Afgørelse vedrørende skadeomfang efter påkørsel og efterfølgende kantstenspåkørsel

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning af bilskader under en kombineret ansvars- og kaskoforsikring.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren anmeldte en skade fra 2018, hvor hans bil blev påkørt på en parkeringsplads af en bakkende bil. Klageren forklarede, at føreren af hans bil blev forskrækket, trådte på speederen og påkørte derefter en kantsten. Klageren hævdede, at der var sket skader på bilens højre side og front.

Selskabet accepterede at dække skaderne på bilens højre side, men afviste dækning for skaderne på bilens front. Selskabet argumenterede for, at bilen ikke var i bevægelse under den første påkørsel, og at skaderne på fronten derfor måtte anses som en ny, selvstændig skade, der ville medføre en ny selvrisiko.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstand: Klageren ønskede, at selskabet dækkede alle skader, herunder dem på bilens front, da han anså dem for at være en del af samme skadesforløb. Han mente, det var urimeligt, at selskabet afviste dækning, især da modparten også var forsikret hos Tryg, hvilket klageren mente påvirkede selskabets beslutning om at minimere omkostninger.

Selskabets påstand: Selskabet fastholdt, at skaderne på fronten ikke stammede fra den anmeldte påkørsel. Deres taksator vurderede, at der var tale om tre selvstændige skader, og at der ikke var tværgående ridser, som ville have været tilfældet, hvis klagerens bil havde været i bevægelse under den første påkørsel. Selskabet afviste, at modpartens forsikringsforhold hos Tryg havde indflydelse på afgørelsen, og understregede, at bevisbyrden for skadernes sammenhæng lå hos klageren.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen inkluderede fotodokumentation fra både klageren og modparten, samt taksatorrapporter og værkstedserklæringer. Fotos viste tydelige aftryk fra modpartens trækkrog, men ingen tværgående ridser, der kunne indikere bevægelse. Modparten bekræftede over for selskabet, at klagerens bil holdt stille ved påkørslen og ikke kørte frem efterfølgende. Selskabet henviste til forsikringsbetingelserne vedrørende selvrisiko, som gælder for den første del af enhver skade.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere forsikringsselskabets afvisning af, at de omtvistede skader på bilens front stammer fra den anmeldte påkørsel i 2018. Nævnet bemærker indledningsvist, at det i henhold til almindelige forsikringsretlige principper påhviler forsikringstageren at bevise kravets rigtighed og størrelsen af det. Nævnet har lagt vægt på, at fremlagte fotos af bilens højre side ikke viser tværgående ridser, hvilket indikerer, at klagerens bil ikke var i bevægelse under sammenstødet med den påkørendes anhængerkrog. Endvidere har nævnet lagt vægt på modpartens forklaring til selskabet, hvoraf det fremgår, at klagerens bil holdt stille ved påkørslen og ikke kørte frem efterfølgende. Klagerens øvrige anførsler kan ikke føre til et andet resultat.