Sag om tyveri af rideudstyr: Dokumentation og erstatningsskøn

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Forsikrings-Aktieselskabet Alka vedrørende erstatning for tyveri af rideudstyr fra et skur.

Sagens Baggrund

Klageren anmeldte den 31. marts 2016 et indbrud i sit skur, der fandt sted den 29. marts 2016. Ved indbruddet blev der stjålet 23 genstande, primært rideudstyr og ridetøj, samt kattemad, til en angivet nypris på samlet 79.927,90 kr. Selskabet anmodede om dokumentation i form af kvitteringer eller lignende, men da klageren ikke fremsendte de ønskede oplysninger inden for den fastsatte frist, blev sagen oprindeligt afsluttet. Sagen blev genoptaget i juni 2018, da klageren indsendte en Scalepointliste.

Klagerens Påstande og Argumenter

Klageren kræver, at selskabet erstatter de stjålne genstande med brugtpriser på tilsvarende genstande, hvilket klageren har opgjort til 35.000-40.000 kr. Klageren anførte, at hun ikke længere havde kvitteringer for det meste af udstyret, da det var over 10 år gammelt eller givet som gaver. Hun mente, at en erstatning på 10.000 kr. (som selskabet tilbød) var utilstrækkelig til at genanskaffe tilsvarende udstyr på brugtmarkedet. Klageren argumenterede for, at hun havde sandsynliggjort sit krav ved at fremsende fotos af det øvrige hesteudstyr, hun stadig var i besiddelse af.

Selskabets Redegørelse og Argumenter

Alka Forsikring afviste at dække kravet fuldt ud med henvisning til manglende dokumentation for ejerskab, alder og lødighed af de stjålne genstande. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes afsnit 22.8, som fastslår, at den sikrede skal kunne dokumentere eller sandsynliggøre sit krav. Dette princip er også gengivet i Forsikringsaftaleloven § 22, der pålægger den sikrede bevisbyrden for kravets rigtighed og størrelse. Selskabet tilbød en skønsmæssig erstatning på 10.000 kr. til fuld og endelig afregning, men dette tilbud bortfaldt, da klageren afviste det. Selskabet anførte desuden, at en erstatning baseret på nyværdi ville stride mod Forsikringsaftaleloven § 39 og Forsikringsaftaleloven § 37, da det ville stille klageren bedre, end hvis skaden ikke var indtruffet, og at rideudstyr hurtigt mister værdi på grund af slid og mode.

Dokumentation og Forhold

Klageren fremlagde fotos af tre kvitteringer, hvoraf kun én var læsbar og vedrørte køb af ridebukser i 2014 til 700 kr. Disse bukser fremgik dog ikke af klagerens oprindelige kosterliste. De to øvrige kvitteringer var ulæselige. Klageren indsendte også fotos af sit resterende rideudstyr. Selskabet bemærkede, at det var vanskeligt at vurdere art, model, mærke, alder og slidtage ud fra de indsendte billeder. Klageren oplyste, at en del af udstyret, herunder dækkener, var opbevaret hos et familiemedlem med henblik på salg, og at der også var et staldskab med udstyr udlånt i en anden by.

Selskabet, Forsikrings-Aktieselskabet Alka, skal udbetale i alt 10.000 kr. i erstatning til klageren. Erstatningen forrentes i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24.

Klageren får i øvrigt ikke medhold, og klagegebyret tilbagebetales.

Nævnet bemærker, at selskabets tidligere tilbud på 10.000 kr. er bortfaldet, da klageren afviste det. Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har dokumenteret sit krav tilstrækkeligt, og selskabet kan derfor ikke kritiseres for at have opgjort erstatningen skønsmæssigt.

Dog finder nævnet, at den skønsmæssige erstatning skal forhøjes til 10.000 kr. (efter fradrag af selvrisiko). Dette skyldes, at selskabet har anerkendt et dækningsberettiget indbrudstyveri i skuret, og det må forventes, at der i den forbindelse stjæles genstande af ældre dato, som klageren ikke længere har kvitteringer for. Nævnet har også lagt vægt på, at klagerens barn har en hest, og klageren selv har været rytter, hvilket sandsynliggør, at der har befundet sig rideudstyr i brugbar stand i skuret i et ikke ubetydeligt omfang.