Afvisning af dækning for udbrændt bil: Strid om reelt brugerforhold og risikooplysninger

Denne sag omhandler en tvist om forsikringsdækning for et udbrændt køretøj, hvor forsikringsselskabet har afvist dækning med henvisning til afgivelse af urigtige oplysninger om køretøjets bruger- og ejerforhold ved forsikringens tegning.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren er registreret som primær bruger af køretøjet, mens klagerens barn er den registrerede ejer. Køretøjet udbrændte den 29. maj 2017 foran klagerens barns bopæl som følge af ildspåsættelse. Klageren anmeldte skaden, men selskabet afviste dækning. Klageren fastholder, at selskabets opfattelse af, at klageren ikke er den reelle bruger, er forkert, og at der ikke er afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med indgåelse af forsikringsaftalen. Klageren anfører, at det var en ren tilfældighed, at køretøjet var parkeret hos klagerens barn på skadestidspunktet, da barnet havde lånt bilen for at køre hjem efter et middagsbesøg. Dette forhold er ifølge klageren uden betydning for forsikringsdækningen. Klageren forklarer desuden, at manglende evne til at besvare basale spørgsmål om køretøjet skyldtes skadesbehandlerens mistænkeliggørende adfærd og klagerens langvarige sygeforløb, som førte til sarkastiske svar. Klageren henviser til, at bilen blev overdraget til klageren efter køb af barnet, og at selskabet ikke har bevist, at barnet var den reelle bruger, eller at klageren svigagtigt eller groft uagtsomt har undladt at oplyse om barnets brug. Subsidiært gøres det gældende, at erstatningen skal opgøres som pro rata erstatning efter Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 2.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet har afvist forsikringsdækning, idet de mener, at der er afgivet urigtige oplysninger om bruger-/ejerforholdet ved indtegningen af forsikringen. Selskabet anfører, at klagerens barn er den faste bruger af bilen, hvilket understøttes af, at barnet er registreret som ejer i CMR-registret, og at det var barnet, der købte bilen. Selskabet ville ikke have tegnet forsikringen med klagerens barn som bruger, da de anser risikoen for stor for denne type "højrisiko bil". Selskabet påpeger, at klageren på skadetidspunktet havde forsikret tre andre biler, men der kun er to personer i klagerens husstand. Selskabet mener, at klageren burde have oplyst de korrekte forhold, da prisen på en bilforsikring er afhængig af den aktuelle bruger. Selskabet har desuden lagt vægt på, at klageren ikke kunne besvare basale spørgsmål om køretøjet, og at klageren indledningsvist tilkendegav, at barnet brugte bilen mest. Selskabet fastholder, at klageren bevidst har afgivet urigtige oplysninger, og at de derfor er berettiget til at afvise forsikringsdækning i henhold til Forsikringsaftaleloven §§ 4-7.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen inkluderer dokumentation som policen, skadeanmeldelsen, korrespondance mellem parterne, CMR-registerudskrift, Bilbogen, samt vidneerklæringer fra klagerens naboer og venner, der bekræfter at have set bilen ved klagerens bopæl i den relevante periode. Policen angiver klageren som "medejer/-bruger" og klagerens barn som "ejer", og at prisen er beregnet efter brugerens fødselsdato (klagerens).

Ankenævnet bestemmer, at Danske Forsikring skal anerkende, at klageren havde en aktiv forsikring i selskabet på skadetidspunktet. Selskabet skal derfor genoptage sagsbehandlingen af den anmeldte, totalskadede bil i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne. Erstatningen forrentes efter Forsikringsaftaleloven § 24.

Begrundelse

Nævnet bemærker, at det er selskabet, der skal bevise, at der er afgivet urigtige risikooplysninger ved forsikringens tegning, og at de urigtige oplysninger er afgivet af klageren som mindst uagtsomt.

Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at hverken policen eller forsikringsbetingelserne indeholder bestemmelser, som giver grundlag for at fastslå, at den person, der i policen er angivet som ejer af køretøjet, tillige skal lade sig registrere hos selskabet som "medejer/-bruger" for derved at sikre en korrekt præmiefastsættelse. Nævnet finder derfor, at klageren med rette kunne gå ud fra, at selskabet – når der var blevet oplyst om, at klagerens barn var ejer af køretøjet – ville lade denne oplysning indgå i risikovurderingen. Selskabet har derfor ikke været berettiget til at afvise dækning og opsige forsikringen med virkning fra tegningstidspunktet med henvisning til, at klageren har afgivet urigtige risikooplysninger ved forsikringens tegning, jf. Forsikringsaftaleloven § 4 og Forsikringsaftaleloven § 6.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at det fremgår af forsikringsbetingelserne, at selskabet skal have besked, hvis bilen får en anden fast bruger, flere brugere eller flere ejere. Nævnet har også lagt vægt på, at både klageren og klagerens barn er påført på policen, og at selskabet derfor blev oplyst om, at klagerens barn var ejer af bilen. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren i policen står registreret som "medejer/-bruger", hvilket ud fra en ordlydsfortolkning skaber en formodning for, at "ejer" i lige så høj grad som "medejer/-bruger" kan køre i bilen. Nævnet har desuden lagt vægt på, at ejeren af en bil almindeligvis i et vist omfang også selv kører i bilen.

Spørgsmålet er herefter, om klageren ved modtagelsen af policen – hvor det er angivet, at "prisen er beregnet efter, at brugeren er født [klagerens fødselsdato]" – burde være klar over, at oplysning om barnets alder var af central betydning for selskabet, og om undladelsen af at oplyse om barnets alder kan tilskrives klageren som groft uagtsomt, jf. Forsikringsaftaleloven § 7.

Efter en gennemgang af sagen og efter en samlet vurdering finder nævnet, at klageren ikke burde have været klar over, at oplysningen om klagerens barns alder var af betydning for selskabet. Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at oplysningen i policen om, at præmien er beregnet ud fra brugerens alder er anført adskilt fra de øvrige angivelser af faremomenter – eksempelvis kilometerforbrug – og er anført på en sådan måde, at oplysningen om brugerens alder i sig selv ikke er forkert. Nævnet bemærker, at det – når en ejer kan bruge sin bil – havde været naturligt, at selskabet tillige havde spurgt ind til og havde anført ejerens alder i policen, således at der ikke var mulighed for misforståelser om betydningen af denne aldersoplysning. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det ikke er anført det pågældende sted i policen, hvilken konsekvens det vil have, hvis andre brugere eller ejeren er yngre.

Det, som selskabet i øvrigt har anført – herunder om antallet af biler, som klageren havde forsikret og om pant i bilen – kan ikke føre til andet resultat. Nævnet har også taget stilling til Bekendtgørelse nr. 1315 af 9. december 2014 om registrering af køretøjer § 1, stk. 3, der definerer "bruger" som en fysisk eller juridisk person, der er forskellig fra køretøjets registrerede ejer, og som har ret til at bruge køretøjet i 30 dage eller mere. Efter Bekendtgørelse nr. 1315 af 9. december 2014 om registrering af køretøjer § 41, stk. 1, skal en bruger med bopæl her i landet registreres som bruger af køretøjet. Disse bestemmelser ændrer dog ikke nævnets vurdering af forsikringsaftalen mellem parterne.