Afvisning af retshjælpsdækning for hesteskade: Er der tale om en privat eller erhvervsmæssig tvist?

Denne sag omhandler en tvist vedrørende dækning under en retshjælpsforsikring, hvor forsikringstagerne (Hustru H og Mand M) søger retshjælp til en sag mod et skadedyrsfirma. Tvisten opstod, da M's hest indtog rottegift, som skadedyrsfirmaet havde udlagt på klagernes ejendom, hvilket resulterede i varige skader på hesten.

Sagens faktiske omstændigheder

Mand M's hest, som er privat ejet og anvendes til hobbybrug, blev syg efter at have indtaget rottegift udlagt af et skadedyrsfirma i familiens ridehus. Hesten er erklæret uegnet til ridebrug. M har stillet krav om erstatning for hesten over for skadedyrsfirmaet, som har afvist ansvar.

Parternes påstande og argumenter

Klagernes påstande: Klagernes advokat har anmodet om retshjælpsdækning under familiens indboforsikring. De fastholder, at hesten er privat ejet af M og udelukkende bruges til hobbyformål, herunder springridningskonkurrencer. De argumenterer for, at hustru H's momsregistrerede hestehold på ejendommen er irrelevant for denne specifikke hest, da den ikke er en del af hendes erhvervsvirksomhed. De påpeger, at M ikke driver bierhverv med karakter af hobby, og at hesten er købt med private midler.

Selskabets påstande: Concordia Forsikring har afvist retshjælpsdækning. Selskabet henviser til, at forsikringsbetingelserne for retshjælpsforsikringen (punkt 5.1) undtager tvister i forbindelse med sikredes erhvervsudøvelse, herunder bierhverv med karakter af hobby. Selskabet anfører, at H driver erhvervsvirksomhed/ridefirma med momsregistreret hestehold på ejendommen, og at M har en sådan tilknytning til erhvervsvirksomheden, at undtagelsen finder anvendelse. De fremhæver hestens høje købspris (298.292 kr.) og M's tidligere forsikring af flere heste som indikation på erhvervsmæssig tilknytning. Selskabet mener også, at der ikke er rimelig grund til at føre retssag (punkt 3.2 i forsikringsbetingelserne), da skadedyrsfirmaets ansvarsforsikring har afvist kravet begrundet.

Relevante forhold og dokumentation

• Ejercertifikat: Fremlagt dokumentation viser M som ejer af den skadede hest.
• Fakturaer: Dyrlægeregninger og fakturaer for pasning af hesten er udstedt til både M og H's ridefirma, hvilket selskabet bruger som argument for erhvervsmæssig tilknytning. Klagernes advokat forklarer dette med, at ridefirmaet og M har samme adresse, og at udgifterne fordeles internt.
• Skadedyrsfirmaets afvisning: Skadedyrsfirmaets ansvarsforsikring har afvist ansvar med henvisning til, at klagerne var orienteret om placeringen af rottegiften, og at hestenes adfærdsmønster burde have været kendt af klagerne.
• Forsikringsbetingelser:
  • 18.0 Retshjælpsforsikring: Dækker udgifter til sagsomkostninger ved private retstvister, der ikke har forbindelse med sikredes erhvervsudøvelse.
  • 5.1 Tvister i forbindelse med sikredes erhvervsudøvelse: Undtager tvister i forbindelse med hovederhverv, bierhverv (herunder hobby), formuedispositioner, ansættelsesforhold og finansiel spekulation.

Oversigt over M's krav mod skadedyrsfirmaet

Selskabet, Concordia Forsikring as, skal anerkende, at klagerne har ret til retshjælp til en retssag mellem M og skadedyrsfirmaet vedrørende M's mulige krav på erstatning for hesten og øvrige udgifter. Klagegebyret tilbagebetales.

Nævnet finder efter en gennemgang af sagen, at selskabet ikke har godtgjort, at der er tale om en tvist i forbindelse med sikredes erhvervsudøvelse. Retshjælpsdækning er derfor ikke afskåret i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 5.1.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at den omstændighed, at H driver erhvervsvirksomhed med heste på ejendommen, ikke i sig selv udelukker, at M privat kan eje og til hobbyformål bruge en hest, der i øvrigt er opstaldet på ejendommen. Klagerne har oplyst, at M rider på hesten privat og deltager i springkonkurrencer, og dette kan ikke anses for at udgøre et bierhverv for M.

Nævnet har videre lagt vægt på, at klagerne har fremlagt dokumentation i form af et ejercertifikat af hesten på, at M er ejer af hesten. Nævnet finder det ikke bevist af selskabet, at ejercertifikatet ikke er udtryk for det reelle, juridiske ejerforhold omkring hesten, eller at ridefirmaet reelt afholder driftsudgifter for hesten. At visse dyrlægefakturaer er adresseret til ridefirmaet, kan i den forbindelse ikke tillægges afgørende betydning, da det er oplyst, at ridefirmaet er kunde hos dyrlægerne, og ridefirmaet og M har samme adresse. Selskabet har heller ikke godtgjort, at klagernes oplysninger om, at skadedyrsfirmaet udfører opgaver dels for ridefirmaet, dels for M's virksomhed og dels for H og M privat på deres ejendom, og at udgifterne til skadedyrsfirmaet derfor fordeles mellem disse, ikke er udtryk for klagernes reelle relation til skadedyrsfirmaet. Nævnet finder ikke grundlag for, at der ud fra en samlet betragtning bør ske identifikation mellem M og ridefirmaet i relation til M's tvist med skadedyrsfirmaet.

Nævnet finder efter gennemgangen af sagen, at selskabet heller ikke har godtgjort, at der ikke er rimelig grund for M til at føre retssag mod skadedyrsfirmaet med krav om erstatning for hesten og øvrige udgifter.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at hesten efter det oplyste er kommet til skade ved at indtage rottegift, som er udlagt af skadedyrsfirmaets medarbejder. Skadedyrsfirmaet er et professionelt firma, som må forventes at have sagkyndig viden om, hvor og hvordan der på forsvarlig vis kan udlægges rottegift på en ejendom som klagernes. Nævnet finder, at der ikke kan bortses for muligheden for, at domstolene efter en nærmere bevisførelse – herunder parternes mundtlige forklaringer angående sagens omstændigheder – vil pålægge skadedyrsfirmaet et erstatningsansvar for skaden på M's hest.