Tvistsag om ansvar for færdselsuheld på parkeringsplads

Denne sag omhandler en tvist vedrørende en autoforsikring og ansvarsdækning efter et påstået færdselsuheld på en parkeringsplads. Klageren er uenig i forsikringsselskabets anerkendelse af ansvar og påstår, at der ikke har fundet en kollision sted.

Sagens omstændigheder

Den 3. januar 2018 opstod der et påstået færdselsuheld på en parkeringsplads. Klageren holdt bag en anden bil, der ventede på en ledig parkeringsplads. Klageren dyttede for at få den forankørende bil til at flytte sig, men den forblev stationær. En vidneforklaring angav, at klagerens bil gentagne gange kørte ind i den forankørende bil og pressede sig forbi.

Klagerens påstande

Klageren afviser kategorisk, at der har fundet en kollision sted, og hævder, at der ingen skader er på egen bil. Klageren har gentagne gange anmodet om, at begge biler blev synet for at bekræfte fraværet af skader på egen bil og for at efterprøve den anden parts påstande. Klageren har desuden sået tvivl om vidnets uvildighed, idet klageren mener, at vidnet havde en forudgående relation til modparten. Klageren anklager modparten for forsøg på svindel og ønsker at blive renset for anklagerne om at have forårsaget skade og stukket af.

Selskabets argumentation

Forsikringsselskabet Tryg anerkendte ansvaret over for modpartens selskab baseret på vidneforklaringen og klagerens egen bekræftelse af at have været på uheldsstedet og i dialog med modparten. Selskabet fastholdt, at der ikke var grundlag for at antage, at vidnet var uvildigt, og vurderede, at en besigtigelse af klagerens bil ikke var af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Selskabet henviste til, at skaden på modpartens bil var en mindre lakskade, som var vurderet via fototaksering, og at der ikke var grundlag for at antage, at andre skader end dem forvoldt ved uheldet var udbedret.

Nævnet kan efter en gennemgang af sagen ikke kritisere selskabets afgørelse. Klageren får derfor ikke medhold i sin klage.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold.

Begrundelse

Ankenævnet bemærker, at forsikringsselskabet som ansvarsforsikrer for klageren har ret til at afgøre skyldsspørgsmålet i forhold til modparten, idet selskabet hæfter direkte i henhold til Færdselsloven § 108, stk. 1.

Nævnet har lagt vægt på, at et vidne har oplyst, at klageren kørte op i modpartens bil, og at vidnet har angivet korrekt bilmærke og bilfarve. Nævnet finder ikke grundlag for at statuere, at vidnet ikke er uvildigt, på trods af klagerens påstande om det modsatte.

Klagerens øvrige anførsler, herunder at der ikke er sket skade på klagerens egen bil, og at modpartens selskab har takseret skaden på modpartens bil, kan ikke føre til et andet resultat. Nævnet bemærker, at der alene er tale om en mindre lakskade, og at de fremlagte fotos viser en sådan skade.