Afgørelse om afvisning af dækning for byggeskade forårsaget af MgO-plader

Sagen drejer sig om en klage fra en forsikringstager, der er sikret under en byggeskadeforsikring hos AmTrust International Underwriters Ltd. Klageren er utilfreds med, at selskabet har afvist at dække en anmeldt byggeskade, der vedrører opfugtning af vindspærreplader (MgO-plader) i facadekonstruktionen.

Sagens omstændigheder:

• Den forsikrede bebyggelse består af 22 rækkehuse opført i starten af 2014, hvor der er anvendt lette facadeelementer af træ med vindspærre af MgO-plade og en regnskærm af naturskifer.
• Klageren anmeldte en byggeskade, da det blev konstateret, at MgO-pladerne i ydervæggene suger fugt fra luften, hvilket tilfører fugt til den indvendige trækonstruktion, der efterfølgende danner skimmelsvamp og nedbryder fastgørelsen af facadestenen.
• Selskabet anerkendte, at der var tale om en byggeskade, men afviste dækning med henvisning til, at der var tale om en udviklingsskade, hvilket er undtaget fra dækning i forsikringsbetingelserne.

Parternes argumenter:

• Klageren anførte, at byggeskadeforsikringens henvisning til udviklingssvigt ikke er korrekt, da informationerne om MgO-pladernes skadelige virkning har været kendt siden 1951 og nævnt gentagne gange i byggeteknisk litteratur. Klageren henviste til, at det ikke er god byggeskik at befæste en klimaskærm igennem MgO-pladerne med forzinkede skruer og beslag, og at MgO-pladerne ikke bør udsættes for meget fugt.
• Selskabet anførte, at klagen bør afvises, da sagen vedrører en principiel vurdering af udviklingsskadebegrebet. Subsidiært fastholdt selskabet, at skaden ikke er dækningsberettigende, da man ikke burde have vidst i 2014, at MgO-pladerne havde skadeforvoldende egenskaber. Selskabet henviste til, at MgO-plader var anbefalet som et egnet materiale til vindspærre af Fonden Byg-Erfa i 2013, og at den første advarsel mod brugen af MgO-plader blev givet i 2015. Selskabet afviste, at klagerens bilag beviser, at det var kendt, at MgO-plader havde skadevoldende egenskaber, da bilagene omhandler anvendelsen af magnesiacement i gulve, der udsættes for vand, og ikke vægkonstruktioner, der alene udsættes for fugtig luft.

Ankenævnet bestemte, at AmTrust International Underwriters Ltd. v/Caplloyd A/S – Forsikringsagentur, skulle anerkende, at undtagelsen i punkt 9.11 i forsikringsbetingelserne ikke finder anvendelse på den anmeldte byggeskade. Selskabet skal derfor yde forsikringsdækning for den anmeldte byggeskade.

Begrundelse for afgørelsen:

• Nævnet fandt, at selskabet ikke havde bevist, at byggeskaden kunne undtages fra dækning som en udviklingsskade.
• Nævnet lagde vægt på, at de skadevoldende egenskaber ved vindspærrepladerne kunne have været konstateret ved brug af kendte undersøgelsesmetoder forud for anvendelsen i den forsikrede bebyggelse.
• Nævnet henviste til en voldgiftskendelse af 21/6 2017 i sag nr. C-13693, hvor voldgiftsretten fandt, at de egenskaber, der gjorde pladerne uegnede, kunne være konstateret i 2010 under anvendelse af dengang kendte metoder.
• Nævnet bemærkede, at der var fornøden anledning og tid til videnskabeligt at undersøge, om fugtoptagelse i pladerne kunne fremkalde korrosion og skadevirkninger.
• Nævnet henviste til dansk litteratur, hvor det var kendt, at magnesiumchlorid er fugtsugende og korrosionsfremkaldende, herunder Byggebogen fra 1951 og Husbygningsmaterialer fra 1963.
• Nævnet henviste til en højesteretsdom fra 1985, der omhandlede korrosion forårsaget af kondensvand, der havde passeret et magnesitlag.
• Nævnet henviste til en artikel fra 2011, der indikerede, at der kunne ske fugtoptagelse i MgO-pladerne grundet høj luftfugtighed, og at det er almindeligt kendt, at der i Danmark i længere perioder kan være meget høj luftfugtighed.
• Nævnet fandt, at det ikke var afgørende, at anvendelsen af pladerne havde været vidt udbredt i branchen, men derimod om de skadevoldende egenskaber har været mulige at opdage på grundlag af den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, hvor rækkehusene blev opført.