Sag om afvist dækning for gulvskader under ejerskifteforsikring

Denne sag omhandler en tvist mellem en boligejer (Klager) og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning af gulvskader under en ejerskifteforsikring. Den centrale uenighed drejer sig om, hvorvidt betydelige sprækker og mellemrum i trægulvene skyldes en dækningsberettiget fejl eller naturlige bevægelser og mangelfuld vedligeholdelse.

Sagens baggrund og forløb

Klageren overtog ejendommen den 1. august 2017, som var markedsført som "nyrenoveret til punkt og prikke". Ejendommen inkluderede en tilbygning fra 2015, hvor sælgeren havde installeret nye plankegulve af douglasgran. En tilstandsrapport fra 16. februar 2017 noterede "K1 Trægulve specielt i stueetagen er dels med knirkelyde og stedvis lidt eftergivende". Sælgeren havde desuden oplyst om en tilbygning i 2015 og eftergivende gulve i stueetagen. Klageren tegnede en basis ejerskifteforsikring hos Dansk Boligforsikring A/S i henhold til lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

I november 2017 fik klageren gulvene professionelt slebet, olieret og lakeret. Allerede i december 2017 observerede klageren, at gulvbrædderne begyndte at trække sig unormalt fra hinanden. Skaden blev anmeldt til forsikringsselskabet i januar 2018. Selskabet afviste dækning den 22. marts 2018 med henvisning til naturlige bevægelser i træet. Klageren solgte ejendommen i maj 2018 med et afslag i købesummen på 173.497,50 kr. på grund af gulvskaderne, hvorefter de nye ejere udskiftede gulvene for 166.150 kr.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstande: Klageren gjorde gældende, at gulvene var fejlmonteret, hvilket blev understøttet af store og ujævne mellemrum mellem brædderne. En gulvleverandør og en rådgivende ingeniør bekræftede denne opfattelse og anførte, at gulvene ikke var tilstrækkeligt fastgjort, og at producentens monteringsvejledning ikke var fulgt. Klageren fastholdt, at den udførte lakering ikke havde forårsaget skaden, og at et korrekt monteret trægulv skulle kunne tåle professionel efterbehandling. De betydelige revner nedsatte ejendommens værdi og brugbarhed væsentligt og udgjorde en dækningsberettiget skade. Klageren krævede en erstatning på minimum 175.000 kr.

Selskabets påstande: Dansk Boligforsikring A/S argumenterede for, at skaderne ikke var til stede ved overtagelsen af ejendommen. Selskabet mente, at sprækkerne primært skyldtes naturlige bevægelser i træet som følge af svingende luftfugtighed og temperatur, forstærket af for hurtig opstart af gulvvarme efter lakering. De anførte, at gulvleverandørens og ingeniørens konklusioner om fejlmontering var udokumenterede, og at de konstaterede revner i den oprindelige del af huset var sædvanlige. Selskabet mente, at en eventuel erstatning kun skulle dække tilbygningen (ca. 42.000 kr.), hvor gulvvarme var installeret.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen inkluderede en tilstandsrapport, e-mails fra gulvleverandøren, en rapport fra et rådgivende ingeniørfirma, fotos af gulvene, salgsopstillingen og en refusionsopgørelse vedrørende salget af ejendommen. Gulvleverandøren havde scannet gulvene og fundet uregelmæssigheder i fastgørelsen, mens ingeniøren konkluderede, at gulvene ikke opnåede den forventede styrke/funktion på grund af de store sprækker.

Selskabet, Dansk Boligforsikring A/S, skal betale 169.187,50 kr. til klageren. Selskabet er berettiget til at fradrage selvrisiko i beløbet. Erstatningen forrentes efter Forsikringsaftaleloven § 24. Klagegebyret tilbagebetales.

Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende skade.

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at det må lægges til grund, at det næsten nye plankegulv på overtagelsestidspunktet var forkert monteret. Nævnet finder, at forholdet udgjorde nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, jf. punkt 3.1. i forsikringsbetingelserne.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på:

• De fremsendte fotos, der viser få, men betydelige ujævnt fordelte mellemrum mellem gulvplankerne i både den oprindelige ejendom og tilbygningen.
• Gulvleverandørens oplysning (mail af 21/3 2018) om, at den begrænsede mængde skruer ikke har været tilstrækkelig til at holde gulvplankerne på plads i en periode med lav luftfugtighed, hvilket er blevet forstærket af brug af gulvvarme i tilbygningen.
• Gulvmontørens oplysning (mail af 16/5 2019) om, at der var anvendt for få skruer, og at skruerne ikke var fastgjort ordentligt.
• Fejlen med at lime plankerne på langsiderne, hvilket havde forhindret plankerne i at bevæge sig.

Nævnet bemærker, at det ikke kan udelukkes, at arbejdet med lakering af plankegulvene har medvirket til, at mellemrummene er opstået. Dog hører det med til almindelig vedligeholdelse af trægulve, at gulvene kan lakeres, uden at der opstår skader på gulvene som følge heraf. Nævnet henviser til kendelse i sag nr. 92.526 og bemærker, at selskabet ikke har fremlagt oplysninger, der beviser, at der er årsagssammenhæng mellem lakeringen og skaderne.

Selskabet skal derfor anerkende, at det anmeldte forhold udgjorde en dækningsberettigende skade. Nævnet finder, at erstatningen skal fastsættes ud fra det tilbud på udskiftning af plankegulvene, som klageren modtog fra gulvleverandøren den 21/3 2019 på 169.187,50 kr., idet det blev estimeret, at nedtagning og genmontering af køkken ville koste 13.500 kr. Nævnet bemærker, at køberen af ejendommen har betalt 166.150 kr. for udskiftning af gulvet, og at der ikke er fremlagt oplysninger om, hvad nedtagning og opsætning af køkkenet har kostet. Nævnet finder på dette grundlag, at selskabet skal yde erstatning i overensstemmelse med tilbuddet af 21/3 2019 og opgøre erstatningen til 169.187,50 kr. Selskabet er berettiget til at fradrage selvrisiko i erstatningen.