Afgørelse om manglende brandsikring i ældre ejendom dækket af ejerskifteforsikring

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for manglende brandsikring i en ældre ejendom.

Sagens faktiske omstændigheder

Forsikringstageren overtog en ejendom opført i 1854 den 1. september 2015 og tegnede samtidig en ejerskifteforsikring for en 5-års periode hos Gjensidige Forsikring. Ejendommen er et stuehus med bindingsværk og stråtag. En tilstandsrapport blev udarbejdet den 24. april 2015.

Den 11. april 2017 anmeldte forsikringstageren flere forhold til ejerskifteforsikringen, herunder manglende brandsikring (BD-30) i etageadskillelsen mellem bolig og uudnyttet loftrum. Klageren anførte, at denne fejl ikke var nævnt i tilstandsrapporten, og ønskede, at forsikringsselskabet anerkendte fejlen som en skjult fejl og dækkede udbedringen.

Selskabets sagsfremstilling og argumentation

Selskabet afviste dækning med den begrundelse, at den manglende brandsikring ikke udgjorde en skade i ejerskifteforsikringens forstand. En taksator konstaterede, at husets stråtag var lagt direkte oven på trælægter, og at adskillelsen mellem tagrum og boligdel bestod af isolering, plastfolie og malede loftbrædder. Taksatoren vurderede, at opbygningen svarede til, hvad man kunne forvente af en ejendom fra 1854, og at skadesbegrebet i ejerskifteforsikringen derfor ikke var aktualiseret.

Selskabet fastholdt, at der i 1854 ikke var krav om brandsikring i etageadskillelsen, og at en eventuel manglende overholdelse af byggelovgivningen ikke i sig selv udgjorde en skade under ejerskifteforsikringen. Selskabet henviste til, at ejendommen ikke afveg fra andre tilsvarende intakte ejendomme af samme alder. Selskabet påpegede, at ejerskifteforsikringen er en skadesforsikring, der dækker aktuelle skader eller forhold, som giver nærliggende risiko for skader, og som ikke er omtalt i tilstandsrapporten. Dog dækker forsikringen ikke bygningens funktionsforhold eller lovlighed i henhold til offentligretlige forskrifter, medmindre det har medført en skade eller nærliggende risiko for skade, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 19 litra b.

Klagerens modargumentation

Klageren påklagede selskabets afgørelse og gjorde gældende, at tilstandsrapporten burde have omtalt den manglende brandsikring, da den skal være en oplysende rapport om boligens tilstand og anvendelighed. Klageren anførte, at det var uforståeligt, at en ejendom fra 1854 ikke skulle opfylde gældende lovgivning, især da ejerskifteforsikringer ofte tegnes for ældre boliger. Klageren henviste til, at huse med stråtag, hvor opholdsrum ligger lige under taget, skal have vægge og lofter, der er mindst brandklasse BD-30 eller REI 30, jf. Bygningsreglementet.

Klageren mente, at den skjulte fejl burde være påpeget af den byggesagkyndige i tilstandsrapporten, som er udført i henhold til Huseftersynsordningen for at sikre køber mod skjulte fejl og mangler.

Klageren anmeldte den 11. april 2017 en skade vedrørende manglende brandsikring i etageadskillelsen mellem stuen og det ubeboede loftsrum i sin ejendom fra 1854, som havde stråtag. Klageren krævede, at forsikringsselskabet dækkede udgiften til etablering af brandsikring, idet klageren anførte, at det var et lovkrav, og at den bygningssagkyndige burde have anført forholdet i tilstandsrapporten.

Selskabet afviste dækning med henvisning til, at forholdet ikke udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i henhold til forsikringsbetingelserne. Selskabet anførte, at etageadskillelsen i en ejendom fra 1854 ikke skulle opfylde brandsikringskravene i de aktuelle bygningsreglementer, og at forholdet ikke nedsatte husets anvendelighed og værdi nævneværdigt i forhold til tilsvarende bygninger. Selskabet bemærkede endvidere, at klageren ikke havde godtgjort, at ombygninger i huset havde medført, at etageadskillelsen var blevet omfattet af nyere regler om brandsikring, og at ejerskifteforsikringen ikke dækkede forhold vedrørende bygningens funktionsforhold og lovlighed i henhold til offentlige forskrifter.

Ankenævnet har lagt vægt på følgende:

• Af forsikringsbetingelsernes punkt 18.3 fremgår det, at forsikringen dækker skade eller nærliggende risiko for skade. En skade defineres som "brud, lækage, deformering, svækkelse, revnedannelse, ødelæggelse eller andre fysiske forhold i bygningen, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. Manglende bygningsdele kan være en skade". Med "nærliggende risiko for skader" forstås, at der erfaringsmæssigt vil udvikle sig en skade, hvis der ikke sættes ind med særligt omfattende vedligeholdelsesarbejder eller andre forebyggende foranstaltninger.
• Det fremgår af tilstandsrapporten, at husets stråtag blev skiftet i 2002.
• En mail fra taksator til klageren dateret 16. maj 2017 beskriver etageadskillelsen som opbygget af isolering, plastfolie og malede loftsbrædder.
• Nævnet finder, at klageren ikke har godtgjort, at forhold vedrørende brandsikringen i etageadskillelsen i den forsikrede ejendom fra 1854 på overtagelsestidspunktet udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand.
• Nævnet har desuden lagt vægt på, at konstruktionen af etageadskillelsen i klagerens hus er almindelig for huse af tilsvarende alder.

Afgørelse:

Klageren får ikke medhold. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse, da klagerens anbringender ikke fører til et andet resultat.