Sag om forældelse af krav efter vandskade og skimmelsvamp

Denne sag omhandler en forsikringstagere klage over Alm. Brand Forsikring A/S' afvisning af dækning for skader på indbo, merudgifter til genhusning og personskade som følge af vandskade og skimmelsvamp.

Sagens faktiske omstændigheder

Sagen tager sit udgangspunkt i en vandskade den 7. september 2013, forårsaget af et defekt vandrør hos overboen. Som følge heraf blev forsikringstagerens familie genhuset af Alm. Brand i ca. 10 måneder, og selskabet dækkede udgifter til genhusning og meromkostninger på 263.917,26 kr.

Udover vandskaden har familien oplevet problemer med skimmelsvamp i lejligheden siden 2009, hvilket ifølge forsikringstageren har medført helbredsproblemer som børnenes vejrtrækningsproblemer og næseblod samt hustruens struma. En retssag mellem forsikringstageren og udlejeren i Boligretten, afsluttet med dom den 27. november 2018, frifandt begge parter for deres respektive påstande. Dommen konkluderede, at skimmelsvampen dels skyldtes beboeradfærd, men hovedsageligt lejemålets utilstrækkelige ventilationsmuligheder.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Forsikringstagerens påstande:

• Dækning for ødelagt indbo og yderligere genhusningsudgifter, opgjort til samlet 618.511 kr.
• Erstatning for personskade (varigt mén) som følge af langvarig udsættelse for skimmelsvamp.
• Argumenterer for, at skaden er en dækningsberettiget forsikringsskade, og at de er blevet frifundet i Boligretten.

Alm. Brand Forsikrings påstande:

• Afviser kravet om dækning for indbo og merudgifter med henvisning til, at kravet er forældet. Selskabet modtog først anmeldelsen i december 2018, men forsikringstageren var bekendt med kravets omfang og størrelse allerede i 2014, da erstatningsopgørelsen blev udarbejdet.
• Hævder, at skimmelsvampen er brugerrelateret (manglende udluftning og rengøring) baseret på skønserklæringer og boligretsdommen, og at indboforsikringen kun dækker skader opstået i forsikringstiden (fra 2012).
• Afviser dækning for personskade, da indboforsikringen ikke dækker helbredsskader, og ulykkesforsikringen kun dækker varige skader efter en pludselig hændelse, hvilket skimmelsvamp ikke er.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen bygger på en række dokumenter, herunder:

• Boligrettens dom af 27. november 2018.
• Skimmelundersøgelsesrapport af 27. september 2012.
• Fugtteknisk rapport af 17. juli 2014.
• Skønserklæring af 23. november 2017 og supplerende skønserklæring af 16. august 2018, som begge peger på, at skimmelvæksten dels skyldes beboeradfærd, men hovedsageligt manglende ventilation i lejligheden.
• Forsikringstagerens erstatningsopgørelse fra 2014, der detaljerer krav for tøj, møbler, køkkenting, legetøj og genstande i kælderen samt udgifter til genhusning.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet for Forsikring finder, at forsikringstagerens krav om dækning for ødelagt indbo og merudgifter i forbindelse med genhusning er forældet. Nævnet henviser til den almindelige 3-årige forældelsesfrist, jf. Forældelsesloven § 2 og Forældelsesloven § 3. Da klagerens erstatningsopgørelse blev udarbejdet i 2014, var klageren bekendt med grundlaget for sit krav på dette tidspunkt. Kravet var derfor forældet ved udgangen af 2017, forud for anmeldelsen til selskabet i december 2018. Bestemmelsen i Forsikringsaftaleloven § 29, stk. 5 om afbrydelse af forældelsen og 1-årig tillægsfrist finder ikke anvendelse, da kravet allerede var forældet ved anmeldelsen.

Nævnet bemærker endvidere, at selv hvis kravet ikke havde været forældet, ville det have påhvilet klageren at bevise, at skaderne på indbogenstande er opstået som følge af en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed. Skønserklæringer og boligretsdommen indikerer, at skimmelsvampen primært skyldes beboeradfærd og utilstrækkelig ventilation, ikke udelukkende den dækningsberettigede vandskade.

Hvad angår de anmeldte helbredsskader (klagerens hustrus struma og børnenes vejrtrækningsproblemer og næseblod), finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at der er sket et ulykkestilfælde i ulykkesforsikringens forstand, da generne er opstået over tid og ikke som en pludselig hændelse. Disse gener var klageren bekendt med siden ca. 2012, og et eventuelt krav på forsikringsdækning for varigt mén er derfor tillige forældet, jf. Forældelsesloven § 2 og Forældelsesloven § 3. Indboforsikringen dækker desuden ikke helbredsskader.