Alm. Brand Forsikring A/S mod klager vedrørende tilbagebetaling af kontanterstatning efter genfundet bil

Klageren havde en bilforsikring hos Alm. Brand Forsikring A/S og klager over, at selskabet krævede en delvis tilbagebetaling af en udbetalt kontanterstatning.

Sagens omstændigheder

• Klageren anmeldte i juli 2016, at hans bil var blevet stjålet.
• Alm. Brand udbetalte en kontanterstatning i september 2016.
• Bilen blev genfundet i oktober 2016, hvorefter selskabet krævede erstatningen tilbagebetalt.
• Selskabet kræver 41.087,50 kr. tilbagebetalt, da de mener, at klageren ikke har bevist, at der er sket en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed (tyveri).

Klagerens påstande

• Klageren ønsker ikke at betale differencen mellem den udbetalte erstatning og den pris, Alm. Brand realiserede bilen for.
• Han mener, at Alm. Brand foretog en grundig gennemgang af sagen og udbetalte erstatningen, hvorefter sagen burde være afsluttet.
• Klageren mener, at bilen er selskabets ejendom, når den er genfundet.
• Han mener, at han har opfyldt alle nødvendige betingelser som kunde hos Alm. Brand.
• Han ønsker ikke at tage den genfundne bil tilbage, da ingen kan redegøre for mekaniske fejl eller skader, der kan være påført i perioden, hvor bilen var stjålet.
• Han mener, at Alm. Brand har solgt bilen til langt under dens reelle markedsværdi.

Selskabets påstande

• Selskabet mener, at kunden har bevisbyrden for, at der er sket en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed (tyveri).
• Bilen var udstyret med en fabriksmonteret startspærre, og det er deres opfattelse, at bilen derfor som udgangspunkt kun kan køres med den rette nøgle.
• Der var ingen spor efter tyveriet (f.eks. glasskår eller ledningsstumper).
• Klageren oplyste kun at have ét sæt nøgler, men tidligere ejer har oplyst, at der blev udleveret to sæt nøgler.
• Undersøgelse af den genfundne bil viste ingen tegn på opbrud, og den udleverede nøgle kunne starte bilen.
• Bilen repræsenterede en beskeden værdi og havde begrænset markedsinteresse.
• Selskabet mener, at besigtigelse af bilen er afgørende for vurdering af sager om stjålne biler, og de var berettiget til at revurdere sagen efter genfindelsen.
• Selskabet gav klageren mulighed for selv at tilbagetage bilen, hvilket han afviste.

Nævnet finder, at selskabet er berettiget til at gøre tilbagebetalingskravet gældende over for klageren.

Nævnet har lagt vægt på, at bilen var udstyret med fabriksmonteret startspærre, og at det er oplyst, at bilen var uden tegn på opbrud, da den blev fundet. Bilens dørlåse og ratlås var intakte og fungerede, der var ikke sket indgreb i startspærresystemet, og bilen kunne startes med den oprindelige nøgle. Nævnet har herudover lagt vægt på selskabets oplysninger om, at en omgåelse af startspærresystemet som udgangspunkt vil efterlade spor, typisk i form af at de oprindelige nøgler ikke længere kan starte bilen.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren til selskabet har oplyst, at bilen, forinden den blev stjålet, havde været sat til salg, uden at der havde været nogen og se på den, at den tidligere ejer havde oplyst, at der i forbindelse med salget blev udleveret 2 sæt nøgler, og at klageren oplyste, at han kun havde været i besiddelse af 1 sæt nøgler.

Nævnet har også lagt vægt på, at bilen blev genfundet på en plads ved et firma umiddelbart efter, at klageren havde fået udbetalt kontanterstatning fra selskabet, og at bilen ikke var så pæn, som klageren havde oplyst, samt at selskabet af politiet fik oplyst, at man ikke arbejdede videre med bilsagen og ikke havde mistanke i sagen.

Efter det oplyste om, at selskabet solgte bilen for 75.000 kr. på baggrund af tre indhentede tilbud, finder nævnet, at klageren ikke har bevist, at selskabet har solgt bilen til en pris under dens markedsværdi.

Som følge heraf bestemmes:

Klageren får ikke medhold.