Afvisning af dækning for ulovlig beboelse trods ejerskifteforsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Qudos Insurance A/S (under konkurs) v/Frida Forsikring Agentur A/S vedrørende dækning under en udvidet ejerskifteforsikring. Forsikringstageren overtog en ejendom den 1. september 2016, hvor en del af ejendommen, der var indrettet og brugt som tv-stue og bryggers, ikke var godkendt til beboelse.

Sagens faktiske omstændigheder

Ved ejendommens opførelse var de omtalte rum indrettet til fyr-, vaske- og opbevaringsrum. Omkring 1998 blev rummene inddraget til beboelse af den daværende ejer uden byggetilladelse. Efter overtagelsen af ejendommen har klageren selv indrettet et nyt badeværelse og bryggers i det tidligere bryggersrum.

I 2018 konstaterede klageren fugt og skimmel i værelset. Selskabet besigtigede ejendommen den 22. februar 2018 og anerkendte dækning for retablering af den oprindelige væg mod haven. Klageren ansøgte den 5. marts 2019 kommunen om lovliggørelse af rummene til beboelse og modtog den 22. marts 2019 en betinget bibeholdelsesdispensation. Denne dispensation krævede udførelse af forskellige byggearbejder for at opfylde kravene i det daværende Bygningsreglement BR(S) 98, herunder etablering af ny terrænkonstruktion, omfangsdræn og indvendig isoleret væg.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstand: Klageren mener, at det forhold, at rummene ikke er godkendt til beboelse, udgør en dækningsberettiget skade i henhold til den udvidede dækning under ejerskifteforsikringen, specifikt punkt 20.A om ulovlige bygningsindretninger i beboelsen. Klageren kræver dækning for alle omkostninger forbundet med at få rummene godkendt, herunder byggearbejde, arkitektbistand, advokatomkostninger og kommunale gebyrer. Klageren argumenterer, at forsikringsbetingelsernes undtagelse for terrændækskonstruktioner er uklar og i henhold til koncipistreglen skal fortolkes til hendes fordel.

Selskabets påstand: Selskabet har i første omgang afvist dækning, men har senere anerkendt, at de tre rum må betragtes som en del af beboelsen og dermed er omfattet af forsikringsbetingelsernes punkt 20.A vedrørende ulovlige bygningsindretninger. Selskabet fastholder dog, at den udvidede dækning ikke omfatter terrændækskonstruktioner og omfangsdræn, da disse er eksplicit undtaget i forsikringsbetingelsernes punkt 20.A under 'Undtagelser'. Selskabet har dækket indvendig isolering af gavlvæggen og har tilbudt at dække klagerens udgifter til arkitekt og kommunale gebyrer på 13.890 kr. samt advokatomkostninger frem til klagens indbringelse for Ankenævnet.

Ankenævnet for Forsikring har afgjort, at klageren ikke får medhold i sin klage, men klagegebyret tilbagebetales, da selskabet delvist har imødekommet klagerens krav.

Nævnet bemærker, at ejendommen er opført i 1954, og at de omstridte rum blev indrettet til beboelse i slutningen af 1990'erne uden kommunal godkendelse. Klageren har efter overtagelsen opdelt det hidtidige bryggers i badeværelse og bryggers. Klageren anmeldte fugt og skimmel i værelset den 5. februar 2018, hvorefter selskabet anerkendte dækning for retablering af den oprindelige væg.

Kommunen har givet en betinget bibeholdelsesdispensation, der kræver byggearbejder for at opfylde kravene i Bygningsreglement BR(S) 98, herunder etablering af ny terrændækskonstruktion og omfangsdræn.

Nævnet finder, at selskabets afvisning af at dække udgifter til omfangsdræn og terrændækskonstruktioner er berettiget. Dette skyldes, at forsikringsbetingelsernes punkt 20.A, som omhandler den udvidede dækning for ulovlige bygningsindretninger, eksplicit undtager terrændækskonstruktioner fra dækning. Nævnet henviser til, at den udvidede dækning alene omfatter beboelsen, og at terrændækskonstruktioner er undtaget fra dækningen. Der er derfor ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning på dette punkt.

For så vidt angår isolering af væggen, har klageren ikke godtgjort, at den af selskabet tilbudte løsning med opsætning af Skamowall er utilstrækkelig til at opfylde kommunens krav i bibeholdelsesdispensationen. Nævnet henviser til klagerens egen mailkorrespondance med kommunen ultimo maj 2019 om varmetabsberegninger ved væg og gulv.

Nævnet kan heller ikke kritisere, at selskabet har tilbudt at dække klagerens udgift til arkitekt mv. med 13.890 kr. Ligeledes kan nævnet ikke kritisere selskabets tilbud om at dække klagerens advokatomkostninger indtil klagens indgivelse til Ankenævnet, da udgangspunktet er, at hver part selv bærer sine udgifter til egen advokat under sagens versering ved nævnet.

Afgørelse: Klageren får ikke medhold. Klagegebyret tilbagebetales, idet selskabet delvist har imødekommet klagerens krav i forbindelse med sagens behandling for nævnet.

Relevante lovhenvisninger:

• Kommunen meddeler bibeholdelsesdispensation i medfør af Byggeloven § 16, stk. 1.
• Det er ejers ansvar at byggeriet overholder gældende lovgivning, jf. Byggeloven § 17.