Afslag på midlertidig invalidepension til læge efter brystoperationer og MRSA-infektion

Denne sag omhandler en speciallæges klage over Lægernes Pensions afslag på midlertidig invalidepension. Klageren, der har en forsikring mod tab af erhvervsevne, mener, at hendes erhvervsevne som læge er nedsat til 1/3 eller derunder, og at denne nedsættelse har varet i den krævede periode på mindst seks måneder.

Klagerens sygdomsforløb startede i august 2015 med forstadier til brystkræft, hvilket førte til flere operationer. Under en operation i oktober 2015 blev en del af brystmusklen fejlagtigt fjernet, og et implantat måtte senere fjernes i juni 2016 grundet gener. En rekonstruerende operation i august 2017 mislykkedes, og klageren blev efterfølgende inficeret med MRSA. Hun har desuden haft nakkegener siden en trafikulykke i 2012.

Klageren har været sygemeldt siden februar 2016, bortset fra en deltidsansættelse fra november 2015 til januar 2016. Hun ansøgte om midlertidig invalidepension fra november 2016. Hun argumenterer for, at hendes erhvervsevne var nedsat med mindst 2/3 fra november 2016 på grund af gener fra nakken og brystoperationerne. Hun fremhæver også, at perioden fra maj 2017 til august 2017 var præget af stress og usikkerhed omkring en forestående operation og mistanke om kræft i det andet bryst, hvilket gjorde det umuligt at arbejde. Endvidere anfører hun, at hendes MRSA-status frem til april 2018 reelt forhindrede hende i at arbejde klinisk som læge, og at dette bør medregnes i vurderingen af hendes erhvervsevne.

Lægernes Pension har anerkendt, at klagerens erhvervsevne var nedsat fra 17/8 2017 til 31/10 2017, men afviser dækning, da perioden på ca. 2,5 måneder ikke opfylder kravet om mindst seks måneders nedsættelse. Selskabet fastholder, at MRSA-status ikke i sig selv udgør en sygdom, der reducerer erhvervsevnen i dækningsberettigende grad, og at klageren kunne have udført andre lægelige opgaver. De afviser også, at klagerens erhvervsevne var nedsat i tidligere perioder, idet lægeerklæringer fra marts 2017 angav fuld funktionsevne, og stress ikke var dokumenteret som en årsag til nedsat erhvervsevne i den krævede grad.

Afgørelse

Klageren får ikke medhold i sin klage over Lægernes Pensions afslag på midlertidig invalidepension.

Nævnet fastslår, at det i henhold til almindelige forsikringsretlige principper er klageren, der skal bevise, at hendes erhvervsevne som læge har været nedsat med minimum 2/3 i mindst seks måneder.

• Perioden 26/8 2015 – 10/5 2017 Nævnet finder, at klageren ikke har bevist, at hendes erhvervsevne som læge har været nedsat med minimum 2/3 i denne periode. Der er lagt vægt på, at klageren i en del af perioden arbejdede 20 timer ugentligt, og at hendes ansættelsesforhold ophørte af årsager uvedkommende sygdommen. Desuden er der kun i beskedent omfang fremlagt lægeligt materiale, der belyser klagerens funktionsbegrænsninger efter operationerne i 2015 og 2016. Neurokirurgisk speciallægeerklæring af 27/3 2017 og plastikkirurgisk speciallægeerklæring af 14/3 2017 angiver henholdsvis beskeden bevægeindskrænkning i nakken og fuld bevægelse i skulderen, samt "Fuld funktionsevne" i hendes hidtidige arbejde.

• Perioden 11/5 2017 – 16/8 2017 Klageren har heller ikke bevist, at hendes erhvervsevne som læge var nedsat med minimum 2/3 i denne periode. Nævnet har lagt vægt på, at oplysningen om nedsat erhvervsevne alene er baseret på klagerens egen angivelse af stress og formodning om manglende ansættelsesmuligheder. Operationen den 17/8 2017 blev foretaget for at rekonstruere brystet og fjerne resterende brystvæv, ikke udelukkende af kosmetiske årsager.

• Perioden fra den 17/8 2017 Selskabet har anerkendt, at klagerens erhvervsevne var nedsat med mindst 2/3 fra 17/8 2017 til 31/10 2017. Klageren har anført, at hun først kunne arbejde fra slutningen af april 2018 grundet sin MRSA-status. Nævnet finder dog, at klageren ikke har bevist, at hendes erhvervsevne har været nedsat i dækningsberettigende grad efter senest 1/1 2018. Dette er baseret på statusattesten af 13/12 2017, som vurderede, at klageren kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet fra 1/1 2018. Da den anerkendte periode (fra 17/8 2017 til senest 1/1 2018) kun udgør ca. 4,5 måneder, opfylder den ikke kravet om mindst seks sammenhængende måneder, som fremgår af Pensionsregulativets § T7. Klagerens MRSA-status kan ikke føre til et andet resultat, da hun ikke konkret har godtgjort, at den forhindrede hende i at opnå ansættelse som læge i en dækningsberettigende grad.