder, at klageren ikke har sandsynliggjort, at der konkret er følgeskader eller et behov for genhusning, og nævnet finder på den baggrund ikke anledning til at tage stilling til selskabets eventuelle forpligtelse til at yde dækning herfor. Nævnet må henvise klageren til at foretage anmeldelse til selskabet, hvis der konstateres yderligere følgeskader eller opstår et konkret behov for genhusning.

Som følge heraf bestemmes: Klager får ikke medhold. Klagegebyret tilbagebetales, idet selskabet i forbindelse med sagens behandling for nævnet delvist har imødekommet klagerens krav ved at tilbyde 6.000 kr. for afslibning af gulv.