Tvist om oprettelse af pensionsordning og dækning for tab af erhvervsevne

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Velliv, Pension og Livsforsikring A/S, vedrørende oprettelsen af en pensionsordning med dækning ved tab af erhvervsevne. Klageren ønsker, at selskabet anerkender, at en forsikring blev tegnet på tidspunktet for afgivelse af et tilbud.

Sagens baggrund og forløb

Klageren modtog den 5. december 2016 et tilbud om en privat pensionsordning med tilknyttet dækning ved tab af erhvervsevne. Klageren underskrev en begæring om oprettelse af pensionsordningen den 29. december 2016 og en helbredserklæring den 3. januar 2017. Af begæringen fremgik det, at klageren ønskede at blive indtegnet via et aktieselskab med private skatteregler.

Velliv oplyste senere rådgiveren om, at ordningen skulle oprettes med firmaregler, hvis klageren var indehaver af en virksomhed, og anmodede om bekræftelse fra kunden om, hvordan ordningen skulle oprettes. Den 13. juni 2017 sendte Velliv et brev til klageren med spørgsmål om indberetning af fradrag. Da klageren ikke svarede inden fristen den 27. juni 2017, blev sagen henlagt.

Klageren underskrev en ny begæring den 3. oktober 2017, hvoraf det fremgik, at pensionsordningen først ville træde i kraft den 1. i den måned, hvor helbredsoplysningerne blev antaget. Den 31. oktober 2017 fremsendte Velliv en mail til klageren med oplysning om manglende underskrevne dokumenter, herunder krav i henhold til hvidvaskloven, og en ny begæring, da pensionsordningen skulle oprettes som en firmaordning. Da klageren ikke fremsendte de efterspurgte oplysninger, blev sagen igen henlagt.

Klageren fremsendte en ny helbredserklæring den 29. december 2017 og underskrev en begæring om ændring af pensionsordningen den 24. februar 2018, hvoraf det fremgik, at klagerens arbejdsgiver var hans personligt ejede virksomhed med et nyt CVR-nummer. Kort efter blev Velliv opmærksom på, at virksomheden, der fremgik af begæringen af 24. februar 2018, var gået konkurs få dage før underskriftsdatoen.

I marts 2018 blev Velliv kontaktet med oplysning om, at klageren var blevet syg og ønskede at anmelde tab af erhvervsevneforsikringen.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstand: Klageren mener, at der er indgået en mundtlig aftale med rådgiveren fra [forsikringsselskab A] om, at der er oprettet en pensionsordning hos Velliv. Klageren fastholder, at hele diskussionen om indtegning som privat eller via CVR-nummer skyldes en fejl fra assurandørens side, idet det hele tiden har været ønsket, at ordningen skulle tegnes som en privat ordning. Klageren anfører at have handlet i god tro og fastholder, at helbredsoplysningerne er afgivet korrekt.

Vellivs påstand: Velliv fastholder, at klageren ikke kan være i god tro om, at der er eller skulle have været oprettet en pensionsordning. Selskabet anfører, at klageren ikke har fremsendt de nødvendige oplysninger, som var en forudsætning for oprettelsen af ordningen, og at klageren ved sin passivitet har fortabt muligheden for at få oprettet en pensionsordning. Velliv mener ikke, at det kan komme selskabet til skade, at klageren undlod at vende tilbage med de manglende oplysninger. Selskabet fastholder, at der ikke kan oprettes og aldrig er blevet oprettet en pensionsordning med tilknyttede forsikringsdækninger til klageren.

Nævnet finder, at Velliv, Pension og Livsforsikring A/S, skal anerkende at oprette en pensionsordning for klageren som en privat ordning fra den 1. januar 2017. Dette er baseret på begæringen af 29. december 2016 med tilknyttet helbredserklæring af 3. januar 2017.

Nævnet begrunder afgørelsen med, at selskabet havde accepteret klagerens begæring om en pensionsordning af 29. december 2016 med tilknyttede helbredsoplysninger af 3. januar 2017. Selvom selskabet var i tvivl om, hvorvidt ordningen skulle oprettes som en firmaordning eller en privat ordning, har nævnet fundet, at klageren har bevist, at han ønskede ordningen oprettet som en privat ordning, også efter oprettelsen af aktieselskabet. Assurandøren var bekendt hermed, og forvekslingen af virksomheder og CVR-numre skyldtes en fejl fra assurandørens side.

Da assurandøren optrådte som fuldmægtig for selskabet, hæfter selskabet for assurandørens fejl. Selskabet var derfor uberettiget til at henlægge den første begæring. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at klageren oprindeligt modtog et tilbud af 5. december 2016 på en ordning på private vilkår, og at assurandøren senest den 28. marts 2017 vidste, at klagerens personligt ejede virksomhed fortsatte. Det fremgik desuden af alle begæringerne, at pensionsordningen skulle omfattes af private skatteregler.

Nævnet bemærker, at det ikke har taget stilling til, om klageren har afgivet urigtige helbredsoplysninger i helbredserklæringen af 3. januar 2017. Klagerens efterfølgende underskrivelse af nye begæringer den 3. oktober 2017 og 24. februar 2018 samt indsendelse af en ny helbredserklæring den 29. december 2017 ændrer ikke på resultatet.

Som følge heraf skal selskabet genoptage sagsbehandlingen og herunder behandle anmodningen fra klageren om dækning for tab af erhvervsevne. Klagegebyret tilbagebetales.