Afvisning af dækning for rådskade efter vandindtrængning via ødelagt tagsten

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over Tryg Forsikring A/S' afvisning af at dække en rådskade i spær, som klageren mener er en følgeskade af en ødelagt tagsten.

Sagens omstændigheder

• Klageren opdagede vandindtrængning og konstaterede råd i et tagspær.
• Klageren fandt en ødelagt tagsten, som han mente var årsagen til vandindtrængningen.
• Skaden blev anmeldt til Tryg Forsikring den 13. april 2017.
• Tryg Forsikring afviste dækning, da forsikringen ikke indeholdt en rådskadedækning, og de mente ikke, at skaden på tagstenen var pludselig eller en umiddelbar følge heraf.

Klagerens påstande og argumenter

• Klageren anførte, at skaden på tagstenen skyldtes en udefrakommende påvirkning og dermed var en pludselig skade.
• Klageren henviste til forsikringsbetingelserne, hvor der står, at forsikringen dækker skader, der skyldes nedbør, som trænger igennem utætheder og åbninger, der er en umiddelbar følge af en anden pludselig skade på bygningen.
• Klageren ønskede, at Tryg Forsikring skulle anerkende, at rådskaden var dækningsberettiget.

Selskabets påstande og argumenter

• Selskabet anførte, at forsikringen var tegnet uden rådskadedækning.
• Selskabet mente ikke, at klageren havde dokumenteret, at den knækkede tagsten skyldtes en pludselig skade eller en nedstyrtet genstand.
• Selskabet henviste til de almindelige bevisbyrderegler i Forsikringsaftaleloven § 22, hvorefter klageren skulle dokumentere, at kravet var berettiget.
• Selskabet anførte, at selv hvis der var tale om en pludselig skade, ville rådskaden ikke være omfattet af forsikringen, da den ikke kunne betragtes som en umiddelbar følge heraf.

Ankenævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at skaden på tagstenen skyldtes en pludselig udefrakommende virkende årsag, og at rådskaden derfor ikke var dækningsberettiget som en følgeskade. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afvisning af dækning.

Nævnet lagde vægt på, at der var tale om den oprindelige tagbelægning fra 1927, og at brud i tagsten kunne opstå over tid som følge af almindelig forvitring, temperatur- og fugtudsving, hvilket ikke er pludselige skadeårsager. Klageren havde heller ikke sandsynliggjort en konkret skadeårsag, der kunne anses for en pludselig skade.

Konklusion

Klageren får ikke medhold.