Danica Pension – Klage over manglende overholdelse af garantier i pensionsordning

Klageren har indbragt en sag for Ankenævnet for Forsikring vedrørende sin pensionsordning i Danica Pension. Klageren er utilfreds med, at selskabet efter hans opfattelse ikke har overholdt pensionsordningens garantier.

Sagens omstændigheder

• Klageren har to policer med gennemsnitsrente i selskabet, oprettet i henholdsvis 1995 og 2000.
• Police ...73 blev oprettet i 1995, og det blev aftalt, at præmien trinvis skulle stige fra 5 % af gagen ved aftalens start til 10 %, når han fyldte 35 år. Police ...73 var oprindeligt tegnet som ren kapitalpension, men blev pr. 1/1 1999 ændret til også at indeholde ratepension.
• Police ...48, som er en ratepension, er det aftalt, at præmien indeksreguleres.

Klagerens påstande og argumenter

Klageren anfører, at Danica Pension har markedsført deres produkt 'Danica Traditionel' som en pensionsordning med garanterede udbetalinger eller garanteret forrentning, men at selskabet har ændret og forringet garantierne af flere omgange:

1. Rentegarantien skulle dække forud aftalte forhøjelser af præmien. Klageren mener, at rentegarantien på 4,5 % skulle dække den aftalte pensionsordning inklusiv de automatiske præmiereguleringer.

2. Den garanterede udbetaling er nedsat, fordi enheden for den garanterede udbetaling er ændret fra nutidskroner til fremtidskroner. Klageren mener, at ændringen svarer til, at de garanterede udbetalinger med et slag er reduceret med 22-61 %.

3. Udbetalingsgarantien er også blevet forringet mellem d. 1/2-2011 og d. 1/3-2012, hvor den garanterede udbetaling er blevet udvandet til en forventet udbetaling, som er 22 % lavere.

Klageren ønsker, at Danica Pension overholder de skriftlige garantier, som de gennem tiden har givet ham, og at Danica Pensions markedsføringsmateriale giver et retvisende billede af det produkt, som Danica Pension reelt sælger til kunden.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet anfører, at garantierne på klagerens policer er blevet nedsat i overensstemmelse med pensionsaftalen i forbindelse med betaling til opsparingssikring (udbetaling ved død), og at selskabet ikke herudover har nedsat klagerens garantier.

Selskabet bestrider, at der er givet klageren tilsagn om en årlig minimumsforrentning af depotet, hverken af den oprindelige pensionsordning eller af fremtidige forhøjelser, eller at der er givet tilsagn om en gennemsnitlig forrentning af depotet.

Selskabet anfører, at det er i fuld overensstemmelse med forsikringsaftalen, at forhøjelserne af klagerens pensionsordning er oprettet på den til enhver tid gældende opgørelsesrente, og at klageren ikke har krav på en forhøjelse af pensionsordningen.

Selskabet anfører, at enheden for den garanterede udbetaling ikke er blevet ændret, og at den garanterede udbetaling altid har været angivet i nominelle kroner, hvilket må forstås som fremtidskroner, når der ikke fremgår andet af teksten.

Selskabet anfører, at den garanterede rateudbetaling er blevet nedsat fra 1. februar 2011 til 1. marts 2013, fordi klageren har tilknyttet opsparingssikring til sin pensionsordning.

Ankenævnet for Forsikring giver ikke klageren medhold.

Begrundelse for afgørelsen:

• Nævnet finder ikke, at klageren har bevist, at han har krav på en ydelsesgaranti på et 4,5 %-rentegrundlag for de procentvise præmieforhøjelser af den løbende gage, der var aftalt ved ordningens oprettelse.
• Nævnet vurderer, at kronebeløb angivet i pensionsoversigterne til udbetaling ved forskellige forsikringsbegivenheder uden anden angivelse må forstås som det nominelle beløb, der kommer til udbetaling, og at klageren ikke berettiget kan forvente inflationsregulering af de garanterede ydelser.
• Nævnet finder det ikke sandsynliggjort, at selskabet har reduceret klagerens garanterede ydelser i strid med aftalegrundlaget, eller at selskabet i øvrigt har begået fejl ved håndteringen af klagerens pensionsordning.