Afslag på invalidepension grundet manglende bevis for nedsat fagspecifik erhvervsevne hos DJØF'er

Sagen omhandler en tvist mellem Klageren og Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP) vedrørende udbetaling af invalidepension og præmiefritagelse som følge af nedsat erhvervsevne.

Klageren, der er uddannet DJØF'er, har en pensionsordning med dækning ved invaliditet, specifikt ved faginvaliditet (fagspecificeret erhvervsudygtighed). Hun lider af kronisk bækkenledsbetændelse og har siden 2009 været sygemeldt. Hun er visiteret til fleksjob og arbejder aktuelt 12 timer om ugen. Klageren påstår, at hendes fagspecifikke erhvervsevne er nedsat med 2/3, og at hendes nuværende job, som er uden for hendes oprindelige uddannelsesområde, bedre imødekommer hendes skånebehov end traditionelt kontorarbejde.

JØP har afvist kravet med den begrundelse, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at klagerens erhvervsevne er nedsat med 2/3 inden for hendes uddannelses- og beskæftigelsesområde. Pensionskassen fremhæver, at klageren tidligere har varetaget fleksjob inden for sit fag i 18 timer om ugen i en periode på tre år, og at hendes helbredstilstand i det væsentlige har været stationær siden 2010. JØP mener, at det lavere timetal i det nuværende fleksjob skyldes, at jobbet medfører større fysisk pres, og ikke at hendes fagspecifikke erhvervsevne er yderligere nedsat. Pensionskassen har desuden henvist til, at klageren ikke har forsøgt at øge sit timetal systematisk eller afprøvet andre fagspecifikke jobfunktioner, som tidligere foreslået af kommunen, f.eks. undervisning.

Klagerens advokat har anført, at de 18 timer i tidligere fleksjob ikke var effektiv arbejdstid, og at klageren havde behov for mange pauser. Det nuværende job er mere skånsomt og tilgodeser bedre hendes behov for varierende arbejdsstillinger. En speciallægeerklæring fra 2016 angiver, at klagerens tilstand er kronisk og stationær, og at hun ikke forventes at kunne klare en mere omfattende arbejdsbelastning end nu. Kommunale notater og udtalelser fra klagerens leder i fleksjobbet støtter, at klageren ikke kan arbejde mere end 12 timer om ugen, og at der ikke er restarbejdsevne i andre jobfunktioner. Klageren bestrider JØP's påstand om, at hendes smerter er muskelsmerter uden betydning for erhvervsevnen, og fastholder, at hendes fagspecifikke erhvervsevne er yderligere forringet, da hun ikke kan undgå ryg- og fingerbelastende arbejde samt stress i sådanne jobs.

Afgørelse

Klageren får ikke medhold i sin klage.

Nævnet finder, at klagerens erhvervsevne inden for hendes uddannelse og tidligere beskæftigelsesområde er påvirket af sygdommen. Dog har klageren ikke bevist, at erhvervsevnen er nedsat til 1/3 eller mindre, som krævet i Pensionsregulativet.

Nævnet har lagt vægt på følgende begrundelser:

• Klageren har i flere år kunnet varetage arbejde inden for sit hidtidige beskæftigelsesområde med 18 timer om ugen, trods sine ryggener.
• Hendes sidste ansættelse inden for dette område ophørte i 2015 på grund af en tidsbegrænset stilling, ikke på grund af helbredsmæssige gener.
• Klageren har ikke efterfølgende søgt ny ansættelse inden for det hidtidige beskæftigelsesområde.
• Det kan ikke lægges til grund, at klageren ikke ville kunne varetage arbejde i større omfang inden for det hidtidige beskæftigelsesområde, baseret på de 12 timers ansættelse i det nye fleksjob.
• Klageren er alene prøvet inden for klassiske funktioner inden for hendes tidligere uddannelsesområde og har ikke forsøgt afprøvning af jobfunktioner, som foreslået i et kommunalt notat af 21/11 2011.
• De oplysninger, klageren har anført, herunder notatet fra den kommunale virksomhedskonsulent og lederen i fleksjobbet, kan ikke føre til et andet resultat.

Det fremgår af Pensionsregulativet § 7, stk. 2, at erhvervsudygtighed foreligger, når medlemmets af dennes akademiske uddannelse og beskæftigelse betingede erhvervsevne som følge af sygdom eller ulykke er nedsat til 1/3 eller derunder af den fulde erhvervsevne, og nedsættelsen er af en vis varighed. Nævnet lægger til grund, at forsikringen indeholder en fagspecifik dækning, og at det er afgørende, at klagerens erhvervsevne er nedsat til 1/3 eller mindre inden for det område, som hun er uddannet og har beskæftiget sig indenfor.