Sag om afvisning af dækning for manglende afdækning af fastbrændte småsten i tagkonstruktion

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Tryg Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikring for en påstået mangelfuld tagkonstruktion på en ejendom opført i 1969. Forsikringstageren overtog ejendommen den 15. juli 2015 og tegnede ejerskifteforsikring samme dag.

Klagerens påstande og argumenter

I januar 2019 anmeldte klageren en skade til Ankenævnet for Forsikring. Klageren anførte, at en tagekspert havde konstateret, at taget ikke var korrekt udført, idet fastbrændte småsten ikke var fjernet eller afdækket, før et nyt lag tagpap blev påført. Dette udgjorde ifølge klageren en stor risiko for perforering af tagpappet, vandindtrængning, råd og svamp. Klageren mente, at dette var et skjult forhold, der væsentligt forringede husets værdi og brugbarhed, og at det forhindrede normal vedligeholdelse af taget. Klageren ønskede, at selskabet anerkendte forholdet som dækningsberettiget og betalte for den korrekte afdækning af sten, anslået til 60.000-75.000 kr. (senere opjusteret til ca. 250.000 kr.).

Klageren fremhævede tre hovedforhold:

1. Nærliggende risiko for vandindtrængning og råd i tagkonstruktionen.
2. Tagets væsentligt afvigende stand fra tilstandsrapporten, da manglen var skjult og kun opdagelig via boreprøve.
3. Værditab på ejendommen på ca. 200.000 kr. som følge af tagets tilstand.

Klageren argumenterede desuden for, at tidligere tilstandsrapporter (fra 1997 og 2013), der nævnte visse forhold ved taget, ikke burde tillægges vægt, da de ikke var kendt af klageren ved købet, eller fordi de ikke nævnte den specifikke mangel med afdækningspladen. Klageren mente, at den manglende afdækningsplade var en manglende bygningsdel, der nedsatte ejendommens tekniske værdi og brugbarhed væsentligt.

Selskabets påstande og argumenter

Tryg Forsikring A/S afviste dækning. Selskabet henviste til forsikringsbetingelserne, som angiver, at forsikringen ikke dækker forhold nævnt i tilstandsrapporten, medmindre de er klart forkert beskrevet, eller ulovlige forhold, medmindre der er sket en skade eller er nærliggende risiko for skade. Selskabet fastholdt, at der ikke var konstateret en skade som følge af de manglende sten under tagpappet, og at der heller ikke var dokumenteret en nærliggende risiko for skade.

Selskabet påpegede, at tagbelægningen havde eksisteret siden 1995, og at der ikke var konstateret vandindtrængning i ejendommen i de to år, klageren havde ejet den før anmeldelsen. Selskabet anførte, at bevisbyrden for, at der foreligger en dækningsberettiget skade eller nærliggende risiko, påhviler klageren, hvilket er lovfæstet i Forsikringsaftaleloven § 22.

Tilstandsrapporter og sagens forløb

Ejendommen blev købt på baggrund af en tilstandsrapport fra 10. juni 2015, som angav overfladeslitage på tagpapbelægningen og bemærkede, at tagpap var lagt ovenpå oprindelige afdækningsprofiler, hvilket ikke var byggeteknisk korrekt, men uden konstateret fugtindtrængning eller nærliggende risiko for følgeskader. Ældre tilstandsrapporter fra 2013 og 1997 var også udleveret i forbindelse med handlen. Rapporten fra 1997 beskrev tagbelægningen som 'meget ujævn, udført i sommeren 1995, formentlig ikke af professionelle', med 'dampbuler' og 'kantprofiler ligger under overpap, hvorved vand let kan trænge ind under pap'.

Selskabet besigtigede ejendommen den 7. august 2017 og afviste dækning den 18. august 2017. Klageren fastholdt sit krav, og sagen blev indbragt for Ankenævnet efter flere afvisninger fra selskabet.

Klageren får ikke medhold.

Nævnet har afgjort, at klageren ikke har bevist, at der foreligger en dækningsberettiget skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand.

Begrundelse for afgørelsen

• Manglende bevis for aktuel skade: Klageren har ikke bevist, at der er aktuelle utætheder i tagbelægningen, eller at der har været det, siden han overtog ejendommen den 15. juli 2015. Opskæringsprøver i tagpaptaget har ikke konstateret opfugtninger af den underliggende træpladebelægning. Der foreligger ingen oplysninger om, at de underliggende sten konkret har været årsag til perforeringer i tagpappen i et omfang, der ikke kan udbedres under almindelig vedligeholdelse.
• Tagets funktion: Nævnet lægger til grund, at taget i sin nuværende udformning aktuelt fungerer som klimaskærm. De konstruktionsmæssige forhold, som klageren og hans sagkyndige har påpeget, opfylder ikke i sig selv forsikringens skadebegreb.
• Manglende bevis for nærliggende risiko: Klageren har heller ikke bevist, at der foreligger en nærliggende risiko for skade. Nævnet har lagt vægt på, at den nuværende tagbelægning har eksisteret siden 1995, og at det ikke er godtgjort, at det forhold, at tagpappet er lagt oven på fastbrændte småsten, har været årsag til utætheder i taget i den forløbne periode. Den tidligere ejer, der ejede ejendommen i perioden 1998-2015, har oplyst, at han ikke har oplevet utætheder ved taget.
• Ingen nedsat levetid eller forøget vedligeholdelsesbehov: Nævnet finder det ikke bevist, at de konstruktionsmæssige forhold ved tagbelægningen medfører en sådan nedsættelse af den forventede levetid af tagbelægningen eller et forøget vedligeholdelsesbehov, at der af den grund foreligger nærliggende risiko for skade – henset til den almindelige levetid og det sædvanlige vedligeholdelsesbehov for tagpaptag.
• Bevisbyrde: Nævnet bemærker, at det i henhold til almindelige forsikringsretlige principper er klageren, der skal bevise, at der er forhold ved bygningen, som udgør en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand. Denne regel er lovfæstet i Forsikringsaftaleloven § 22.

På baggrund af ovenstående kan Nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse.