Klage over bilforsikring tegnet uden direkte anmodning fra forsikringstager

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Codan Forsikring A/S vedrørende oprettelse og betaling af en bilforsikring, som forsikringstageren hævder aldrig at have ønsket hos Codan.

Sagens baggrund

Forsikringstageren indgik den 1. maj 2017 en leasingaftale om en bil, hvor det fremgik, at forsikringen skulle tegnes hos et andet selskab. På trods heraf modtog Codan Forsikring A/S den 3. maj 2017 meddelelse fra Skat om, at de havde det lovpligtige ansvar for bilen, og den 22. maj 2017 modtog de meddelelse fra leasinggiver om, at bilforsikringen skulle tegnes hos Codan med ansvars- og kaskodækning. På baggrund heraf udstedte Codan den 8. juni 2017 en police med ikrafttræden den 3. maj 2017 og udsendte en præmieopkrævning.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren kontaktede Codan den 15. juni 2017 og udtrykte undren over opkrævningen, da han mente at have aftalt forsikring med et andet selskab. Han hævder, at han aldrig har ønsket eller underskrevet en forsikring hos Codan, og at han betalte efterfølgende regninger af frygt for inkasso og RKI-registrering. Klageren ønsker den sidste regning og inkassovarslet slettet og kræver kompensation for præmiedifferencen mellem Codans pris og den pris, han ville have betalt hos det oprindeligt ønskede selskab.

Selskabets påstande og argumenter

Codan fastholder, at forsikringen blev oprettet på sædvanlig vis baseret på oplysninger fra Skat og leasinggiver. Selskabet anfører, at klageren ved sin efterfølgende adfærd – herunder kontakt den 20. september 2017 med ønske om månedsvis betaling og efterfølgende betaling af fire præmieopkrævninger – har accepteret forsikringen. Codan påpeger, at de har været i risiko i hele perioden og derfor er berettiget til præmie. Selskabet har tilbudt at nedskrive kravet med 1.000 kr. som kulance for en eventuel præmiedifference.

Dokumentation og forløb

Sagen omfatter en række kommunikationer og betalinger, som kan opsummeres i følgende tidslinje:

Det fremgår af forsikringscertifikatet og policen, at klageren havde 14 dages fortrydelsesret fra modtagelsen af disse dokumenter. Leasingaftalen forpligtede desuden klageren til at tegne ansvars- og kaskoforsikring for bilen.

Nævnet finder det kritisabelt, at selskabets agent (leasinggiver) uden aftale med klageren foranledigede, at forsikringen blev tegnet i selskabet, da det tydeligt fremgik af leasingaftalen, at forsikringen skulle tegnes i et andet selskab. Dette kan dog under de konkrete omstændigheder ikke føre til et andet resultat.

Klageren får ikke medhold.

Nævnet begrunder sin afgørelse med følgende:

• Klagerens accept: Klageren kontaktede selv selskabet med ønske om at betale for forsikringen og betalte efterfølgende præmier i flere måneder. Denne adfærd anses for at være en accept af, at bilen var forsikret i selskabet.
• Manglende brug af fortrydelsesret: Det fremgik tydeligt af både forsikringscertifikatet fra leasinggiver og af policen, at forsikringen var tegnet i selskabet, og at klageren havde en 14-dages fortrydelsesret. Klageren benyttede sig ikke af denne ret eller kontaktede det andet selskab for at tegne forsikring der, da han opdagede, at forsikringen var tegnet i Codan. Fortrydelsesretten er dog begrænset for bygningsbrandforsikringer, jf. Lov om finansiel virksomhed § 60, men dette er ikke relevant for bilforsikringen i denne sag.
• Kontraktuel forpligtelse: Klageren var i henhold til leasingkontrakten forpligtet til at have bilen kaskoforsikret.
• Selskabets risiko: Selskabet har været i forsikringsmæssig risiko i hele perioden, hvor forsikringen var aktiv, og er derfor berettiget til at opkræve præmie.
• Opgørelse af krav: Selskabets opgørelse af det resterende krav ved forsikringens opsigelse kan ikke kritiseres, især da selskabet har accepteret at nedskrive kravet med 1.000 kr. som kulance.