Afslag på dækning for følger efter meningitis - manglende årsagssammenhæng

Klageren havde en børneulykkesforsikring i Topdanmark Forsikring A/S og klagede over selskabets afslag på at yde dækning for følger efter meningitis, som hun fik som 9 måneder gammel.

Sagens omstændigheder:

• Klageren fik meningitis som spæd, hvilket blev anmeldt til forsikringen.
• Topdanmark indhentede lægelige oplysninger for at vurdere det varige mén.
• Arbejdsskadestyrelsen vurderede det varige mén til mindre end 5 %.
• Klagerens forældre klagede, hvorefter Topdanmark indhentede yderligere oplysninger og bad Arbejdsskadestyrelsen om en ny vurdering.
• Arbejdsskadestyrelsen fastholdt vurderingen på under 5 %.

Parternes argumenter:

• Klageren (via forældre) anførte, at klageren havde taget stor skade af meningitis, hvilket kunne ses i hendes dagligdag, og at hun havde brug for omfattende støtte.
• Topdanmark fastholdt, at der ikke var årsagssammenhæng mellem meningitis og klagerens nuværende gener, og at méngraden var under 5 %. Selskabet henviste til Arbejdsskadestyrelsens vurderinger og anførte, at klagerens gener skyldtes andre forhold, muligvis Pierre Robin syndrom.

Fremlagte oplysninger:

• Lægelige journaloplysninger beskrev klagerens udvikling efter meningitis, herunder motorisk og sproglig forsinkelse.
• En speciallæge i børnesygdomme konkluderede i 2002, at visse følger (pigmentforandringer) var relateret til meningitis, men at hørenedsættelsen skyldtes andre forhold.
• Arbejdsskadestyrelsen vurderede i 2003, at høreproblemer og tandproblemer ikke var følger af meningitis, og at det varige mén var under 5 %.
• En speciallæge i børnesygdomme anførte i 2014, at klageren havde flere problemstillinger, der kunne tyde på en underliggende genetisk sygdom, og at meningitis muligvis havde haft en vis indflydelse på hendes udvikling.
• En neuropsykologisk erklæring fra 2015 vurderede, at de kognitive forringelser kunne forklares ud fra meningitis.
• Arbejdsskadestyrelsen fastholdt i 2016, at der ikke var årsagssammenhæng mellem meningitis og klagerens gener, og at méngraden var under 5 %.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at hendes gener var en følge af meningitis. Nævnet kunne derfor ikke kritisere, at selskabet havde afvist at yde forsikringsdækning.

Nævnets Begrundelse:

• Nævnet lagde vægt på udtalelserne fra Center for Private Erstatningssager i Arbejdsskadestyrelsen, hvoraf det fremgik, at flere lægekonsulenter havde vurderet, at der ikke var årsagssammenhæng mellem meningokok meningitis og klagerens gener.
• Arbejdsskadestyrelsen havde lagt vægt på, at meningokok meningitis normalt er begrænset til hjernens overflade.
• Nævnet lagde også vægt på, at det af pædiatrisk speciallægeerklæring af 6/6 2014 fremgik, at klagerens motoriske og mentale problemer ikke alene kunne forklares ud fra følger efter meningitis. Endvidere fremgik det af speciallægeerklæringen, at klagerens problemstillinger, herunder kognitive og motoriske samt fysiske træk, tydede på en underliggende genetisk sygdom/syndrom.
• Oplysningerne i den neuropsykologiske erklæring af 20/3 2015 kunne ikke føre til et andet resultat.

Som følge heraf bestemte nævnet, at klageren ikke fik medhold.