Alka Bilforsikring: Tvist om brugerforhold og pro rata-erstatning efter tyveri

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Forsikrings-Aktieselskabet Alka vedrørende en pro rata beregning af erstatning efter tyveri af en leaset bil. Tvisten opstod, da Alka mente, at der var givet urigtige oplysninger om bilens reelle bruger ved forsikringens tegning.

Sagens baggrund

Klageren havde en bilforsikring hos Alka for en leaset bil. Den 23. januar 2018 anmeldte klagerens barn, at der havde været indbrud i barnets lejlighed, hvor en ekstranøgle til den leasede bil blev stjålet. Bilen blev efterfølgende stjålet et par timer senere. Alka udbetalte erstatning til leasingselskabet, men opkrævede efterfølgende 65.924,70 kr. fra klageren, idet selskabet mente, at forsikringen var tegnet på forkerte forudsætninger.

Parternes påstande

Klageren krævede, at Alkas krav om tilbagebetaling skulle frafaldes. Klageren ønskede desuden godtgørelse for den sagsbehandlingstid, hun og andre havde brugt, samt betaling af omkostninger til inkassofirmaer og lignende.

Alka fastholdt, at de var berettiget til at beregne erstatningen pro rata i henhold til Forsikringsaftaleloven § 6, da bilen reelt tilhørte og primært blev benyttet af klagerens barn, og at dette ikke var oplyst ved forsikringens tegning.

Selskabets argumenter

Alka anførte, at klagerens barn var den reelle bruger af bilen. Dette blev underbygget af, at barnet anmeldte tyveriet, betalte forsikringspræmien, og at der var modstridende oplysninger om nøglebesiddelse og bilens daglige brug. Selskabet påpegede, at klageren ikke udviste kendskab til bilens data og at klagerens barn efter tyveriet købte flere andre biler, hvilket indikerede et kørselsbehov. Alka henviste til, at forsikringsbetingelserne kræver korrekt information om brugerforhold for at beregne den korrekte præmie, og at urigtige oplysninger kan medføre tab af erstatningsret.

Klagers argumenter

Klageren afviste Alkas påstande som "teorier og påstande uden dokumentation" og mente, at bevisbyrden stadig lå hos Alka. Klageren forklarede, at barnet hjalp med bilkøb og forsikring af familiære årsager, og at det var normalt at hjælpe hinanden. Klageren fastholdt, at hun selv var bilens primære bruger og at barnets køb af andre biler efter tyveriet ikke var relevant for sagen. Klageren mente, at Alkas fortolkning af politiets udtalelser var taget ud af kontekst.

Modstridende oplysninger

Sagen indeholdt flere modstridende oplysninger, herunder:

• Nøglebesiddelse: Klageren og barnet gav modstridende forklaringer om, hvem der havde hovednøglen og ekstranøglen på tyveritidspunktet.
• Bilens brug: Klageren forklarede først, at hun brugte bilen dagligt, men senere at folk i barnets nærområde kendte bilen og vidste, at barnet kørte i den. Barnet fastholdt, at det var barnets bil.
• Betalinger: Klageren modtog en kontant indbetaling på 46.900 kr. samme dag, som hun overførte 46.935 kr. til leasingselskabet, hvilket klageren forklarede som en gave fra sin mor, men dette blev ikke dokumenteret.

Alka fastholdt, at bilen var indtegnet under forkerte forudsætninger, og at den reelle risiko ikke var afspejlet i den betalte præmie.

Ankenævnet finder, at selskabet har bevist, at klagerens barn var den reelle bruger af bilen. Dette er baseret på flere faktorer, herunder at bilen blev stjålet fra barnets adresse, at barnet betalte forsikringen, og at klagerens kontoudtog viste en overførsel på 46.935 kr. til leasingselskabet, efterfulgt af en kontant indbetaling på 46.000 kr. samme dag. Nævnet har også lagt vægt på, at klageren var registreret som ejer og primær bruger af en anden bil, og at barnet efter tyveriet har handlet med flere biler, hvilket indikerer et kørselsbehov.

Da selskabet ikke har fremlagt materiale fra indtegningstidspunktet, der viser, at klageren har afgivet oplysninger om brugerforholdet til bilen, vurderes forholdet efter Forsikringsaftaleloven § 7, jf. Forsikringsaftaleloven § 6. Nævnet finder, at det er almindeligt kendt, at præmien for en bilforsikring beregnes ud fra brugerens risikooplysninger. Klageren burde derfor have oplyst, at hendes barn var den primære bruger af bilen. Det tilregnes klageren som groft uagtsomt, at denne oplysning ikke blev givet til selskabet.

Nævnet bemærker desuden, at en bruger med bopæl i Danmark skal registreres som bruger af køretøjet, jf. Bekendtgørelse om registrering af køretøjer § 42, stk. 1.

Selskabet har opgjort erstatningen forholdsmæssigt. Ankenævnet finder, at selskabet alene har bevist, at præmien ville have været fastsat til 14.001,25 kr., hvis de rette brugerforhold var oplyst ved tegningen af forsikringen. Selskabet har derfor været berettiget til at opgøre pro rata erstatningen og opkræve forskellen på den til leasingselskabet udbetalte erstatning og den erstatning, klageren er berettiget til, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 25.

Nævnet finder ikke, at selskabet skal betale erstatning for den sagsbehandlingstid, klageren og andre har brugt på sagen, eller for inkassoomkostninger.

Afgørelse: Selskabet, Forsikrings-Aktieselskabet Alka, skal anerkende, at selskabet alene har været berettiget til at opgøre pro rata erstatningen på baggrund af, at præmien ville have været fastsat til 14.001,25 kr., hvis de rette brugerforhold var oplyst til selskabet ved tegningen af forsikringen. Klageren får i øvrigt ikke medhold. Klagegebyret tilbagebetales.