Sag om méngrad efter trafikulykke med lårbenbrud

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Forsikrings-Aktieselskabet Alka vedrørende fastsættelse af méngrad efter en trafikulykke.

Sagens baggrund

Klageren var den 11. juni 2015 udsat for en trafikulykke på cykel, hvor han pådrog sig et brud på lårbenet. Han blev opereret og fik indsat en metalstang, som senere delvist blev fjernet ved en reoperation. Klageren anmeldte skaden til sit forsikringsselskab, Alka, som dækkede skaden og udbetalte erstatning for en fastsat méngrad på 8%.

Klagerens påstande

Klageren er uenig i den fastsatte méngrad på 8% og mener, den er for lav. Han anfører, at han fortsat oplever store daglige gener, herunder smerter, nedsat bevægelighed, og at hans ben er blevet 2 cm kortere. Klageren mener, at benforkortningen bør give et selvstændigt mén/tillæg på op til 5% ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings (AES) méntabel punkt D 2.5.6, og at den samlede méngrad derfor bør være højere end 8%. Han bestrider også, at funktionsattesten korrekt afspejler hans smertefrihed efter operationen.

Selskabets argumentation

Alka Forsikring fastholder, at méngraden på 8% er korrekt fastsat i overensstemmelse med forsikringsbetingelsernes afsnit 8.1.6 og 8.1.7, som angiver, at méngraden fastsættes efter AES méntabel baseret på skadens medicinske art og omfang, uden hensyntagen til forsikredes erhverv, sociale situation eller andre individuelle forhold. Selskabets cheflægekonsulent har vurderet, at en benforkortning på mindre end 3 cm er indeholdt i den primære méngrad og ikke giver et selvstændigt tillæg. Alka har henvist til méntabellens punkt D.2.9.4 ('Brud på lårben, gennem omdrejningsknoerne, helet med smerter og middelsvært nedsat bevægelighed') og D.2.8.3 ('Brud på skaftet af lårben helet med smerter og middelsvær fejlstilling, fejlrotation eller forkortning') som grundlag for den fastsatte méngrad.

Medicinsk dokumentation

Sagen er baseret på flere journalnotater og en funktionsattest:

• Journalnotat af 11/5 2015 (skadestue): Beskriver trafikulykken, brud på lårbenet, og at klageren havde stærke smerter og et udadroteret og forkortet ben.
• Journalnotat af 19/4 2016 (Ortopædkirurgisk Ambulatorium): Viser et helet pertrokantært brud med 2 cm benlængdeforskel, moderat nedsat bevægelighed i hoften, og at klageren oplever smerter og søvnproblemer.
• Journalnotat af 9/12 2016 (praktiserende læge): Angiver, at klageren har fået det lidt bedre efter fjernelse af låseskruen, men stadig er indskrænket i forhold til hoftefleksion.
• Funktionsattest af 28/6 2017: Angiver normal bevægelighed i knæleddet, ingen synlig eller målbar muskelsvind af sædemuskler eller lår, men indskrænket bevægelighed. Attesten bemærker, at klageren efter reoperationen 'nu ingen smerter' har, hvilket klageren dog bestrider.

Klageren får ikke medhold i sin klage. Ankenævnet for Forsikring bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper er klageren, som skal bevise størrelsen og rigtigheden af sit krav. Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at han har et varigt mén på mere end 8 procent. Nævnet kan derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at det af funktionsattesten af 28/6 2017 fremgår, at klageren ikke har synlig muskelsvind af sædemuskler, og at der ikke er målbart muskelsvind af lår. Nævnet har også lagt vægt på, at det af funktionsattesten af 28/6 2017 fremgår, at klageren har en indskrænket bevægelighed, men at klageren på det pågældende tidspunkt ikke havde nogle smerter. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det af journalnotat af 19/4 2016 fra Ortopædkirurgisk Ambulatorium fremgår, at klageren har en forkortning på 2 cm på venstre ben.

Ankenævnet finder, at selskabets vurdering af méngraden på 8% er i overensstemmelse med de lægelige oplysninger og de principper, der følger af Arbejdsskadesikringsloven § 15 ved fastsættelse af méngrad ud fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel.