Afvisning af dækning for nakkeskade efter rutsjetur i legeland

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og GF-Forsikring A/S vedrørende dækning af en nakkeskade under en ulykkesforsikring.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren anmeldte en skade, der opstod den 18. marts 2017, under en rutsjetur i en lukket rutsjebane i et legeland. Klageren forklarede, at rutsjebanen var for snæver, og at hans krop blev tvunget til at bøje hovedet i en unaturlig, ekstrem position, hvilket resulterede i et pludseligt jag i nakken og store smerter. Han har efterfølgende modtaget adskillige behandlinger hos kiropraktor, fysioterapeut, osteopat og firmamassør. Klageren oplever fortsat daglige smerter og begrænset bevægelsesfrihed, og hans tidligere migræneanfald er tiltaget efter episoden.

Skaden blev først anmeldt telefonisk den 26. januar 2018, og efter et afslag indsendte klageren en skriftlig anmeldelse den 14. februar 2019. Selskabet har accepteret, at der er tale om samme skade, uanset de forskellige angivne datoer for hændelsen.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Klagerens påstande: Klageren ønsker anerkendelse af, at skaden er dækningsberettiget, og at der er opstået varige mén. Han argumenterer for, at der var tale om en pludselig og udefrakommende hændelse, idet:

• Hans krop blev tvunget ud i en unaturlig bevægelse på grund af rutsjebanens snæverhed og familiemedlemmets placering.
• Episoden var ufrivillig og uventet, da der pludselig ikke var plads til kroppen.
• Rutsjebanen og familiemedlemmets placering udgjorde udefrakommende påvirkninger, der tvang hovedet i en ekstrem position.

Forsikringsselskabets påstande: GF-Forsikring afviste dækning med henvisning til deres ulykkesbetingelser (punkt 40 og 50), idet de mente, at:

• Nakken ikke kom i en position, der kunne forårsage en varig skade.
• Der ikke var sket en pludselig hændelse.
• Der ikke var sket en udefrakommende påvirkning. Selskabet vurderede, at klageren blot bukkede nakken forover, og at der ikke skete noget usædvanligt. De henviste til, at klageren selv havde oplyst, at intet usædvanligt var sket, og at han satte sig ind i røret som planlagt, men det var for småt.
• Selv hvis hændelsen opfyldte ulykkesdefinitionen, var der ingen årsagssammenhæng mellem ulykken og klagerens nuværende gener, da en lægekonsulent vurderede, at en almindelig nakkebevægelse ikke er egnet til at medføre varige gener i en rask nakke.

Relevante forhold og dokumentation

• Journalnotat fra rygcenter (27. marts 2017): Angiver "smerter i ve. side af nakken" med debut 10 dage tidligere. Årsagen angives som "startede stille og blev forværret ved legeland". Notatet nævner også, at klageren tidligere har været plaget af migræneanfald og enkelte gange har haft nakkesmerter, der er gået over af sig selv.
• Røntgenundersøgelse (7. april 2017): Viser "alordose C3-C6" og "let afsmalnet intervertebralforaminae C3-C6 på baggrund af begyndende unkovertebralarthrose". Konklusionen var, at der ikke var tegn på nerverodspåvirkning eller alvorlig patologi, og at knoglemineraliseringen var normal.

Nævnet har afgjort, at klageren ikke får medhold i sin klage.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at den anmeldte hændelse var egnet til at forårsage hans nakkegener. Nævnet lagde vægt på, at hændelsen var en selvinitieret bevægelse, hvor klageren bukkede nakken forover. Det fremgik af journalnotater, at smerterne var startet stille og gradvist forværret i legelandet, og at klageren tidligere havde haft nakkegener, der forsvandt af sig selv. Desuden viste en røntgenundersøgelse af 7. april 2017 normale forhold samt let begyndende degenerative forandringer i niveau C3-C6.

I henhold til almindelige forsikringsretlige principper påhviler det forsikringstageren at bevise størrelsen og rigtigheden af et fremsat krav. På baggrund af de fremlagte oplysninger fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere selskabets afslag på dækning.