Afvisning af retshjælpsdækning ved eksklusion fra andelsboligforening grundet manglende beboelse

Sagen omhandler en klage over Tryg Forsikring A/S' afvisning af at yde retshjælpsdækning til en retssag, hvor klageren er blevet stævnet af sin andelsboligforening med påstand om anerkendelse af eksklusion og fraflytning af andelslejligheden.

Sagens baggrund

Klageren erhvervede andelslejligheden i 2010. Klageren arbejdede i udlandet og anvendte primært lejligheden som sekundær beboelse, bortset fra en periode fra ultimo 2014 til medio 2015, hvor klageren var tilmeldt adressen og beboede lejligheden. Lejligheden blev udlejet i ca. to år fra august 2015 til foråret 2017 og igen for en toårig periode fra september 2017 til september 2019. Andelsboligforeningen gjorde gældende, at klageren var forpligtet til selv at bebo lejligheden, og ekskluderede klageren på grund af manglende bopælspligt og udlejning.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstande

Klagerens advokat anmodede om retshjælpsdækning til retssagen. Det blev anført, at udlejningen ikke var den grundlæggende årsag til eksklusionen, men derimod spørgsmålet om bopælspligt. Klageren argumenterede, at lejligheden hovedsageligt havde været anvendt til privat beboelse set over hele ejertiden (ca. 33% af tiden udlejet). Det blev fremhævet, at andelsboligforeningens vedtægter alene kræver, at lejligheden benyttes, og at udlejning er en mulighed i samme omfang som i henhold til Lejeloven § 70, hvis bestyrelsen giver tilladelse. Klageren henviste desuden til en lignende sag, hvor et andet forsikringsselskab havde ydet retshjælpsdækning i en eksklusionssag.

Selskabets påstande

Tryg Forsikring A/S afviste at yde retshjælpsdækning med henvisning til forsikringsbetingelsernes punkt 13 d. Ifølge selskabet dækker retshjælpsforsikringen kun tvister vedrørende en andels- eller ejerlejlighed, der "hovedsageligt anvendes til sikredes private beboelse". Selskabet fastholdt, at klageren på tidspunktet for tvistens opståen ikke hovedsageligt havde anvendt lejligheden til privat beboelse, da den var udlejet. Selskabet anførte desuden, at den sag, som et andet selskab havde givet retshjælpsdækning til, vedrørte en lejlighed, som den pågældende person boede i og udlejede i nogle måneder gennem Airbnb, hvilket adskilte sig fra nærværende sag med længerevarende udlejning. Selskabet henviste til tidligere ankenævnskendelser, der understøtter deres afvisning.

Klageren får ikke medhold.

Begrundelse

Ankenævnet kan ikke kritisere selskabets afgørelse. Eksklusionen var begrundet i, at klageren havde fremlejet sin lejlighed og ikke selv beboede den. Tvisten er således opstået i og vedrører et tidsrum, hvor lejligheden ikke er blevet anvendt til klagerens private beboelse, jf. forsikringsbetingelsernes § 13.1, litra d). Nævnet bemærker, at lejligheden var udlejet fra august 2015 til foråret 2017 og fra september 2017 til september 2019. Foreningens eksklusionsbeslutning blev godkendt på ordinær generalforsamling i maj 2018.

Det fremgår af eksklusionsbeslutningen, at den er truffet i henhold til vedtægternes § 3, stk. 3, og § 22, stk. 1, nr. 4, jf. Lejeloven § 93, stk. 1, litra d og f. Klageren og dennes ægtefælle blev ekskluderet som medlemmer af andelsboligforeningen, og deres brugsret til lejligheden blev ophævet, idet de ikke beboede andelslejligheden og havde fremlejet denne uden forudgående godkendelse.

Nævnet har lagt vægt på følgende tidslinje for lejlighedens anvendelse:

Det forhold, at et andet forsikringsselskab har ydet retshjælpsdækning til en lignende sag om eksklusion fra en andelsboligforening, kan ikke føre til et andet resultat i denne sag. Hvert forsikringsselskab træffer sine afgørelser uafhængigt, og den pågældende sag adskilte sig ved, at lejligheden ikke var fraflyttet, men alene udlejet kortvarigt via Airbnb, i modsætning til den aktuelle sag med længerevarende udlejning.