Afgørelse om selvrisiko efter påkørselsskade på bygning

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Bornholms Brandforsikring A/S vedrørende en opkrævning af selvrisiko efter en påkørselsskade på en bygning.

Sagens faktiske omstændigheder

Den 3. februar 2018 skete en påkørselsskade på en bygning tilhørende en modpart. Modparten anmeldte skaden til Bornholms Brandforsikring, idet et vidne havde observeret klagerens bil påkøre bygningen. Vidnet noterede bilens registreringsnummer, tog fotos af skaden på bygningen og af klagerens bil, som havde en ødelagt venstre baglygte og ridser.

Selskabets sagsforløb og påstande

Selskabet modtog modpartens henvendelse den 12. februar 2018. De kontaktede klageren den 14. februar 2018 og igen den 19. marts 2018 for at anmode om en skadeanmeldelse. Selskabet oplyste, at hvis klageren ikke reagerede senest den 19. april 2018, ville de anerkende erstatningspligten over for modparten baseret på de foreliggende oplysninger og opkræve klageren en selvrisiko på 10.245 kr. Da klageren ikke svarede, anerkendte selskabet erstatningspligten den 20. april 2018 og betalte kravet til modparten, hvorefter selvrisikoen blev opkrævet hos klageren.

Selskabet fastholder, at de var berettiget til at lægge modpartens forklaring til grund for sagens afgørelse og anerkende erstatningspligten samt kravet over for modparten og opkræve selvrisikoen, da klageren ikke reagerede på deres henvendelser. Selskabet henviser til forsikringsbetingelsernes punkt 8 om selvrisiko, som angiver, at forsikringstageren betaler den første del af enhver ansvars- eller kaskoskade. Betingelserne nævner også undtagelser, hvor selvrisikoen ikke betales, herunder hvis skaden er forvoldt af en kendt skadevolder, hvis erstatningsansvar bortfalder i medfør af Erstatningsansvarsloven § 19 og Erstatningsansvarsloven § 24, eller ved personskade på tredjemand, hvor føreren er uden skyld efter Færdselsloven § 101 og Færdselsloven § 103.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren henvendte sig først den 16. maj 2018 og udtrykte utilfredshed med selskabets anerkendelse af erstatningspligten og opkrævning af selvrisiko. Klageren anførte, at hans ven, der lånte bilen, ikke havde kørt galt, og at bilens skade på baglygten var af ældre dato og forvoldt af vennen på dennes arbejde. Klageren forklarede, at han ikke havde set selskabets breve, da han havde været bortrejst og ikke havde haft andre til at holde øje med sin post.

Vidnets uddybende forklaring

Efter klagerens henvendelse kontaktede selskabet vidnet igen. Vidnet uddybede sin forklaring og oplyste, at vedkommende hørte et brag, gik ud på sin altan og så klagerens bil få centimeter fra træstolpen/vinduet, hvorefter to personer steg ud, vurderede skaderne på bilens baglygte og træstolpen, sparkede træsplinter og plastikstykker til side og kørte videre. Vidnet så bilen parkeret med den ødelagte baglygte de følgende dage.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse om at anerkende erstatningspligten og opkræve selvrisikoen på 10.245 kr.

Ankenævnet bemærker, at selskabet som ansvarsforsikrer for klageren er berettiget til at afgøre skyldsspørgsmålet i forhold til modparten, da selskabet hæfter direkte i henhold til Færdselsloven § 108, stk. 1.

Nævnet har lagt vægt på følgende forhold:

• Et vidne har identificeret klagerens bil og beskrevet, at bilen bakkede op i indgangspartiet til modpartens bygning.
• Vidnet observerede to personer inspicere skaden på bilens venstre baglygte og trækanten/stolpen ved vinduespartiet.
• Vidnet fremlagde fotos af klagerens bil, der viste en ødelagt venstre baglygte og ridser på bilens venstre bagside, hvilket stemmer overens med skaden på bygningen.
• Klagerens manglende besvarelse af selskabets forespørgsler om hændelsesforløbet – inden den af selskabet fastsatte frist og selskabets anerkendelse af ansvaret over for modpartens selskab – har stillet klageren i en bevismæssig vanskelig position. Klageren er ikke fremkommet med oplysninger, der giver nævnet anledning til at betvivle vidnets troværdighed.

Klagerens anbringender om, at hans ven ikke kørte galt, at bilen havde en gammel skade, og at han ikke modtog selskabets breve, kan ikke føre til et andet resultat.