Afgørelse i sag mellem forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende afvisning af dækning for vandskade i kælder

Denne sag omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Dansk Boligforsikring A/S vedrørende dækning under en udvidet ejerskifteforsikring for vandskader i en kælder.

Sagens baggrund

Klageren overtog ejendommen den 1. september 2017, som er opført i 1938, på baggrund af en tilstandsrapport fra maj 2017. Ejendommen er forsikret med en udvidet ejerskifteforsikring i Dansk Boligforsikring A/S i medfør af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. Tilstandsrapporten nævnte, at et kælderværelse var tætnet, og der ikke havde været vandindtrængen vinteren 2016/2017, samt at der var to indvendige drænbrønde i kælderværelset.

Den 23. december 2017 opstod den første vandskade i kælderen, da grundvandspumpen gik i stykker. Klagerens husforsikring dækkede udskiftningen af pumpen og udbedringen af de medførte skader. Den 13. marts 2018 indtraf en ny vandskade, hvor vand trængte op fra den anden brønd, som sælgeren havde oplyst var afblændet. Husforsikringen afviste dækning med henvisning til, at der var tale om en fejlkonstruktion, og anbefalede klageren at kontakte ejerskifteforsikringen.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anmeldte skaden til Dansk Boligforsikring A/S den 15. marts 2018. Selskabet afslog dækning den 9. april 2018 efter en besigtigelse den 26. marts 2018. Klageren bestrider afslaget og anfører, at der ikke er tale om normal fugt, men kraftig vandindtrængning. Klageren mener, at konstruktionen var fejlbehæftet på overtagelsestidspunktet, da arbejdet var udført af en VVS-mand uden fornøden autorisation. Klageren gør gældende, at Dansk Boligforsikring har et rekvisitionsansvar, idet selskabet tidligere har udbetalt erstatning for en ulovlig konstruktion i samme kælderrum til den tidligere ejer. Klageren kræver erstatning for følgende skadesposter:

Selskabets påstande og argumenter

Dansk Boligforsikring A/S fastholder sit afslag på dækning. Selskabet præciserer, at selvom de oprindeligt brugte udtrykket 'fugtopstigning', mente de 'opstigende grundvand'. Selskabet anfører, at ejendommen ligger tæt på en sø, og at fungerende dræn og pumpebrønde er nødvendige for at holde kælderen tør. Dette er ikke i sig selv en fejl ved kælderen, som er fra 1938, hvor fugtsikring af kældre ikke var almindeligt.

Selskabet fremhæver, at klageren selv har ændret konstruktioner i kælderen ved at montere trægulve og gipsvægge samt etablere et bassin omkring den aktive pumpebrønd. Dette bassin har effektivt forhindret vandudstrømning fra den ene pumpebrønd, men har medført et forhøjet vandtryk på den anden pumpebrønds dæksel, som ikke var beregnet til at modstå dette. Selskabet afviser ansvar for fejl begået af uafhængige firmaer, selvom de tidligere har dækket arbejde udført af disse firmaer. De påpeger, at den tidligere ejer valgte en anden reparationsløsning end den, selskabet havde foreslået, og at selskabet ikke har kontrolleret det udførte arbejde.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet finder, at klageren ikke har bevist, at konstruktionen af pumpebrøndene var ulovlig eller manglede funktion på overtagelsestidspunktet. Der er heller ikke sikre oplysninger om, at vandskaden skyldtes mangelfuld udførelse af konstruktionen.

Nævnet bemærker, at selskabets rolle i skadeudbedringen efter omstændighederne kan medføre, at selskabet kan pådrage sig et ansvar for udførelsen af reparationsarbejdet, hvis dette er mangelfuldt. Dog finder nævnet, at det forhold, at sælgeren i samråd med reparatøren valgte en anden reparationsløsning end den, som selskabet havde beregnet erstatningen på baggrund af, taler for, at det er sælgeren og ikke selskabet, som skal anses som bygherre på arbejdet. På denne baggrund er det ikke godtgjort, at selskabet hæfter som rekvirent af entreprenøren for eventuelle mangler ved udførelsen af forsikringsskaden i 2015.

Klageren har heller ikke godtgjort, at reparationsløsningen, der blev valgt, var ulovlig eller manglede funktion på udførelsestidspunktet. Nævnet kan herefter ikke kritisere, at selskabet har afvist at yde forsikringsdækning i henhold til den tegnede ejerskifteforsikring, jf. forsikringsbetingelsernes pkt. 3.1 og 3.2. Klagerens øvrige anbringender kan ikke føre til et andet resultat.