Afgørelse om begrænset dækning på gruppelivsforsikring grundet hørenedsættelse og tinnitus

Klageren havde i forbindelse med sin ansættelse mulighed for at tegne en gruppelivsforsikring i Forenede Gruppeliv. Han klagede over, at selskabet kun tilbød en invaliderenteforsikring på 50 % af fuld dækning på grund af hans hørenedsættelse og tinnitus.

Selskabet afviste at optage klageren i gruppelivsforsikringen med fuld dækning ved invaliditet, da klageren på grund af sin hørenedsættelse og tinnitus havde en forøget sygdomsrisiko. Dødsfaldsdækningen blev oprettet med fuld dækning.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at hans brug af høreapparat ikke medførte en forøget forsikringsrisiko, da det havde hjulpet både på hans høretab og tinnitus. Han havde aldrig haft gener, der skulle tages hensyn til hverken på job eller i social sammenhæng, og hans høretab var ikke forværret. Han ønskede fuld dækning for invaliderente, da han ikke mente at have en forøget forsikringsrisiko på grund af sin hørenedsættelse.

Selskabets argumenter

Selskabet henviste til, at klageren i sin helbredserklæring havde oplyst om sin hørenedsættelse, brug af høreapparat og ansættelse i et hørekrævende erhverv. Selskabet havde indhentet supplerende oplysninger og journal fra en øre-, næse- og halsklinik, hvoraf det fremgik, at klageren led af hørenedsættelse på begge ører og havde lidt af tinnitus. Selskabet vurderede, at klagerens helbredsoplysninger udgjorde en forøget sygdomsrisiko, og at det derfor var korrekt at afvise at optage klageren i gruppelivsforsikringen med fuld dækning.

Selskabet henviste til gruppelivsaftalens § 1, hvoraf det fremgår, at for gruppemedlemmer, der ikke kan afgive tilfredsstillende helbredsoplysninger, nedsættes invaliderenten til 50 %, forudsat at den pågældende ikke har pådraget sig erhvervsudygtighed før forsikringens ikrafttræden, som giver ret til offentlige ydelser.

Yderligere oplysninger

Nævnet blev forelagt sagens lægelige journaloplysninger, herunder audiogrammer fra 2014 og 2017. Af journaloplysninger fra 2014 fremgik det, at klageren havde et bilateralt høretab, primært venstresidigt, og havde lidt af tinnitus i mange år. Han kommunikerede fint på tomandshånd, men havde problemer i større forsamlinger og til møder. Af helbredserklæringen fremgik det, at klageren havde høreapparat på begge ører, og at årsagen til hørenedsættelsen var ukendt.

Ankenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at kritisere, at selskabet havde tegnet invaliderenteforsikringen med begrænset dækning. Nævnet lagde vægt på, at det er op til det enkelte selskab at fastsætte egne risikovurderings- og acceptregler, og at nævnet må lægge til grund, at selskabet har foretaget en grundig og saglig vurdering af klagerens hørelidelse i forhold til dette regelsæt.

Som følge heraf blev det bestemt, at klageren ikke fik medhold.