Sag om afvisning af dækning for fast undertag og merudgifter på tagreparation

Klageren havde en ejerskifteforsikring hos Alm. Brand Forsikring A/S og klagede over selskabets erstatningsopgørelse i forbindelse med to dækningsberettigende skader på ejendommens tag. Selskabet havde anerkendt flere forhold som dækningsberettigende, men tvisten omhandlede primært klagerens krav om erstatning for etablering af et fast undertag, udgifter til tagsten og lægter, stilladsleje samt yderligere arbejdsløn, svarende til ca. 190.000 kr. ekskl. moms. Selskabet afviste at dække etableringen af fast undertag, da det ansås som en forbedring og ikke nødvendigt for at tætne taget. De øvrige udgifter blev afvist, da de ikke var indeholdt i de godkendte tilbud og blev betragtet som ikke-nødvendige merudgifter.

Sagens omstændigheder

• Ejendommen er opført i 1968, og taget er fra 2000. Forsikringen trådte i kraft 1/10 2011.
• Selskabets taksator besigtigede skaden (skade 1) 15/1 2015 og konstaterede et utæt undertag over gangen samt mangelfuld dampspærre og isolering. Selskabet dækkede det utætte undertag ved sammenbygningen og opretning af fodbrædtet, men afviste den manglende dampspærre.
• Klagerens tømrer udarbejdede et overslag 10/6 2015, som taksator godkendte 15/6 2015 med forbehold om kontakt ved dyrere reparationer.
• Klagerens tømrer udarbejdede et yderligere overslag 3/9 2015 vedrørende udbedring af tagbelægning, herunder mulighed for fast undertag for ca. 60.000 kr. ekskl. moms.
• Selskabets taksator besigtigede taget (skade 2) 24/8 2015 og konstaterede for stor lægteafstand, hvilket medførte opfugtning. Selskabet anerkendte skaden og godkendte et overslag på 115.000 kr. ekskl. moms.
• Klageren anførte 16/9 2015, at den foreslåede løsning ikke var tilstrækkelig pga. for lille taghældning og foreslog fast undertag.
• Selskabet fastholdt 26/10 2015 den anviste udbedringsmetode og afviste at dække merudgifterne ved klagerens valgte løsning.
• Klageren anførte 26/10 2015, at vandet trængte ind gennem sømhuller i teglene, og at et fast undertag var nødvendigt.
• Klageren fremsendte faktura 22/3 2016 med diverse uforudsete udgifter.
• Klageren gjorde indsigelse mod erstatningsopgørelsen 9/4 2016 og anførte, at der var accepteret to tilbud samt uforudsete udgifter.
• Selskabets cheftaksator fastholdt 1/6 2016, at sagen var afgjort korrekt, da merudgifterne ikke var godkendt, og klageren havde valgt en anden løsning.
• Klageren anførte 10/6 2016, at der kun var anmeldt én skade, og at årsagen til utæthederne ikke var gennemskuelig fra starten.
• Selskabets cheftaksator fastholdt afgørelsen 13/6 2016, men medgav 16/6 2016, at der var tale om overslag.
• Klageren præciserede 17/6 2016, at accepten var betinget af kontakt til taksator ved dyrere reparationer.
• Selskabet anførte 10/11 2016, at de ikke skulle dække fast undertag, ekstra tagsten, lægter, fejlfinding og forlænget stilladsleje.
• Selskabet bemærkede 4/1 2017, at klageren havde afventet taksatorbesøg fra ca. 1/7 2015 til ca. 14/9 2015, og at stilladset derfor havde stået ubenyttet.

Ankenævnet for Forsikring giver ikke klageren medhold i sagen. Klageren får dermed ikke dækket udgifterne til etablering af fast undertag, yderligere tagsten og lægter, stilladsleje og yderligere arbejdsløn.