Afvisning af dækning for piskesmæld efter lavenergikollision med henvisning til forudbestående sygdom

En forsikringstager anmeldte en piskesmældslæsion til sin ulykkesforsikring efter at være blevet påkørt bagfra i sin bil den 3. maj 2017. Klageren anførte, at ulykken havde medført kroniske stærke smerter og en væsentligt nedsat funktionsevne, og krævede derfor méngodtgørelse og erstatning for tab af erhvervsevne.

Parternes argumenter

Klagerens påstand: Klageren fastholdt, at der var en direkte årsagssammenhæng mellem påkørslen og hans nuværende helbredstilstand. Han henviste til flere reumatologiske speciallægeerklæringer, som konkluderede, at der var en entydig sammenhæng mellem ulykken og de opståede symptomer. Han mente, at hans forudbestående slidgigt var alderssvarende og ikke forhindrede ham i at arbejde før ulykken.

Selskabets påstand: Forsikringsselskabet afviste dækning med den begrundelse, at der var tale om en lavenergikollision. En teknisk undersøgelse (crashtest) viste, at hastighedsændringen på klagerens bil kun var mellem 6,3 og 9,5 km/t, hvilket ifølge selskabet ikke er tilstrækkeligt til at forårsage varig skade på en rask person. Selskabet fremhævede desuden, at lægelige oplysninger, herunder en MR-scanning foretaget før ulykken, viste, at klageren i forvejen led af svære degenerative forandringer (slidgigt) i hele halsryggen. Selskabet konkluderede, at klagerens gener primært skyldtes denne forudbestående sygdom, som blev symptomgivende efter den beskedne påvirkning, hvilket var undtaget i forsikringsbetingelserne.

Dokumentation i sagen

Sagen blev belyst gennem en række dokumenter, herunder:

• Flere reumatologiske speciallægeerklæringer indhentet af både jobcenter og pensionsselskab.
• Journaloplysninger fra klagerens egen læge, inklusive resultater fra MR-scanninger af både nakke og lænd foretaget før og efter ulykken.
• En crashtest-rapport, der analyserede kollisionens tekniske detaljer og beregnede kollisionskræfterne.

Ankenævnet gav ikke klageren medhold.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af at yde méngodtgørelse. Afgørelsen var baseret på forsikringsbetingelsernes punkt 2.1.1.2 og 2.1.1.3, som undtager dækning for sygdom, udløsning af eksisterende sygdomsanlæg og forværring af følgerne af et ulykkestilfælde, der skyldes en tilstedeværende sygdom.

Nævnets begrundelse hvilede på to hovedpunkter:

1. Forudbestående sygdom: Nævnet lagde afgørende vægt på, at en MR-scanning af klagerens ryg, foretaget den 22. februar 2017 (før ulykken), allerede havde påvist degenerative forandringer i hele hans halsryg.
2. Lavenergikollision: En crashtest af 19. november 2018 viste, at hastighedsændringen for klagerens bil var mellem 6,3 og 9,5 km/t. Nævnet vurderede, at en påvirkning af denne styrke ikke er egnet til at forvolde en varig lidelse hos en normalt rask person.

Selvom en reumatologisk speciallægeerklæring pegede på en entydig sammenhæng mellem ulykken og symptomerne, kunne dette ikke ændre resultatet i lyset af de øvrige lægelige oplysninger og crashtesten.

Vedrørende kravet om erstatning for tab af erhvervsevne bemærkede nævnet, at klagerens ulykkesforsikring ikke indeholdt dækning for erhvervsevnetab.