Afslag på overførsel af arbejdsmarkedspension for eneejer af anpartsselskab

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Industriens Pensionsforsikring A/S vedrørende overførsel af forsikringstagerens arbejdsmarkedspensionsordning til et andet pensionsselskab.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren har gennem mange år indbetalt til en pensionsordning hos Industriens Pension, oprindeligt som selvstændig med enkeltmandsvirksomhed og senere via et 100% ejet anpartsselskab (ApS), hvor han er eneejer uden andre ansatte. Han ønsker at flytte sin pension til et andet selskab for at undgå dobbelt administrationsgebyr, men Industriens Pension har afvist dette.

Klageren hævder, at han i februar 2019 telefonisk fik oplyst af Industriens Pension, at det ikke ville være et problem at overføre pensionen, og at han blot skulle igangsætte det praktiske. Han mener, at hans situation er oplagt til dispensation fra selskabets regler, da han er eneejer af sit ApS, og at det ikke burde have betydning, om virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed eller et ApS.

Industriens Pension afviser klagerens påstand om et mundtligt tilsagn. Selskabet har fremlagt dokumentation fra sit telefonsystem og sagsstyringssystem, der viser, at klageren forsøgte at ringe i februar 2019, men lagde på, inden han kom igennem til en medarbejder. Selskabet oplyser, at alle telefonsamtaler optages og registreres, og at der ikke findes et telefonresume fra en samtale med klageren i februar 2019.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstand: Klageren ønsker sin arbejdsmarkedspensionsordning overført til et andet selskab og mener, at han har ret til dette, dels på grund af et påstået mundtligt tilsagn fra selskabet, dels fordi han anser selskabets afvisning for urimelig og i strid med hans ret til at bestemme over sin egen opsparing. Han henviser til, at selskabet i et brev af 21. maj 2019 har anført, at man kan overføre pensionsopsparingen til et andet selskab ved jobskifte.

Selskabets påstand: Industriens Pension fastholder, at klageren ikke opfylder betingelserne for overførsel af sin arbejdsmarkedspensionsordning i henhold til forsikringsbetingelsernes § 22, stk. 5. Denne bestemmelse kræver, at overførslen skal ske inden for jobskifteaftalen og til en pensionsordning, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold. Selskabet anfører, at klagerens anmodning om overførsel er sket uden for jobskifteaftalen, og at den modtagende pensionsordning ikke er oprettet som led i et ansættelsesforhold, da klageren er eneejer af et ApS uden andre ansatte. Selskabet oplyser, at det kun i visse tilfælde dispenserer fra kravene for enkeltmandsvirksomheder, men ikke for anpartsselskaber. Selskabet afviser at have givet et mundtligt tilsagn om overførsel.

Efter en grundig gennemgang af sagen finder Ankenævnet for Forsikring, at selskabets afvisning af at overføre pensionsordningen ikke kan kritiseres. Afgørelsen er baseret på, at klageren ikke opfylder betingelserne i forsikringsbetingelsernes § 22, stk. 5. Det fremgår, at den pensionsordning, klageren ønsker overført til, er oprettet af det anpartsselskab (ApS), som klageren er eneejer af, og som ikke har ansatte udover ham selv. Nævnet vurderer, at en sådan pensionsordning ikke kan anses for at være "oprettet som led i et ansættelsesforhold", hvilket er et krav ifølge forsikringsbetingelsernes § 22, stk. 5.

Nævnet finder desuden, at klageren ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at selskabet skulle have givet ham et tilsagn eller en berettiget forventning om, at pensionsordningen ville blive overført. Selskabet har fremlagt udskrifter fra sit sagssystem, der viser, at der ikke er registreret en samtale med klageren i februar 2019, hvor et sådant tilsagn skulle være givet. Telefonnotater fra selskabets samtaler med klageren og hans nye pensionsselskab den 21. marts 2019 og 5. april 2019 indikerer, at selskabets medarbejdere ikke lovede en overførsel.

Ankenævnet kan ikke pålægge selskabet at dispensere fra de fastsatte vilkår i forsikringsbetingelserne imod selskabets ønske, især da selskabet kun dispenserer for enkeltmandsvirksomheder og ikke ønsker at udvide denne praksis til anpartsselskaber. Klageren får derfor ikke medhold.